Fabrik bliver til ny vejbelægning

Nedrivning og genbrug af to gamle fabriksbygninger på eternitgrunden i Aalborg bliver fremhævet af både kommune og bygherre som en forbilledlig god proces. Succesen skyldes især, at alle miljøforhold var indskrevet i udbuddet fra starten

Miljøsagsbehandler i Aalborg Kommune Torben Nygaard Petersen tøver ikke med at kalde nedrivningen af to fabriksbygninger på den gamle eternitgrund i den nordjyske storby for et mønsterprojekt.

-Ud over, at der fra start var en tæt dialog mellem alle parter fra bygherre og rådgiver til nedrivningsfirma og os som myndighed, har det haft stor betydning, at bygherren allerede i sit udbud fik indarbejdet alle miljøforhold og lagt en plan for affaldshåndtering. Dermed sikrede bygherren, at de mere kvalificerede entreprenører bød på projektet, og at hele processen med nedrivning og sortering forløb så forsvarligt som muligt, siger Torben Nygaard Petersen.

Ny bydel skyder op

De to bygninger – en kridtmøllefabrik på 700 kvadratmeter fra 1900 og en SIPOREX-fabrik på 3.000 etagemeter fra 1948 – lå på et 11 hektar stort område i den nye bydel Eternitten i Aalborg.

Grunden er ejet af ejendomsselskabet Søren Enggaard A/S, som har stået for byggemodning af 90 procent af hele bydelen, der i alt omfatter 36 hektar. Målet er at omdanne området til en blandet bydel med fokus på videnvirksomheder. Indtil nu er der bl.a. bygget 400 ungdomsboliger, 100 lejeboliger, kontorbygninger og et parkeringshus.

Nedrivningen var for bygherre og kommune det første større nedrivningsprojekt underlagt Affaldsbekendtgørelsen fra januar 2013. Affaldsbekendtgørelsen pålægger bygherren at screene og kortlægge sine bygninger for stoffer som PCB og tungmetaller ved renoveringer og nedrivninger, hvilket er grundlaget for, at bygningsmaterialerne mere effektivt bliver sorteret til genanvendelse eller deponi. Derudover giver kortlægningen mulighed for, at bygherren kan planlægge korrekte tiltag med hensyn til arbejdsmiljøet.

Beton bliver til vej og borgere bliver hørt

For Karsten Westergaard, projektchef i Søren Enggaard A/S, var det vigtigt, at hele nedrivningsprocessen foregik så korrekt og skånsomt som muligt.
-I 2013 var der en stor mediedebat om asbestfaren på Eternitgrunden i Ålborg, fordi nogle borgere var bekymrede for, om der kunne være asbestfibre i det støv, som de nogle gange så i området.

Selvom der ikke blev påvist asbestfibre i luften, ønskede vi alligevel at foretage en omfattende registrering af bygningerne og dokumentere alt det, vi gjorde, forklarer Karsten Westergaard.

Kortlægningen viste, at der var asbest i nogle af tagpladerne. De blev sorteret fra og kørt væk til håndtering. Desuden fandt man PCB i gulvbelægningen, og flere betonvægge var malet med blyholdig maling, som blev renset af, hvorefter betonen blev knust og nu bliver genbrugt som bærelag i vejanlæg i den nye bydel.

Karsten Westergaard anslår, at det knuste beton vejer 5.000-6.000 ton og, at genanvendelsen har sparet firmaet for et par hundrede tusinde kr. i bortskaffelse, ligesom det sparer miljøet for CO2-udledning fra både transport og produktion af ny beton. Selve nedrivningen har kostet omkring to mio. kr.

Nedrivningen foregik hurtigere

Det rådgivende ingeniørfirma Niras har været miljørådgiver igennem hele projektet og har bl.a. stået for udbuddet. Ifølge projektchefen er pengene til Niras’ forarbejde med screening og kortlægning, som siden blev indarbejdet i udbuddet, givet godt ud.

Niras’ forarbejde tog 3-4 uger længere, men ingen tvivl om, at det har optimeret processen, fordi alt er taget med på forhånd, hvilket har gjort nedrivningsprocessen kortere. Derfor var der ingen, der skulle vente på hinanden, ligesom vi heller ikke oplevede overraskelser undervejs, der kunne have forlænget tidplanen og fordyret projektet" siger Karsten Westergaard.

Projektleder i Niras, Henry Bender, har haft et stort fokus på at få hele processen til at forløbe så gnidningsløst som muligt, så bygherren både undgik dårlig presseomtale, opfyldte den nye affaldsbekendtgørelse og holdt budgettet.

At alt er kortlagt på forhånd. Jeg har før oplevet, at projekter blev dobbelt så dyre, fordi bygherren holdt på pengene og ikke ville indregne miljøkrav i budgetterne, men først tog stilling til dem, når de dukkede op undervejs" forklarer Henry Bender.

Samarbejde er kernepunktet

For miljøsagsbehandler Torben Nygaard Petersen har nedrivningsprojektet også været en praktisk indførelse i Affaldsbekendtgørelsen.

Affaldsbekendtgørelsen betyder, at vi som kommune får mere indblik i affaldsflowet. Genanvendelsesprocenten vil blive højere på grund af kravet om screening og kortlægning" siger Torben Nygaard Petersen.

Men der er ingen tvivl om, at den slags store nedrivningsprojekter kræver god koordination og flere ressourcer både internt i kommunen og eksternt.
Torben Nygaard Petersen håber derfor, at lignende projekter fremover vil have en tilsvarende samarbejdsproces – hvor kernepunktet er, at alle parter bliver involveret så tidligt som muligt, og at både miljøforhold og plan for affaldshåndtering bliver indarbejdet i udbuddet.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Henry Bender

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Fabrik bliver til ny vejbelægning

Ny bydel skyder op

Beton bliver til vej og borgere bliver hørt

Nedrivningen foregik hurtigere

Samarbejde er kernepunktet

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper