Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 331597 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

04. februar 2014
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2013/10/25/Vandbor
Af Anonym (ikke efterprøvet)
04. februar 2014
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2013/10/25/Vandbor
Af bva@aarhusvand....
24. januar 2014
Råstofindvidingens afstand til vandindvindingsboringer
Af mo@regionsjaell...
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Forsyning, Energi og Ressourcer - FER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Klima - KLI
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
24. februar 2023 - 16:00

Energiø Bornholm - vi tænker nyt "Lykkeland"

”Lykkeland” er den norske TV serie, som handler om Norges olieeventyr i 1960’erne med Stavanger som omdrejningspunkt. Stavanger oplevede det i begyndelsen af 70’erne med fundet af Ekofisk-feltet – nu er det vinden i Østersøen, der er guldgruben. Men det er også en stor mundfuld at gabe over for os, for det går rigtig stærkt.
 

Bornholms Regionskommune (BRK) er vi optaget af at omskrive fortællingen om, hvor skidt det er, at vi får en kæmpe transformerstation midt på øen. Vi vil i stedet gribe mulighederne for at sikre, at Bornholm drager fordel af at blive verdens første
energiø.

 

Hvor stor energiproduktion vil lande på Bornholm?

Energinets projekt med havvindmøller 15 km sydvest for Bornholm og en transformerstation på land er sandsynligvis blot første ud af mange projekter, der har til formål at lave vindenergi i Østersøen. CIP og Ørsted har således budt ind på ”Åben dør”-ordningen med 5,2 GW vindenergi syd og øst for Bornholm. Planen er, at energien skal lagres i et PtX-anlæg på Bornholm. En PtX-produktion vil åbne for helt nye muligheder – og fra Bornholm har vi sendt den første delegation til Greenlab i Skive for at lade os inspirere til, hvilke nytteværdier der kan trækkes ud. Hvem ved – måske et PtX-anlæg kan blive omdrejningspunktet for en erhvervspark på Bornholm.

 

Bornholm skal være den grønne hub i Østersøen og nationalt knudepunkt for viden om grøn energi og udvikling af teknologi.

 

Potentialet for de bornholmske virksomheder

Vi har rigtigt stort fokus på at hjælpe de bornholmske virksomheder med at blive klar til Energiøen: Jobcentret, Campus Bornholm, Business Center Bornholm m.fl. er gået sammen om projektet ”Klar til Energiø”, der har fokus på opkvalificering af virksomhedernes medarbejdere, ISO-certificering af øens SMV’er, virksomhedssamarbejder mv. – alt sammen med det formål at ruste det bornholmske erhvervsliv til at gøre sig gældende som leverandører til de opgaver, der følger med energiøen. Særligt for de bornholmske havne er der oplagte muligheder. Rønne Havn er allerede velbevandret i udskibning af vindmøller, i og med at de har været med til udskibning af møller til Kriegers Flak. Håbet er at havnene på Bornholms østkyst – Nexø og måske Tejn – kan komme i spil som servicehavne for evt. kommende vindmølleparker syd og øst for øen.

 

Boliger

Energinet anslår, at der vil være ca. 500 beskæftigede med etableringen af landanlægget, når det er på sit højeste – hvor skal de mennesker bo? Der er ikke just overskud af boliger på Bornholm – en kommune, hvor langt den overvejende del af boligmassen er ejerboliger i form af en-familie huse. Mindre lejeboliger er derimod en mangelvare. I stedet for at gøre som ”man plejer” ved store anlægsprojekter – at etablere en større containerbolig-by i nærheden af byggepladsen, har Bornholms Regionskommune rakt ud efter Energinet for at vende mulighederne for, at der kan etableres et samarbejde med de lokale investorer og entreprenører om at etablere mindre boliger på øen. Boliger, som i første omgang skal være til de beskæftigede med energiøen – men som siden kan bruges f.eks. som tilflytterboliger til dem, som gerne vil prøve ø-livet af, før de beslutter, om de for alvor vil tage springet over Østersøen.

 

Kompensationsordninger

I ”Loven om fremme af vedvarende energi” (fra 2011) findes en række forskellige ordninger, der skal fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen med vindmøller og solceller. Ingen af disse ordninger gælder imidlertid for et projekt som Energiø Bornholm, da dette projekt har en karakter, som falder uden for de hidtidigt kendte kategorier af vedvarende energianlæg. I Bornholms Regionskommune mener vi, at der bør arbejdes for, at de principper, som VE-loven har for at kompensere lokalområder og lokalbefolkning for de genevirkninger, som energiøen vil påføre Bornholm, bliver overført til også at gælde for dette banebrydende projekt, som både omfatter en umådeligt stor landbaseret højspændingsstation og et meget stort antal havmøller af en hidtil uset højde ind til 15 km fra den bornholmske kyst.

