Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 332559 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

04. februar 2014
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2013/10/25/Vandbor
Af Anonym (ikke efterprøvet)
04. februar 2014
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2013/10/25/Vandbor
Af bva@aarhusvand....
24. januar 2014
Råstofindvidingens afstand til vandindvindingsboringer
Af mo@regionsjaell...
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
18. september 2023 - 8:30

Grøn omstilling i det åbne land - Fra strategisk byledelse til strategisk arealplanlægning

Det er nu, kommunerne skal sætte sig for bordenden af arealudviklingen i Danmark.
 
 

En række nye tendenser, på alle niveauer fra regering til de enkelte projekter, kalder på en proaktiv strategisk arealplanlægning og en ny klimaledelse fra kommunalplanlægning og vedtagelse af retningslinjer helt frem til realisering af de konkrete projekter.

 

Tendenser på regeringsniveau

Der er store forventninger til, at regeringen og klimaminister Lars Aagaard viser ’næstekærlighed’, som klimaministeren kaldte det på Green Power Denmarks årsmøde i juni 2023, når der inden længe skal tages det næste skridt i statens involvering i såkaldte energiparker på land. Man må forstå, at nogle af de løfter, der er givet af denne og den tidligere regering, om at give gevinster til de lokalsamfund, der lægger jord til energiproduktion, skal indfries nu, så opbakningen kan sikres lokalt.

Ydermere er der på den ene side et stort pres, blandt andre fra Danmarks Naturfredningsforening og organisationerne på vandområdet, efter statslig planlægning i det åbne land, ikke mindst når det gælder vedvarende energi.

På den anden side holder kirkeminister Louise Schack Elholm, som også er minister for planloven, fast i, at der ikke kommer nogen ny statslig planlægning for det åbne land, før det regeringsnedsatte partnerskab for en visionsplan for dansk landbrug har afleveret deres forslag til regeringen ultimo 2023. Men der kommer næppe nogen stor national plan foreløbig, så det bliver altså kommunerne, og ikke regeringen, der må tage sig af implementeringsopgaven i det åbne land frem mod 2030 og måske helt frem til 2050. Derfor haster det, at kommunerne selv sætter sig for bordenden af den opgave.

Mange har allerede en ambition på området i både kommuneplanen og klimahandlingsplanen DK2020. Dog bliver opgaven mere og mere kompleks. Det gælder både på det strategiske niveau og på projektniveau.

 

Proaktiv langsigtet planlægning af arealanvendelse i kommunalbestyrelsen

De seneste år har der været talt og skrevet meget om det, vi kalder for multifunktionel arealanvendelse. Det kan dog tage for lang tid at realisere ambitionen om mange funktioner på samme tid, og formålene kan blive for forskelligartede. Concito foreslår, at kommunerne skal fokusere på én hovedfunktion i hvert udpeget område af landskabet og begrænse sig til én eller to funktioner udover hovedformålet.

En række valg skal træffes, og de ser ud til at skulle træffes af kommunalbestyrelsen på et overordnet niveau, hvor der lægges arealer ud i kommuneplanen til de formål, der passer bedst til de forskellige områder i en kommune.

Energiproduktion, naturnationalparker, skovrejsning, drikkevandsbeskyttelse, natur eller urørt skov. Den langsigtede planlægning skal ske proaktivt inden indkaldelse af idéforslag og sagsbehandling af de konkrete ansøgninger fra energiproducenter og dialoger med lodsejere. Kommunen skal også beslutte, om de selv vil erhverve arealer, eller om funktionsomlægningen skal være op til de enkelte lodsejere. Nogle kommuner har råd til at købe jord. Andre har ikke.

 
"De seneste år har der været talt og skrevet meget om det, vi kalder for multifunktionel arealanvendelse. Det kan dog tage for lang tid at realisere ambitionen om mange funktioner på samme tid, og formålene kan blive for forskelligartede"
 

Ny klimaledelse og retningslinjer for placering af energianlæg

I oktober 2022 gav 29 kommuner tilkendegivelse af, at de var villige til at lægge arealer til energiparker på land. Hvis de altså kunne få noget til gengæld. Der skal formentlig igangsættes 15.

