10.000 grøn-blå anlæg kalder på nye driftsløsninger

De fleste kommuner og forsyninger har etableret de første af mange nye grøn-blå anlæg, der kan håndtere øgede regnmængder og tilføre rekreative værdier til byer. Men udfordringer med driften kan stoppe visionerne, før vi rigtig kommer i gang. Vand i Byer har iværksat et pilotprojekt om nye driftsløsninger.

I løbet af ganske få år har klimaforandringer skabt et akut behov for at finde nye løsninger til at håndtere regnvand. Både danske og internationale erfaringer peger på, at grøn-blå anlæg og strukturer på overflader i byer og landdistrikter ofte er en billigere og mere effektivt måde at håndtere regnvand på end at udvide kloaksystemet. Samtidig giver det mulighed for varierede og rekreative anlæg og natur, og har dermed potentialer til at bidrage til værdier som byliv, biodiversitet og sundhed.

De fleste kommuner har allerede etableret de første anlæg, og flere anlæg og sammenhængende strukturer etableres i de kommende år. Med et hurtigt overslag skal hver kommune måske etablere omkring 100 små og store anlæg som regnbede, grønne veje og render og bassiner og naturområder, der kan håndtere regnvandet.

Men allerede nu oplever professionelle i kommuner og forsyninger, der arbejder med klimatilpasning, at driften er en barriere for at udvikle disse anlæg. Især fordi driften ofte er dyrere set ud fra eksisterende normer og metoder.

Der er et akut behov for at udvikle nye og fleksible driftsmodeller, nye udbudsformer og forretningsmodeller og ikke mindst nye samarbejder på tværs af forvaltninger og forsyninger og med brugere og borgere. Vi kan allerede nu se en tendens til, at klimatilpasningsanlæg bliver, hvad en yngre planlægger for nyligt kaldte ’grønne rør på overfladen’ – altså relativt kedelige grønne græsbeklædte render og bassiner. De kan nemt slås med maskine og dermed håndteres med de eksisterende driftsløsninger og normer. Men lever de op til vores visioner om at bruge de mange investeringer i klimatilpasning til at skabe bedre byer og grøn innovation?

Driftspersonalet fra flere boligområder samlet for at diskutere drift i Kildeparken, Gladsaxe. Foto: Niels Lützen

Grøn klimatilpasning er en læreproces

Mange professionelle fortæller, at driftsudfordringerne kommer alt for sent ind i planlægning og design af klimatilpasningsprojekter. Det betyder ofte, at der skæres ned på ambitionerne i projektet, som nævnt ovenfor. Eller at opstår problemer, når anlæggene ikke bliver driftet tilstrækkeligt. De grønne områder ser ikke ud som forventet - og i værste fald håndterer de måske ikke vand som planlagt.

Driftsfolk i kommuner og boligselskaber oplever også, at de pludselig står overfor at skulle drifte nye anlæg med forskelige typer af planter uden at være blevet inddraget i processen og uden at få tilstrækkelige redskaber eller uddannelse. Omvendt viser vores indsamling af nye erfaringer også, at det også kan være spændende nye opgaver, som kan bidrage til arbejdsglæde og innovation.

Der er mange, mange veje i byer og forstæder, der skal omlægges i de kommende år til at håndtere regnvand. Brøndby Kommune og det daværende Brøndby Kloakforsyning (nu HOFOR) var nogle af de første til at håndtere vejvand gennem vejbede og har dermed også vigtige erfaringer om driften over længere tid. Møllebakken i Københavns Kommune har også været i drift i nogle år. De grønne anlæg på Lindevang og Møllebakken blev designet forskelligt og giver forskellige erfaringer i forhold til den nuværende drift.

Begge eksempler viser imidlertid, at der er behov for at udvikle arbejdsdelingen mellem kommunale forvaltninger og forsyningerne samt lodsejere. Søren Hansen fra HOFOR siger:

- Der skal udvikles nye nøgler for driften, for at den kan blive effektiv og bakke en værdiskabende klimatilpasning op. Vej, fortorv og vejbed – det er jo ikke hensigtsmæssigt, at der er flere instanser, der drifter hver sin lille ting.

Udfordringerne er dels at oparbejde kompetencer med driften, dels at de formelle regler og eksisterende organiseringer og finansieringer ikke er opdateret til den grønne håndtering af regnvand. Derfor er det vigtigt at diskutere og arbejde innovativt med ejerskab, ansvar, finansiering og regulering af de nye typer af anlæg.

Beboerworkshop om beplantning på Lindevang, Brøndby Strand. Foto: Søren Hansen

Nye samarbejder med borgere og brugere

Det er vigtigt, at borgerne inddrages for at skabe opbakning til de nye anlæg, der fx giver vejen et nyt udtryk. I Låsby ved Skanderborg går samarbejdet videre. Her har kommune, forsyning og borgere netop indviet en ny blå-grøn park, der håndterer regnvand og samtidig fungerer som aktivitetsanlæg for familier, unge og ældre. Lokale borgere og foreninger skal bidrage til driften af anlægget, og det har været afgørende for anlæggets rekreative kvaliteter. Udfordringen var som mange andre steder, at forsyningen og kommunen kun havde en vis portion midler til driften. Hvis borgernes ønsker om flere aktiviteter skulle realiseres, krævede det nye samarbejder med borgerne. - Og det tog de imod. Uden borgenes medvirken var det nok blevet et mere traditionelt bassin uden de mange aktiviteter og gode adgangsforhold, siger Vicky Madsen fra Skanderborg Forsyning.

I casen bliver klimatilpasning en anledning til at skabe nye relationer mellem kommune, forsyning og borgere, og gøre op med den traditionelle arbejdsdeling, hvor kommuner og forsyning leverer service for borgerne, der har en mere passiv rolle.

Arbejdsdelingen, der er udviklet gennem 100 år betyder, at mange professionelle mangler erfaringer med at samarbejde med borgerne, ligesom der ofte er skepsis overfor, om de frivillige borgere nu har vilje og kapacitet til at engagere sig i drift. Det kræver et innovativt og langsigtet arbejde at udvikle nye samarbejder med borgerne. Men potentialerne for frivillighed på det tekniske område er meget store, og deltagelse kan også styrke borgernes ejerskab og lokale fællesskaber.

I Portland i USA har kommunen omlagt over 1200 veje til at håndtere regnvand. Her har de også øvet sig på at samarbejde med borgerne i stor skala og bl.a. udviklet en model for partnerskab, så driften af foreløbigt mere end 200 grønne veje er adopteret af borgerne. Se mere på www.portlandoregon.gov/bes/52501

Udvikling af innovative driftsløsninger

Der er behov for at udvikle driftsløsninger, der kan håndtere centrale udfordringer som:

Hvordan drifter vi en mere diverse og spændende natur?
Hvordan skal vi udvikle nye kompetencer og praksisser?
Hvordan styrker vi borgernes og brugeres ejerskab og frivillige ressourcer til driften?
Hvordan sikrer vi en effektiv drift på tværs af kommunale forvaltninger?
Hvilke rammer giver vandsektorloven forsyningerne i forhold at udvikle driftsmodeller for de grøn-blå klimatilpasningsanlæg?
Hvilke nye former for udbud og forretningsmodeller er der brug for i kommuner og boligselskaber?

Innovationsnetværket Vand i Byer udgiver et mindre notat fra pilotprojektet om nye driftsløsninger, hvor man også kan læse om de nævnte cases. Udgivelsen hænger sammen med et større seminar om værdiskabelse og driftsmodeller den 30. marts på Teknologiske Institut. Her præsenterer vi flere cases og lægger op til diskussion af nye driftsløsninger. Vi lægger desuden op til at etablere et nyt projektsamarbejde, der skal udvikle viden og nye konkrete driftsmodeller i klimatilpasningen i samarbejde mellem kommuner, forsyninger, private virksomheder og vidensinstitutioner. Læs mere og tilmeld dig på www.vandibyer.dk.

Foto øverst: Driftsinspektion af vejbede på Møllebakken, København. Foto: Søren Hansen

Log ind for at kommentere