Grøn omstilling i færgesektoren

Færgesekretariatet repræsenterer 18 kommuner med småøer og i alt 30-35 indenrigsfærger. En af kommunernes absolut store udfordringer er at medvirke til at bringe klimaaftrykket ned. Ofte udgør vores små ø-færger op mod halvdelen af kommunens direkte CO2 udledning.

Færgerne er således både en udfordring, men samtidig også en god mulighed for at dæmpe klimaaftrykket. I dag er langt over halvdelen af kommunernes færger efterhånden mere end 20-25 år gamle, og der er både drifts- og vedligeholdelsesmæssige besparelser at hente i forbindelse med en grøn omstilling.

Hvad gør vi

For det første er otte kommuner allerede i gang med at designe 10 nye grønne el-færger. Det har en umiddelbar effekt svarende til en reduktion på over 70 procent i klimaregnskabet og i løbet af kort tid en fuld reduktion, efterhånden som elforsyningerne bliver endnu mere klimaneutrale. Andre kommuner ser løbende på, hvorledes deres eksisterende færger kan retrofittes med renere teknologier. Der vil i den forbindelse også blive set på anvendelse af renere brændstoffer end den mere traditionelle diesel. Samtidig arbejder vi på besparelser gennem at nedsætte færgens fart og i samarbejde med besætningerne i øvrigt optimere sejladsmanøvrerne. Vi har også netop fået etableret en ny færgenavigatøruddannelse, hvor både batteridrift og energivenlig sejlads er særlige fokuspunkter.

Hvad skal der til

Færgefart er i forvejen en kapitalkrævende aktivitet. Investering i ny teknologi og fremdrivning er yderligere fordyrende ofte med mere end 50 procent, og en mindre ø-færge baseret på el-drift og med tilhørende ladeinfrastruktur kan hurtigt løbe op i 100-150 millioner DKK. Det er selvsagt en stor udfordring for kommunerne, som i forvejen står med betydeligt pres i forhold til ikke mindst de sociale udgifter. Glædeligvis har staten bidraget med grønne færgepuljer foreløbig i størrelsesordenen 300 millioner DKK. Men det er klart, at mere skal til; både større og flere omstillingspuljer. Samtidig er det for flere kommuner en udfordring, at der for disse relativt omkostningstunge tiltag skal findes plads i anlægs- eller servicelofterne. Disse budgetlofter sigter jo på at styre de samlede offentlige udgifter, men det burde være muligt at dispensere i relation til netop de grønne investeringer i nye færger, da de jo trods alt kun er engangsforeteelser måske hvert 25. år. I forvejen har staten jo accepteret, at investeringer er undtaget fra lånebekendtgørelsens deponiregler - netop i erkendelse af færgeinvesteringernes kapitalkrævende karakter.

"Andre kommuner ser løbende på, hvorledes deres eksisterende færger kan retrofittes med renere teknologier. Der vil i den forbindelse også blive set på anvendelse af renere brændstoffer end den mere traditionelle diesel."

Hvad er udfordringerne

Den største udfordring er klart størrelsen af de økonomiske krav. Dertil kommer så de tekniske forhold ved anvendelsen af ny grøn teknologi. F.eks. kræver skift til batterifærger godkendelse ikke blot hos danske myndigheder, men også i EU. Det gælder også flere andre forhold, hvor regeldannelsen ikke er fuldstændig, og man derfor må søge om såkaldte ækvivalenstilladelser. Det både fordyrer og forsinker processen. Samtidig fases den grønne skattereform løbende ind i perioden 2025-30, og det vil gennem afgifter i væsentlig grad fordyre den traditionelle sejlads. Det ser heldigvis ud til, at staten vil kompensere i forhold til de små ø-samfund, og vi håber, at færgerne ikke blot får pålagt øgede omkostninger, som kun vil gøre det endnu vanskeligere at finde tilstrækkelige midler til den grønne omstilling. Det kan også blive en betydelig bureaukratisk udfordring, hvis Danmark ikke vælger de undtagelser, der er mulige i forhold til EU klimakvote handelssystemet både for små øer og små færger. Endelig er der nogle kommunikationsmæssige udfordringer, ikke mindst i forhold til ø-boerne, som ved, hvad de har, og måske er lidt usikre i forhold til nye løsninger. Men på den anden side er man jo heller ikke interesserede i på længere sigt at skulle stå for nogle af kommunens største klimaaftryk. Vi presser derfor alle i et godt samarbejde på for nødvendig økonomisk statslig assistance.

På en støt og grøn kurs

Uanset de mange udfordringer så mener jeg, at vores lille indenrigs færgefart er på en god kurs. Flere af kommunerne er allerede gået sammen om et fælles standardfærgekoncept, hvor vi i samarbejde kan opnå besparelser gennem stordriftsfordele, men også opnå større driftssikkerhed ved at stå fælles om de nye teknologiske udfordringer. Konkret har vi i det sydfynske indgået et strategisk samarbejde om nye færger og tæt erfaringsdeling mellem Svendborg og Faaborg/Midtfyn kommune. Med assistance fra staten og opbakning fra KL skal vi nok nå i mål med de nye optimerede grønne standardfærger, som min kommune som nævnt er en del af - men også med de mange andre gode grønne investerings- og retrofit tiltag, som der i dag arbejdes intenst med rundt om i kommunerne.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Formand for Færgesekretariatet, Erhvervschef

Søren Bach-Hansen

Svendborg Kommune

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed›Havne›Færgefart

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Grøn omstilling i færgesektoren

Hvad gør vi

Hvad skal der til

Hvad er udfordringerne

På en støt og grøn kurs

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper