Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341453 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. november 2017 - 8:00

Flere dør af trafikstøj end i trafikken

Trafikstøj er ikke alene farligt for liv og helbred. Det er også svært at bekæmpe den. Støj er uønsket lyd, og da det er individuelt, hvad der er ”uønsket”, opleves både støj og effekten af støjbekæmpelsen forskelligt fra person til person.
 
 

Trafikstøj var et hovedemne på ”Trafikdage” på Aalborg Universitet, hvor trafikforskere hvert år mødes for at udveksle nyt. Og selv om det ikke er helt nyt, at trafikstøj er farligt, så er tallene overvældende. 
- Mellem 200 og 500 mennesker dør årligt herhjemme som følge af trafikstøj. Og sandsynligvis er tallet højere, fordi en række helbredseffekter ikke er indregnet. Det er flere end antallet af trafikdræbte, som sidste år udgjorde 211 personer, indledte specialist i psykoakustik og støjgener Torben Holm Pedersen fra Delta Akustiks sit foredrag. 
Delta Akustiks holdt sammen med Vejdirektoratet en session om gener ved trafikstøj, og hvad man kan gøre for at reducere støjen. Torben Holm Pedersen supplerede de dystre tal:
- Virkningen af trafikstøj over tid er alvorlig. I starten føler man ubehag og bliver stresset. Kronisk stress og søvnforstyrrelser gør, at man kommer i farezonen for at blive syg. Det kan fx give forhøjet blodtryk, blodprop, overvægt, sukkersyge og sågar nogle former for kræft, sagde han.
 

 

 

Samme lyd – forskellige gener

Der findes studier, der påviser en direkte sammenhæng mellem støj og sygdom – fx ét, der viser, at risikoen for at få en blodprop i hjertet stiger med seks procent for hver 10 dB støjen øges. Men det var ikke den eneste pointe i Delta Akustiks observationer.
- Der er helt klart en sammenhæng mellem folks holdning til støjkilden og generne ved støjen. De, der har kæmpet mod en motorvej, kan opleve langt flere støjgener fra vejen, end de, der ser positivt på vejens muligheder for fx at skabe vækst. Ejere af vindmøller og de øvrige naboer oplever støjen fra disse vidt forskelligt, selv om objektive målinger viser præcis det samme støjniveau, sagde specialist i trafikstøj og vibrationer Per Finne.
- Stærke følelser som angst kan faktisk firedoble den oplevede støj. Hvis man oplever angst i forbindelse med en støjkilde som fx i forbindelse med flystøj, kan det opleves, som om den støjer op til 19 dB mere, end den rent faktisk gør, tilføjede han.
     

 

Byg huse med stillezoner

Vejdirektoratet har undersøgt de psykologiske faktorer ved støj og har spurgt, hvordan støjen opleves, og sammenholdt med den beregnede støjværdi ved i alt ca. 7.000 respondenters hjem.
- Det er viser sig tydeligt, at støj fra motorveje virker tre gange så generende som støj fra byveje. Støj i villaområder opleves mere generende end samme støj i etagebyggerier, fortalte ingeniør Jakob Fryd fra Vejdirektoratet.
Forhold som indretning og arkitektur har stor betydning. I en bolig, hvor opholdsrum vender væk fra vejen, opleves vejstøjen langt mindre generende. Boliger er ofte designet omvendt, så opholdsrum med store vinduer og altaner vender ud mod vejen, mens køkken, toilet og andre rum, der bruges sjældnere, vender mod bagsiden. 
- Men man burde faktisk vende det hele om, så den lukkede side med små vinduer vendte ud mod vejen. Så ville beboerne undgå konstant at skulle opholde sig i støjfyldte omgivelser. Det er nemlig den konstante støjpåvirkning, der giver flest gener og sygdomme. Men hvis der ind i mellem er adgang til mere stilhed, opleves generne langt mindre, fremdrog Jakob Fryd som en af konklusionerne fra Vejdirektoratets undersøgelse. 
 

 
Foto: TV-Midt-Vest.
 

Fælles ansvar

Dén bold blev samlet op af kollegaen fra Vejdirektoratet, seniorforsker Hans Bendtsen, der påpegede, at støjbekæmpelse skal inddrages allerede i planlægningsfasen, og at alle har et ansvar. Det gælder hele vejen fra EU over statslige og kommunale myndigheder, producenter af dæk og asfalt til den enkelte nabo til vejen og grundejere, arkitekter og bygherrer, der er med till at forme vejenes omgivelser og nabobygninger.
- EU stiller fx krav til dæk, men selv om der er et stort potentiale i at vælge støjsvage dæk, så har EU-kravene ingen effekt på støjen med de vejbelægninger, vi anvender i dag i Danmark. Og lastbiler kører rundt på regummierede dæk, som ikke er omfattet af støjkrav, sagde Hans Bendtsen.
- Boliger og erhvervsbyggerier bliver planlagt og opført tættere på vejene og gerne med store altaner og vinduer. Det er ikke så sært, at der efterfølgende kommer klager over støjen, sagde han blandt andet og opfordrede kommuner og bygherrer til aktivt at tænke på vejstøjen og støjreduktionen allerede i lokalplan- og skitsefasen.
- Det er vigtigt, at der er en stille side, hvor der kan være udendørs opholdsarealer ved boliger. Man kan også gøre meget ved at tænke hegn, beplantning og endda kunst ind som støjdæmpende elementer, påpegede seniorforskeren.
 

 
 

Støjdæmpende autoværn

De fleste steder er det ikke muligt at ændre afgørende på forholdene for at mindske generne. Så må støjen bekæmpes. Afskærmes og dæmpes. Hans Bendtsen viste en række kreative løsninger fra ind- og udland, hvor støjbekæmpelse og æstetik gik hånd i hånd. Og Vejdirektoratets støjskærme er udviklet så de ikke virker påtrængende, samtidigt med at de er nemme at montere.
- Men støjdæmpning er ikke billigt, erkendte Hans Bendtsen.
Derfor forsøger vejmyndighederne hele tiden at finde løsninger, der giver mest mulig støjreduktion for pengene. I Pårup ved Silkeborg har Vejdirektoratet lavet et forsøg med et støjdæmpende autoværn. Autoværnet er forsynet med en støjdæmpende plade på bagsiden. Det er crash-testet og sat op på en forsøgsstrækning. Det hele er foregået i tæt dialog med vejens naboer.
- Vi har sat mikrofoner op i haverne, og vi har målt både før og efter, at autoværnet blev sat op. Vi har nogle steder målt en reduktion af støjen, der svarer til, at vi fjernede op til tre fjerdedele af trafikken. siger projektleder Jette Vinther Voigt, der er koordinator for projektet.
- Vi har også spurgt beboerne om deres oplevelse af støjen. De fleste oplever kun en meget lille forbedring, der ikke matcher vores målinger. Holdninger og forventninger spiller en stor rolle, og det understreger vigtigheden af, at støjbekæmpelse skal planlægges fra starten. Når mennesker først er blevet opmærksomme på støjen og måske endda har klaget over den, er det meget vanskeligt at fjerne generne uden at ty til de meget dyre løsninger, påpeger Jette Vinther Voigt.            

 

Fotot øverst: TV-Midt-Vest

 

Log ind for at kommentere

Bragt i

Teknik & Miljø November 2017

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Grænsekrydsende planlægning
  • Teknik & Miljø - Februar 2025
  • Hjertezoner – erfaringer med trafikal fredeliggørelse ved skole i Aalborg Kommune
  • Teknik & Miljø - Januar 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Januar 2025

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt