Artikel - Artikel 0

28. januar 2020 - 8:32

Det grønne indkøb - kommunernes store indkøbsmuskel

På KTC ÅRSMØDE 2019 blev der blandt andet sat fokus på en af de største klimamuskler, kommunerne har i deres skyts – nemlig indkøb. Her blev der set på klimavenlige indkøb – og hvad der skal til for at flytte grønne indkøb i kommunerne fra at være utopiske til realistiske

Det politiske momentum har aldrig været større, når det kommer til den grønne omstilling – og med den brede politiske aftale om en klimalov, er der virkelig skabt grobund for en ny retning og et nyt mindset. Og alle har et ansvar, alle skal være med til at bidrage – og det gælder måske endda især kommunerne, som har nøglen til en af de største klimaindsatser.

Ved de offentlige myndigheder sidder der indkøbere, som tilsammen bruger over 320 mia. om året, hvoraf kommuner og regioner står for langt størstedelen. Disse indkøb kan være med til at puffe både borgere og markedet generelt i en mere klimavenlig retning.

Indkøbets magt

Hvis du sidder med indkøb i din kommune, kan det være svært at finde ud af, hvor der præcist skal sættes ind for at fremme de klimavenlige indkøb i din kommune. Et væsentligt fokus er at tænke på tværs af fagområder, bundlinjer og geografi.

Som indkøber har du magten til at ”flexe” med den store muskel, som det offentlige indkøb har potentiale til at være. Materialer og produkter i vores samfund er ansvarlige for størstedelen af vores klimabelastning, og for at komme i mål med en mindskning af vores CO2 aftryk, er det vigtigt, at vi sætter fokus på vores indkøb. Som indkøber kan du være med til at stille krav til de produkter, du køber. Måske skal der bruges mindre kemi, være en længere levetid, kortere transporttid, større reparationsmuligheder eller krav om håndtering af produktet efter anvendelse i forhold til affald og genbrug.

Nytækning af udbud

At nytænke indkøb er i lige så høj grad et spørgsmål om at ændre tilgangen til udbud. Der er muligheder, som kan affødes ved at gribe udbud og indkøb an på en ny måde.

Når en kommune begynder at stille krav på klimadagsordenen, kan det også være med til at give værdi på andre vigtige dagsordner. Udbuddet er en væsentlig del af den proces, der berører områder på tværs i det kommunale. Et eksempel kan være indførslen af mindre miljøbelastning ved transport, som kan skrives i udbud, hvilket vil føre til gevinster på flere bundlinjer, for eksempel mindre CO2 udslip såvel som fremmelse af lokale handelsmuligheder.

Kommune, mød dit marked!

Kommunerne må ikke glemme markedet og dets betydning i forhold til den nye og grønne retning. Det er derfor vigtigt, at kommunen har et meget tæt samarbejde med markedet og en løbende dialog om hvordan begge parter kan bidrage til en grønnere og mere fordelagtig retning.

Markedet har meget ofte kompetencerne, som kommunerne har brug for, og derfor er dette samarbejde afgørende.

- Når kommunerne begynder at stille nye krav om cirkulær økonomi, klima m.v. til leverandørerne, er det vigtigt også at fortælle leverandørerne det. Vi skal forberede leverandørerne på det nye i god tid, måske bliver vi nødt til at opgradere leverandørernes viden om det nye eller vi skal give leverandørerne rum til at fortælle kommunerne, hvad de allerede kan, som vi ikke efterspørger i dag. siger Birgitte Krebs Schleemann, som er projektleder ved Center for Grøn Omstilling i Aalborg Kommune.

- Vi skal have en meget tættere dialog med markedet for at finde det helt rigtige niveau i vores aftaler. Aftalerne skal jo stadig være interessante for leverandøren og samtidig være ambitiøse med hensyn til klimaet, cirkulær økonomi m.v.

Det skal give mening

Cirkulære udbud og indkøb hægtes ofte op på FN’s verdensmål – men hvordan kommer disse verdensmål ind på dagsordenen for den enkelte medarbejder, som skal arbejde indenfor disse rammer? Det er vigtigt, at den rette vinkel bliver fundet – en vinkel som taler til den enkeltes behov og ønsker.

En af de mest afgørende faktorer i denne nytænkning af udbud og indkøb på den cirkulære bane, er at der skal samarbejdes mellem kommunerne. Ifølge økonomidirektør Nanna Krog-Meyer fra Gladsaxe Kommune, giver det slet ikke mening, at den enkelte kommune gør det alene. Og når det kommer til, hvad indkøberne og forvaltninger har brug for i forhold til samarbejde og processer for, at kommunerne kan foretage endnu flere klimavenlige indkøb, så er der én ting i særdeleshed, som Nanna Krog-Meyer lægger vægt på: det skal give mening!

- Det skal give mening på mange forskellige niveauer. Det skal give mening for den enkelte – ikke kun lederen, men også medarbejderen på gulvet, som kan blive påvirket af de valg, der træffes, siger hun.

Der skal skabes forståelse for projektet og hvad det har af betydning hele vejen rundt. Det er vigtigt for alle parter at kunne finde værdien i projektet og dets helhed, uanset hvor i forløbet man befinder sig. Sammenholdet og medarbejderinvolvering er betydningsbærende for følelsen af ejerskab af projektet.

Tværfaglige bundlinjer

Det afgørende samarbejde skal dog ikke kun ske mellem kommunerne, men også på tværs i kommunerne, hvor det er vigtigt at få kompetencerne til at være mere tværgående i kommunen. Der er mange forskellige bundlinjer som kan blive tilgodeset på én gang, når der arbejdes med klimavenlige beslutninger på for eksempel indkøbsfronten. Der skal skabes og bevares en stabil og langsigtet arbejdsrelation mellem forvaltningerne, og det gælder ikke kun miljøfronten men alle andre fagområder, såvel som byggefolk, indkøbere og økonomer.

I Gladsaxe Kommune har man blandt andet valgt at satse på bæredygtigt og Svanemærket byggeri ved nye daginstitutioner, hvor indkøb har været baseret på energivenlige og CO2-venlige produkter. Denne beslutning har ikke kun ramt den økonomiske bundlinje positivt ved lavere udgifter ved opvarmning og el. Den har også tilgodeset andre bundlinjer, når det kommer til bedre arbejdsmiljø og trivsel blandt børnene – bundlinjer, som ofte vægter højere for ”manden på gulvet” end den økonomiske gevinst.

One size does not fit all

Det er vigtigt at huske på, at den enkelte kommunes erfaringer og strategi ikke nødvendigvis giver mening for nabokommunen. Hver kommune har sin egen kultur, sit eget adfærdsmønster i infrastruktur og borgernes behov. Det er et spørgsmål om kultur og adfærd – og det er derfor afgørende at have for øje, at den nye måde at tænke indkøb på stemmer overens med den respektive kommune og borgers behov. Det er nødvendigt at tale til det individuelle behov for at trænge igennem.

Det som kommunerne kan bruge hinanden til, er videndeling af overordnede strategier, hvor selve implementeringen skal tage højde for den respektive kommunes behov og ønsker for, at det kan give succes. Kommunerne skal sammen finde et fælles ståsted, og derefter tilpasse til den enkelte kommunes behov og ønsker.

Konklusionen er, at det kan lade sig gøre at foretage klimavenlige tilpasninger på indkøbs- og udbudsfronten. Men det kræver, at vi går fra at blot have intentionen til at gøre noget aktivt. Der skal handles. Og der er masser af inspiration at hente i kommunerne, som for eksempel Aalborg Kommune og Gladsaxe Kommune.

"Når kommunerne begynder at stille nye krav om cirkulær økonomi, klima m.v. til leverandørerne, er det vigtigt også at fortælle leverandørerne det. Vi skal forberede leverandørerne på det nye i god tid"

Birgitte Krebs Schleemann, Projektleder ved Center for Grøn Omstilling i Aalborg Kommune

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Bragt i

Teknik & Miljø - Januar 2020

Faglige emner

Digital forvaltning

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny