De små vandløb skal beskyttes

En økonomisk analyse fra Københavns Universitet vurderer den samlede omsætning fra lystfiskere til 2,9 mia. kroner, og potentialet vurderes langt større.

Kilde: Altinget, den 22.11.2016

Af Bjarne Bringedal Svendsen
Medlem af Kommunalteknisk Chefforenings (KTC) faggruppe for Natur og overfladevand, afdelingschef i miljøafdelingen, Køge Kommune

Møllerens datter kunne ikke spinde halm til guld. Men det kunne Rumleskaft, ifølge Grimms klassiske eventyr.

Og det kan kommunerne måske også – i overført betydning. En økonomisk analyse fra Fødevareøkonomisk Institut under Københavns Universitet vurderer den samlede omsætning fra danske og udenlandske lystfiskere til kr. 2,9 milliarder kroner, og potentialet vurderes langt større.

Laks og havørred skal faciliteres
"Lystfiskeriet i Danmark er både guld og sølv," siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en nyhed 9. november. "Guldet er de mere end 7.000 kilometer dansk kyst, som stort set alt sammen er velegnet til fiskeri, og sølvet er de eftertragtede fiskearter, som vi ved mange vil rejse langt for at fiske. Jeg vil gerne have endnu mere ud af vores fiskeri – både for naturen og økonomiens skyld, og derfor inviterer jeg nu alle interessenter inden for lyst- og fritidstidsfiskeri til at være med til at udvikle en national strategi for lystfiskeri."

Det er jo spændende, om end ikke helt nyt for kommunerne. Faktisk siges de jyske vandløb nu at være i stand til at lokke fiskeglade nordmænd til landet – det siger ikke så lidt.

Danmark er altså på vej mod en lystfiskermæssig turistsucces. På Fyn er kommunerne for mange år siden gået sammen om en satsning kaldet Havørred Fyn. På Sjælland hedder det Fishing Zeeland.

Man kunne få den tanke, at dette kun er for kystkommuner og kystfiskere. Men det handler også om kommuner uden kyst, for uden gode vandløb og gydebække, nul ørreder og laks i havet. Men det kommer ikke af sig selv. Der skal en indsats til. Og her har kommunerne en væsentlig rolle, ikke blot med at facilitere lystfiskerne. Ørrederne skal også faciliteres.

Hvad kom først – ægget eller fisken?
Uanset hvad man måtte mene, skal der et æg til for at få en fisk. Laksefiskene gyder deres æg langt oppe i de små vandløb.

Her bliver yngelen klækket og kan vokse og være i fred for store rovfisk. Efter et par år bliver de store nok til, at de kan trække ud i havet, hvor de bliver kønsmodne. I havet er der masser af føde, og her kan de blive rigtig store.

Pointen er, at der skal være nok små vandløb, hvor de store fisk fra havet kan gyde deres æg. Og det skal vel at mærke være vandløb med de fornødne kvaliteter. Grus til at gyde i. Sten, brinker og planter bag hvilke de små fisk kan gemme sig.

Skygge, så vandet ikke bliver for varmt. Planter, som er hjemsted for insekter, som ørrederne kan æde. Rent vand og nok af det. Sådanne vandløb har vi i Danmark. Spørgsmålet er, om værdien af dem er tilstrækkelig anerkendt? Passer vi godt nok på dem?

Vandplanerne og de små vandløb
Som bekendt bliver der nu sat en proces i gang med at udtage vandløb af vandplanerne. For udtagne vandløb vil det betyde, at der ikke vil blive stillet miljøkrav til disse i vandplanerne.

Denne øvelse kan let komme på kollisionskurs med de ellers gode intentioner for lystfiskerturismen. Hvis vi ikke i tilstrækkelig grad forstår vigtigheden af gode gyde- og opvækstmuligheder for ørredfisk, svækker vi potentialet for at gøre sølv til guld.

Og indirekte stækker det også muligheden for at komme miljømæssigt i mål med de lidt større vandløb. Her bruges ørreden som indikator for miljøtilstanden. Er der en god ørredbestand, er det nemlig tegn på, at fødekæden fra mindste kræ til største rovfisk er intakt, og det er sådan, det skal være.

Ud fra en helhedsbetragtning er der altså al mulig grund til at passe særlig godt på de små vandløb.

Kulturtekniske vandløb
Er alle små vandløb vigtige for bestanden af ørreder? Nej, ingenlunde. Mange små vandløb er enten stærkt regulerede eller gravede kanaler. Det er kulturtekniske vandløb, som primært skal afvande marker. Nogle af disse kan måske blive gode ørredvandløb – andre kan ikke.

Men hvis markerne omkring dem har mistet dyrkningsværdien – det har mange på grund af sætninger – kan de måske restaureres og derigennem opnå tilstrækkelig kvalitet til ørreder. Der kan derfor sagtens være modificerede vandløb uden den store miljøkvalitet, som har potentiale til at blive et godt gydevandløb.

Sådanne vandløb er nu i risiko for at ryge ud af vandplanerne med henvisning til, at de er modificerede eller kunstige. Er det klogt? Mister samfundet så disse potentielle gydevandløb for bestandig?

Så er der de vandløb, som ikke har tilstrækkeligt miljøpotentiale, men som er vigtige for dyrkningen. Ofte vandløb, hvor det vil være uproportionalt og alt for dyrt at forsøge at opnå god miljøtilstand. De skal tjene afvandingsformål, og de bør derfor nedklassificeres, hvilket betyder, at deres ejere selv skal vedligeholde dem. Kommunerne har ingen interesse i disse.

Naturbeskyttelsesloven beskytter i øvrigt ikke alle de små vandløb, medmindre de er klassificeret som offentlige.

Det er derfor vigtigt, at den proces med udtagning af vandløb fra vandplanernes beskyttende skjold sker med varsomhed og fremadrettet fokus på vandløbenes potentiale på længere sigt.

Log ind for at kommentere

Faglige emner

Miljø og grundvand

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

De små vandløb skal beskyttes

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper