Miljøchef: Vi er på vej mod en god balance

Christiansborgs politikere er snart i mål efter en svær balancegang mellem landmændenes frihed og beskyttelse af lokal natur. Nu er det kommunernes tur til at gå på line!

Kilde: Altinget.dk, den 6.12.2016

Af Michael Damm
Miljøchef i Aalborg og formand for KTC Miljø og Grundvand

Den store omlægning af miljøreguleringen af landbruget er ved at tage fart. Processen blev startet for mere end to år siden, og ændringsforslaget til hovedloven, Husdyrsreguleringsloven, har netop været i høring.

En af de store forandringer er, at belastningen fra arealerne fremover skal reguleres af generelle regler. Regler der gælder for alle uanset de lokale forhold.

KTC er enig i, at staten med dette tiltag går den helt rigtige vej. KTC lancerede for et par år siden en model, som både giver landmændene større frihedsgrader og den nødvendige miljøbeskyttelse. Denne model kan vi nu se omsat til lovgivning.

Mark-kategorier og et katalog med virkemidler
I den forestående proces med en implementering af loven via bekendtgørelser, er det afgørende, at de tre søjler i den målrettede areal regulering, som KTC har peget på, fastholdes og styrkes, for at en høj natur- og miljøbeskyttelse skabes, samtidig med at landmanden gives mulighed for den nødvendige løbende udvikling af bedriften.

KTC’s udspil til målrettet arealregulering er baseret på følgende tre søjler:

Alle marker skal kategoriseres efter, hvordan landbrugsdrift kan belaste natur og miljø. Og markerne tildeles et loft for tildeling af kvælstof og fosfor. Robuste områder får intet loft.

Alle former for gødning med kvælstof og fosfor skal indgå - uanset om det er fra husdyrgødning, spildevandsslam, afgasset biomasse, kunstgødning og så videre.

Der skal være et virkemiddelkatalog, der viser alle godkendte virkemidlers evne til at mindske belastningen med kvælstof og fosfor. Landmændene skal frit kunne vælge virkemidler, så de kan tilrettelægge driften i respekt for belastningen af recipienten. Efter valg af virkemidler forankres disse i den målrettede regulering af den enkelte bedrift.

Gør livet lettere for landmænd og kommuner
Denne målrettede arealregulering tager udgangspunkt i, hvor meget belastningen af recipienten skal sænkes. Recipient er i denne sammenhæng det eller de områder, der udsættes for en påvirkning som følge af dyrkning på markerne. Recipienten kan være såvel havet som en fjord, et vandløb, grundvandet og/eller et naturområde.

Recipientens reduktionsbehov skal ikke alene fastsættes ud fra de målsætninger, der ligger i vandplanerne omkring kvælstof og fosfor reduktioner, men skal også omfatte grundvandsbeskyttelsen, målsatte søers beskyttelsesbehov og naturbeskyttelsesloven.

KTC’s model har andre fordele:

Landmænd og kommuner får forenklet administrationen på flere områder.
Modellen kan sættes i værk på det eksisterende vidensgrundlag og kan forfines, efterhånden som vi bliver klogere.

Med øje for særlige forhold
I KTC glæder vi os som sagt over, at ministeriets forslag har et stort sammenfald med denne model. Men skal vi komme i mål med en fremtidssikret målrettet regulering, som ifølge landbrugspakken skal være implementeret i 2018, er det afgørende, at de kommende bekendtgørelser, der implementere husdyrsloven, og den forestående målrettede regulering, sikrer landmændenes frihed til tilrettelæggelse af produktionen. Og samtidig giver kommunerne mulighed for at supplere den generelle regulering med en målrettet og lokalt forankret regulering, som sikrer, at de særlige lokale forhold tilgodeses.

Herved opnås, at naturen ikke bliver taber, fordi der er særlige forhold, som ikke er indarbejdet i den generelle regulering. Det vil der være.

Som eksempel kan nævnes et naturområde, der indgår i det såkaldt grønne danmarkskort eller i en natura2000-plan eller en sø, som har et særligt beskyttelsesbehov på grund af belastninger betinget af lokale forhold. Da kommunerne som følge af vand- og naturplanerne er i gang med at skabe ny natur vil det også være afgørende, at denne nye natur kan beskyttes i den målrettede regulering.

Samspil og samarbejde er nøgleordene
Med vedtagelse af vandplanerne er der indført en hel række af nye virkemidler, hvoraf minivådområderne er helt centrale. Minivådområderne er kendetegnet ved, at de kun fungerer, hvis de løbende vedligeholdes og deres renseeffekt kontrolleres. Minivådområderne er således at sidestille med for eksempel virksomhedernes renseanlæg.

Det er derfor afgørende, at der sikres en effektiv regulering heraf, hvis de også over tid skal bidrage til de fastsatte reduktionsmål.

For at sikre denne målsætning er det afgørende, at godkendelse af minivådområderne samt det efterfølgende nødvendige tilsyn indtænkes i den eksisterende regulering af landbruget.

Da kommunerne i dag og fremover står for godkendelse af landbrugets tekniske anlæg og den tilknyttede drift via miljøgodkendelserne og efterfølgende står for de tilknyttede miljøtilsyn vil en integration i miljøgodkendelserne af minivådområderne være såvel effektivt, simplet og uden væsentlige mere omkostninger for hverken landmanden eller det offentlige.

Med den nye husdyrlov er staten kommet godt i gang. Det er KTC’s håb, at staten i et tæt samspil med kommunerne vil have fokus på at komme godt i mål i løbet af 2018 med en målrettet regulering, der tilgodeser landbrugets behov for fleksibilitet og et samtidigt højt natur- og miljøbeskyttelsesniveau baseret på lokalt tilpassede og målrettede miljøgodkendelser, der sikrer den regulering af de tekniske og driftsmæssige tiltag som er afgørende for, at de lokale forhold tilgodeses.

Log ind for at kommentere