Genopliv det Grønne Danmarkskort

Siden vedtagelsen af Landbrugspakken har der været fokus på, hvordan der kan skabes natur- og miljøløsninger, som kan give hurtige kvælstofreduktioner. Et fokus som er forøget yderligere i forbindelse med de igangværende politiske forhandlinger omkring naturplan DK. Her er KTCs bud på, hvordan der kan skabes en målrettet indsats både i forhold til reguleringen af landbruget og skabelse af mere og ny natur.

I Landbrugspakken er der flere forhold, som peger på, at der ikke alene er behov for hurtige kvælstofreduktioner, men også flere tiltag som giver kvælstofreduktioner og som samtidigt bidrager til at skabe ny natur. Landbrugspakken giver anledning til flere usikkerheder. Hvad blev der for eksempel af det oprindelige behov for reduktion af kvælstofmængden med 19.000 tons? Hvilke krav kan miljømyndigheden fremover stille til efterafgrøder, staldsystemer og foder for at reducere kvælstofbelastningen fra den enkelte ejendom på den nærliggende natur? Og hvad vil en stigning i gødningsnormen betyde for den tilladte mængde af kvælstof på markerne fra husdyrgylle?

Giv kommunerne flere muligheder

Som grundvandsbeskyttende kollektive ordninger anføres i landbrugspakken skovrejsning og minivåd-områder. På grund af lav grundvandsdannelse i lavbundsområder, hvor det er hensigtsmæssigt at lave minivådområder og vådområder, er vådområder uegnede til at beskytte grundvand mod nitratforurening, og vil alene have effekt i forhold til udvaskning til overfladevandet/fjordene.

Skovrejsning uden brug af gødning og pesticider er derimod et godt grundvandsbeskyttende tiltag, men kan ikke gøre det alene. Nitratfølsomme indvindingsområder og områderne, hvor grundvandsdannelsen sker, ligger ofte på de høje jorde, hvor landbrugsinteresserne også er. Her kan det være vanskeligt at lave skovrejsningsaftaler i et omfang, der fører til en reel grundvandsbeskyttelse.

Vi ved samtidig fra overvågningen af naturtilstanden, at der er et behov for en forøget indsats for biodiversiteten. Det er derfor nærliggende at koble opfølgning på landbrugspakken og behovet for en forstærket naturindsats sammen.

KTC foreslår på den baggrund, at kommunerne gives flere muligheder for at gennemføre miljøkompenserende tiltag. Der bør være klare mål for indsatsen, men virkemidlerne bør vælges og tilpasses lokalt i samarbejde med lodsejere og foreninger.

Virkemidlerne kan være:

Ekstensive arealer

I vandoplandene udtages lavbundsarealerne og de vandløbsnære arealer fra ekstensiv produktion. Det er et meget omkostningseffektivt virkemiddel, som vil give reduktioner af såvel kvælstof og fosfor. Samtidig fås en række vigtige sideeffekter: Tilbageholdelse af noget fosfor, forbedring af også det fysiske vandmiljø og et bidrag til klimasikringen. Endelig får man arealer med et større naturindhold.

Undtag de mest sårbare grundvandsområder fra Gødningsloven

De mest kvælstof sårbare arealer, hvor der samtidig sker stor grundvandsdannelse, er de såkaldte NFI Drikkevandsområder. Disse områder er helt centrale at beskytte. En annullering af Gødningslovens øgede gødningsniveau på de landbrugsarealer som ligger i de sårbare områder og indenfor Det grønne Danmarkskort vil være et godt første skridt.

Plant skov oven på grundvandet.

Da det mest værdigfulde grundvand ofte er lokaliseret under de højt liggende områder, hvor den gode landbrugsjord også findes, vil det være afgørende at lave en skovrejsningsordning, som sikrer en acceptabel økonomi for landmanden ved salg til skovrejsningsformål.

Udlæg de oversvømmelsestruede arealer i ådalene til ny natur og vådområder

Indenfor vandløbsoplandene udpeges områder med stor dyrkningsusikkerhed og med risiko for oversvømmelser til vådområder. Øvrige områder udlægges til ny natur.

Udpeg arealer til biomasseproduktion

I oplandet til de sårbare fjorde udpeges områder til biomasseproduktion, i form af biomasse-bræmmer omkring de højproduktive landbrugsarealer i områder, hvor der er risiko for overfladeafstrømning til vandløb.

Genindfør engangserstatning som betalingsmiddel i vådområdeprojekter

I Vandmiljøplan 2 og 3 projekter kunne lodsejere før kompenseres med en engangserstatning for at være med. At Genindføre dette kunne være et relevant virkemiddel til nye vådområdeprojekter.

Græsning og naturpleje

Der er indregnet en effekt af græsning og naturpleje af enge og andre følsomme områder i landbrugspakken – miljøfølsomme områder. Effekten kunne opskrives ved at tilføre flere midler til de støtteordninger, der fremmer tiltaget. I landbrugspakken forslås en statslig forpagtningsordning, som med flere midler kunne få en større effekt inden 2019.

Efterafgrøder

Efterafgrøder er et af de bedste og billigste måder at fange kvælstof på, og levere det videre til næste afgrøde. Man kunne kræve, at der i de mest sårbare områder skal etableres efterafgrøder.

Intelligente randzoner

Randzoner etableret langs vandløb på arealer, der hælder ned mod vandløb og søer. Bredden skal være variabel i forhold til hældningen, således at randzoner kun etableres der, hvor det giver mening ift. de konkrete forhold. Ordningen kan være frivillig for landmænd, men skal gøres interessant økonomisk.

Reduceret grødeskæring eller ophør af grødeskæring i vandløb gennem områder med ekstensiv landbrugsproduktion

Løsningen medfører vinteroversvømmelser af arealerne og hermed aflejres næringsholdigt sediment her. Det er meget omkostningseffektivt og har en lang række positive følgeeffekter i forhold til biodiversitet, minimering af risiko for oversvømmelser af byer, reduktion af udledning af klimagasser fra nedbrydning af tørvejord, gratis gødning til engjorden, virkning som et vådområde, dvs. omdannelse af kvælstof til frit kvælstof. Virkemidlet har tidligere været anbefalet som det bedste og billigste.

Jordfordeling

Jordfordeling er et langsomt, men meget effektivt redskab til at gennemføre varige forbedringer. Med flere midler til jordfordeling styrkes et kendt redskab til at indgå frivillige aftaler med landmænd om at udtage den mest sårbare landbrugsjord af intensiv drift og give de berørte landmænd dyrkningsegnet jord i kompensation. Jordfordelingsredskabet forudsætter midler til opkøb af arealer, der kan indgå i jordfordelingsprojekter, samt især til de transaktionsomkostninger, der følger med et jordfordelingsprojekt.

Biodiversitet og sammenhængende natur

En forudsætning for at bevare og styrke biodiversiteten er at sikre og skabe sammenhængende natur. Det er derfor oplagt at genoplive Det grønne Danmarkskort og lokalisere nye tiltag i områder, hvor der kan skabes bedre sammenhæng. Herved er der mulighed for at få skabt en målrettet naturindsats, i tråd med den kommende målrettede regulering af landbruget. Ved at placere nye tiltag inden for Det grønne Danmarkskort vil man kunne bidrage til at få skabt mere og bedre sammenhængende natur.

Stærkere redskaber og mere valgfrihed

Kommunerne bør sikres stærkere redskaber og større valgfrihed til at agere i bestræbelserne på en balanceret udvikling mellem landbrug og natur. Der er masser af muligheder for at staten kan styrke kommunernes adgang til effektfulde virkemidler. Hvis blot målet er klart og rammerne er gode, kan kommunerne i samråd med de lokale lodsejere og foreninger sagtens finde målrettede lokale løsninger, som har den optimale effekt og balance i forhold til både landbrug, grundvand og natur.

Log ind for at kommentere