23 kommuner har tilmeldt sig Realdanias projekt Plan 22+, der skal skabe ny viden om helhedsorienteret planlægning og afprøvning af nye redskaber. 11 af dem har fået grønt lys til at gå i gang.

Når formålet med arealerne er fastlagt, er der brug for et nyt skridt i planlægningen. Især energiparkerne vil kunne bestå af en blanding af teknologier til produktion af energi. Det kan være kombinationer af vind, sol, biogas eller en ny fjerde form for energiproduktion. Dermed vil der være en variation i ejerkredsen med en øget kompleksitet i governance for planlægningen til følge.

Noget taler for en kommunal løsning, hvis der skal kombineres med udvikling af store områder med forskellige anlæg. Alternativt skal der måske etableres grundejerforeninger for arealerne eller en anden form for governance.

Flere kommuner har erfaringer med at lave retningslinjer, så energiselskaber og developere ved, hvilke hensyn en ansøgning om nye anlæg skal indeholde. Alligevel kan der være lang vej til at få projekterne godkendt og få anlæggene op. Andre kommuner har erfaringer med, at de retningslinjer, de vedtager i kommunalbestyrelsen, ikke kan rummes i den nuværende lovgivning for opsætning af vedvarende energi.

Der er brug for ny klimaledelse fra kommunens side fra kommunalplanlægning og vedtagelse af retningslinjer til, at de konkrete projekter realiseres.

 

Landskabsdemokrati for reel politisk og lokal forankring

Gennem forløbet er der brug for en fornyet dialog med borgerne. Jo større anlæg, desto mere lokal inddragelse og nødvendighed af accept.

Flere peger på, at det ikke kan opnås på de traditionelle åbne borgermøder. Danmarks Medie og Journalisthøjskole har netop i juni 2023 lanceret syv anbefalinger til gode borgermøder, og en af deres observationer er, at de deltagere på borgermøder, der selv taler mest, samtidig er dem, der lytter mindst. Det er et ægte dilemma, der øger presset for at sætte andre modeller i spil.

Kristian Borch, forsker på Aalborg Universitet, har, sammen med en række kolleger i blandt andet Norge, fulgt udviklingen og har netop publiceret en artikel i Energies med en model over, hvor mange forskellige typer af inddragelse, der kan være i spil i udviklingen af det, han kalder for landskabsdemokratiet. Det vigtige er, at det ikke overlades til forvaltninger og VVM-screeninger at komme fra kommuneplanen til projektgodkendelser, men at der faktisk udvikles en model, der reelt er politisk og lokalt forankret.

 

Ny projekttilgang hentet fra byudviklingen og landskabsarkitekturen

I apriludgaven af Teknik og Miljø 2023 er opstillet en række gode forslag til ”grøn fremdrift” i kommunerne. Det var forslag som hurtigere sagsbehandling, mulighed for at prioritere klimahensyn over natur, lokale gevinster og statslig finansiering af planopgaven - langt hen ad vejen en ønskeseddel til staten.

Der er potentiale for en ny tilgang i det åbne land, som kommunerne faktisk kender til i forvejen. Gennem mange år har et af de mest populære efteruddannelsesforløb for tekniske direktører været uddannelsen i strategisk byledelse, som har været udbudt i samarbejde med Realdania. Det må være nu, der skal kopieres metoder fra arkitekters og landskabsarkitekters tilgang i komplekse byudviklingsopgaver i de tætte byer, hvor der netop også er kamp om pladsen.

Ved at parallelforskyde denne tilgang til det åbne land, der nu har nået en tilsvarende kompleksitet som i byudviklingen med mange funktioner, krav og interesser, der skal gå op i en højere enhed, så er det muligt at levere en proces af højere kvalitet og med større chance for at lykkes.

Med status quo er der til gengæld en risiko for, at alle taber, f.eks. med opbremsning med udbygning af solcelleparker og underkompensation til solcellenaboer. Men med en velforberedt kommune ved bordenden med en fornyet tilgang til proaktiv strategisk arealplanlægning og en ny klimaledelse, vil chancerne for en succesfuld acceleration af den grønne omstilling i det åbne land blive øget. I processen fra kommunalplanlægning til vedtagelse af retningslinjer helt frem til realisering af de konkrete projekter vil flest mulig til gengæld vinde.

 

Figur 2. Model fra artiklen “Landscape Democracy and the Implementation of Renewable Energy Facilities.” Energies 2023, 16, 4997. Modellen viser en stor variation i værdier og måder at nå frem til beslutninger på. Balancerne mellem den personlige frihed, rettigheder til at blive inddraget og hørt samt respekt for fakta og argumenter er søgt beskrevet i modellen. Alt efter hvilken governance og hvilken energipark, der er i forslag, kan der være brug for en forskellig vægtning af fakta, stemmeafgivelser og privat ejendomsret. De lokale processer kan tilrettelægges med inspiration fra et væld af forskellige metoder.

 

Figur 1. Model fra Concitos publikation ”Danmarks arealer – Danmarks Fremtid” 2023. Figuren viser kombination af funktioner i det åbne land. Jo mørkere et felt er, jo lettere er det at kombinere funktioner. Beskyttelse af drikkevandet kan fint kombineres med skovrejsning og rekreative formål. Et andet godt match kan være at kombinere energiproduktion med drikkevandsbeskyttelse. Landbrugsproduktion kan kombineres med rekreation, men så længe der anvendes konventionelle metoder, kan landbrugsproduktion dårligt kombineres med drikkevandsbeskyttelse, klimatilpasning eller vild natur.
Illustration: CONCITO

 

Foto øverst: Colourbox

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Direktør
Laila Kildesgaard
Steder skaber folk
Kreativ leder
Susanne Grunkin
Arkitema

Bragt i

Teknik & Miljø - Juli/August 2023

Relaterede sider

  • Planstrategierne nærmer sig
  • Teknik & Miljø - Juli/August 2023 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Juli/August 2023
  • Teknik & Miljø - Maj/Juni 2023 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj/Juni 2023
  • Ønskeseddel til grøn fremdrift
  • Teknik & Miljø - April 2023 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2023
  • Teknik & Miljø - Marts 2023 LÆS ONLINE

Faglige emner

Plan

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Elisabeth Gadegaard Wolstrup - Ballerup Kommune - 2754s billede

Direktør

Elisabeth Gadegaard Wolstrup

Ballerup Kommune - 2754

Sven Koefoed-Hansen - Næstved Kommune - 4689s billede

Direktør

Sven Koefoed-Hansen

Næstved Kommune - 4689

Christina Egsvang Føns - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns

Middelfart Kommune - 4525

Eva Kanstrup - Herning Kommune - 3730s billede

Teknisk direktør

Eva Kanstrup

Herning Kommune - 3730

Michel van der Linden - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen

Jammerbugt Kommune - 4068

Marie Louise Madsen - Gentofte Kommune - 3400s billede

Direktør for Klima, Miljø og Teknik

Marie Louise Madsen

Gentofte Kommune - 3400

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariats billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat

Anne Dyrholm - KTC Sekretariats billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat

Amalie Vonge Tambasco - KTC Sekretariats billede

Konferenceansvarlig (barsel)

Amalie Vonge Tambasco

KTC Sekretariat

Sine Norsahl - KTC Sekretariats billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat

Jesper Villumsen - KTC Sekretariats billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen

KTC Sekretariat

Ann Steffensen - KTC Sekretariats billede

Sekretær

Ann Steffensen

KTC Sekretariat

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Salg af annoncer på print, bannere på ktc.dk, samt deltagelse i konferencer og events.

Kontakt Vendemus aps

27 50 70 80
72 22 70 80

kontakt@vendemus.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt