Bytræer er vigtige i den naturbaserede klimatilpasning - hvordan kan vi få flere?

I sommeren 2023 var vi vidne til livstruende varmerekorder i storbyer i Sydeuropa og katastrofale skovbrande rundt om i verden. Det er tydelige signaler om, at de investeringer, vi foretager, skal imødekomme så mange klima- og samfundsudfordringer som muligt.

Udover klimaforandringer, stress og tab af biodiversitet – kan vi samtidig konstatere, at vores byer vokser sig større og tættere, og at byens natur kæmper en stadig større ulige kamp om kvadratmeterne.

Byudvikling med ensidigt fokus på fortætning harmonerer dårligt med det behov, vi samtidig har, for mere naturbaseret klimatilpasning, hvor det grønne hjælper med at afbøde for hedebølger og ekstremregn.

Det kan umiddelbart se ud som en ligning, der har svært ved at gå op.

En grøn norm

En grøn norm med standarder og retningslinjer for, hvordan man kan arbejde med at etablere grønne byrum af god kvalitet, kunne være en vej at gå. En grøn norm kunne hjælpe kommunerne til i højere grad at prioritere og målrette arbejdet for at få flere naturbaserede løsninger ind i byerne.

Green Cities, Denmark - udgav i 2020 ”Grøn Norm 2.0” – som præsenterer ti metoder til mere og bedre bynatur, der kunne indgå i en lovgivning for en grøn norm.

Forslagene baserer sig på et samspil mellem videnskab og dokumenteret erfaring – og berører både politik, byplanlægning, design og drift. Eksemplerne tager afsæt i en række kommuners arbejde med det grønne i byerne En af metoderne i ”Grøn Norm 2.0” handler om bytræer.

Byens træer har stor værdi

- Hvis man ser nuanceret på det, har byens træer en enorm værdi – de håndterer regnvand, giver skygge, optager CO2, er levested for andre organismer og forskønner byen. Derfor bør vi passe på dem og blive bedre til at vise og dokumentere denne værdi, så de ikke bare fældes til fordel for byggeri, mener Oliver Bühler, studielektor, Skovskolen ved Københavns Universitet.

- Træer er meget mere end dekorative elementer i bybilledet – hollandsk forskning viser for eksempel, at et fuldvoksent træ har cirka samme kølevirkning som 10 klimaanlæg.

Et andet nyligt publiceret studie i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet fastslår, at en øgning af det kronedækkede areal fra nuværende gennemsnitsværdi 15 procent til 30 procent ville sænke lufttemperaturen med i gennemsnit 0,4 °C, hvilket ville være nok til at reducere varmerelaterede dødsfald med 40 procent i de 97 undersøgte europæiske byer.

Det kan kun gå for langsomt

Det tager omkring 30-40 år før træer i byerne har fået skabt det nødvendige rodnet og løvdække til, at de for alvor kan afhjælpe hedebølger og øvrige klimaforandringer.

- Da det tager tid at øge kronedækket, kan det kun gå for langsomt med at plante flere bytræer, fortsætter Oliver Bühler og henviser til, at forvaltninger og politikere i mange byer i Sydtyskland, hvor klimaændringernes højere sommertemperaturer har været mærkbare, kan konstatere, at de mangler de skyggegivende træer, der skulle have været plantet for 30 år siden.

- Størrelsen er ret afgørende, når vi kigger på træers bidrag til klima og natur i byen. Jo større et træ er, jo mere vand kan det fordampe – og jo større et træ er, desto mere CO2 kan det optage fra luften. Store, gamle træer har også andre fordele.

- Et forskningsprojekt i Hamborg har for nylig fastslået, at gamle træer er klimaspecialister, da de med deres vidt forgrenede og dybe rodnet kan få fat i vand, også når andre planter må give op.

- Det betyder, at de har større chance for at overleve, men det betyder også, at de bliver ved med at bidrage til nedkøling, når den er allermest nødvendig. Og også for biodiversitetens skyld er det afgørende, at vi giver træerne lov til at blive store og gamle, opfordrer Oliver Bühler.

Mere plads også til nye arter

Tempeltræ i høstfarver foran et bagtæppe af plataner. Arterne er ikke hjemmehørende i Danmark, men trives fint i et urbant klima og et utaknemmeligt urbant miljø med belægninger, færdsel og underjordisk infrastruktur.

Men som det ser ud nu er udfordringen, at mange bytræer står i udsatte gademiljøer med begrænset plads og dårlige vækstvilkår. Det er især svært for nyplantede og dermed sårbare træer.

- Når vi planter flere bytræer, skal vi også tage højde for, at de skal kunne tåle de vækstbetingelser og klimaforandringer, der hersker om 50 eller 100 år, siger Oliver Bühler.

- Vi kan derfor ikke blive ved med at plante de samme arter – men skal finde specialisterne blandt træerne, som har tilpasset sig fremtidens varme og tørke. Her peger Oliver Bühler på sølvlind og fransk løn – eller platantræer.

- Platantræer får dog ofte hårde ord med på vejen. De bliver kaldt ’sterile’ eller endda ’tåbelige’ træer, fordi de som eksotiske arter ikke understøtter insekter og svampe i samme grad som hjemmehørende arter.

- Men vækstbetingelserne i vores byer er så forskellige fra vækstbetingelserne i danske naturområder, at der kun er få hjemmehørende arter, som kan klare mosten på de udsatte voksesteder i byerne, hvorfor vi bør satse på en divers artssammensætning, som også omfatter eksotiske arter.

- Vi skal anerkende, at plantning og pleje af bytræer kræver plads, særlig viden og høj faglighed. Vi skal derfor sikre at sikre en god etablering med fokus på plads til rødderne, og at vi investerer i træernes første år efter plantning, særlig med vanding og den nødvendige, rettidige beskæring og opstamning for at give plads til trafik.

- Vi ved nu så meget om bytræers gavnlige effekt, at det ofte vil give mening at beskytte den eksisterende træbestand og sætte mål for dens udvikling i for eksempel en træpolitik eller -strategi, opfordrer Oliver Bühler.

Fakta

Green Cities, Denmark har udgivet ”Grøn Norm 2.0” – den findes på dansk og engelsk.

Normen præsenterer ti metoder til mere og bedre bynatur Mere bynatur handler om flere grønne kvadratmeter, brug af biofaktor, afstand til grønne områder, grøn infrastruktur og træer i byen.

Bedre bynatur handler om at kortlægge økosystemtjenester, afværgehierakiet, økologisk kompensation, vild natur & naturkvalitet og økonomi i bynatur.

Grøn Norm 2.0 (dansk)
Green Norm 2.0 (engelsk)