 

Energiøen, der etableres af Energinet, består af havvindmøller, der placeres 15 km sydvest for Bornholm. Inde på land skal der etableres en transformerstation, som forventes at fylde 70-90 ha inklusiv landskab. Selve transformerstationen forventes at fylde 52 ha, og de højeste bygninger vil være 25 meter. Energiøen forventes at blive sat i drift i 2030. Mens vindmøllerne i Energinets projekt forventes at producere 3,8 GW strøm, er potentialet for vindenergi i Østersøen langt højere.

 

Landanlægget skal give noget tilbage til øen

Et landanlæg på 52 ha kommer til at fylde rigtig meget i det bornholmske landskab, så det er bydende nødvendigt, at det sikres, at anlægget er udformet på en måde, så vi kan være det bekendt. Min drøm er, at vi ser et anlæg, der giver noget tilbage til øen. Vi har intense dialoger med Energinet herom, og vi er nu i gang med en proces for udformning af landanlægget, herunder indpasning af anlægget i landskabet. Oprindeligt havde vi fra kommunens side ønsket os, at der blev udarbejdet en arkitektkonkurrence, men det afviste Energinet, og spørgsmålet er, om vi rent faktisk er landet på en bedre proces. Det bliver Arkitema, som skal tegne landanlægget, men der er tilkoblet ”eksterne arkitekter” (hhv. fra Gottlieb Paludan Arkitekter og Schønherr Landskabsarkitekter) til bl.a. at sikre en faglig kvalificering af projektet samt sikre en god borgerinddragelsesproces.

Og netop borgerinddragelsen er vigtig. Indtil videre har Energinet afholdt tre borgermøder på Bornholm, og der vil komme flere. Alle møderne har været velbesøgt. Herudover driver Bornholms Regionskommune hjemmesiden Energiobornholm.dk

 

Baltic Energy Island

I 2022 bevilligede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 27,2 mio kr til, at Bornholm kan blive nationalt knudepunkt for viden om grøn energi, udvikling af teknologi, innovation og en pioner inden for grøn erhvervsudvikling. Ud af Nationalt Center for Grøn Energi er opstået den erhvervsdrivende fond Baltic Energy Island. Fondens mål er at omdanne Bornholm til den grønne hub i Østersøen via innovation af det globale energisystem.

Baltic Energy Island er et partnerskab finansieret af EU’s regionalfond og socialfond – og består af Bornholms Regionskommune, Energinet, DTU, Ørsted, Siemens Gamesa m.fl.

 

Afrunding

Energiø-projektet er omfattende, og det havde været dejligt, om staten kompenserede kommunen med nogle midler til at sikre, at projektet gennemføres på en måde, der sikrer, at bornholmerne ikke blot lægger jord til en kæmpe energiproduktion.

 

Bornholms Regionskommune driver hjemmesiden Energiobornholm.dk, der dels beskriver Energiøprojektet og dels er kommunikationsplatform for såvel naboer, øens erhvervsliv og andre med interesse for projektet.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Lillian Rasch Madsen - Bornholms Regionskommune - 2816s billede

Direktør

Lillian Rasch Madsen

Bornholms Regionskommune - 2816

Bragt i

Teknik & Miljø - Januar/Februar 2023

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Marts 2023 LÆS ONLINE
  • PFAS på Natur & Miljø 2023
  • KTC Faggruppekonference 2024
  • Teknik & Miljø - Marts 2023
  • Teknik & Miljø - Januar/Februar 2023 LÆS ONLINE
  • Hvorfor sparer vi på energien?
  • Teknik & Miljø - Januar/Februar 2023
  • Klimaplanerne er vedtaget - kommunerne er trukket i arbejdstøjet
  • Teknik & Miljø - December 2022 LÆS ONLINE
  • Tag ansvar - sammen

Faglige emner

Forsyning
Klima, energi og ressourcer

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Forsyning, Energi og Ressourcer - FER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Klima - KLI
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

KTC ER SPONSORERET AF:

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Erik Jespersen - Odense Kommune - 4746s billede

Adm. direktør

Erik Jespersen

Odense Kommune - 4746

Elisabeth Gadegaard Wolstrup - Ballerup Kommune - 2754s billede

Direktør

Elisabeth Gadegaard Wolstrup

Ballerup Kommune - 2754

Sven Koefoed-Hansen - Næstved Kommune - 4689s billede

Direktør

Sven Koefoed-Hansen

Næstved Kommune - 4689

Eva Kanstrup - Herning Kommune - 3730s billede

Teknisk direktør

Eva Kanstrup

Herning Kommune - 3730

Michel van der Linden - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen

Jammerbugt Kommune - 4068

Marie Louise Madsen - Gentofte Kommune - 3400s billede

Direktør for Klima, Miljø og Teknik

Marie Louise Madsen

Gentofte Kommune - 3400

KTC Medarbejdere

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Amalie Vonge Jensen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Amalie Vonge Jensen

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Salg af annoncer på print, bannere på ktc.dk, samt deltagelse i konferencer og events.

Kontakt Vendemus aps

27 50 70 80
72 22 70 80

kontakt@vendemus.dk

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt