BL: Kommunerne overtræder vandløbsloven

DEBAT: Kommunerne overtræder vandløbslovens § 27, og det sker i vidt omfang. Det fremgår af en ny faglig rapport, som opfordrer ministeren til at sætte en stopper for ulovlighederne.

Kilde: Altinget.dk, 15.6.2016

Af Peter Rosendal
Næstformand i Bæredygtigt Landbrug

Under titlen KTC: Grødeskæring er en skidt forretning skriver Bjarne Bringedal Svendsen, Natur- og miljøchef i Køge Kommune og medlem af KTC faggruppe for Natur og overfladevand, i Altinget: miljø et meget ensidigt politiserende indlæg.

Bjarne Bringedal Svendsen argumenter ud fra en nyligt rundsendt høringsversion af en faglig redegørelse om grødeskæring. I overensstemmelse med Bjarne Bringedal Svendsens ensidige politiserende fokus plukker han de detaljer fra teksten, som understøtter hans syn på grødeskæring: at grødeskæring ikke har nævneværdig effekt på afvandingen, da grødeskæring sænker vandstanden meget lidt, hyppigt kun 20 centimeter, at virkningstiden af grødeskæringer er ganske kort, kun 22 dage, og at der bliver mere og mere grøde, jo mere man skærer.

Klippe-klistrer, så det passer
Mens Bjarne Bringedal Svendsen tillægger de uddrag af rapporten, der understøtter hans ærinde, fuld validitet, anfægter han lødigheden af den faglige redegørelse om den helt afgørende vigtighed af effektiv og velfungerende afvanding og om vandspejlsforholdenes afgørende betydning for afvandingsanlæggenes funktion og høstudbytterne.

Hvordan Bjarne Bringedal Svendsen kan mene, at de små udpluk af rapporten, der passer i hans anskuelse, har fuld validitet, imens et helt afsnit om afvanding udarbejdet af Danmarks førende fagkompetence på området er helt forkert, må stå for hans regning.

Bjarne Bringedal konkluderer, at grødeskæring er spild af samfundets penge, og at grødeskæring derfor bør ophøre eller i det mindste betales af dem, der har dyrkningsinteresser, altså landbruget.

At Bjarne Bringedal Svendsen argumenterer, som han gør, kan ikke undre. Skov-og Naturstyrelsen har nemlig direkte anbefalet, at kommunerne skal argumentere for at ophøre med grødeskæring med begrundelsen, at grødeskæring har en ringe effekt og virkningstid.

Vandafledningen er afgørende
Det findes relevant at give et mere nuanceret billede både af rapporten og virkeligheden omkring grødeskæring og afvanding.

Effektiv afvanding er et samfundsanliggende helt ligesom fjernelse af sne fra vejene. Hele samfundet er dybt afhængigt af effektiv vandafledning. Det gælder bebyggelser, infrastrukturanlæg, landbrug, skove og renseanlæg. Det gælder alle i samfundet.

Derfor må samfundet nødvendigvis også tage ansvar for, at det virker, herunder sikre og finansiere en effektiv vandløbsvedligeholdelse. Helt ligesom samfundet fjerner sneen, således at vores veje kan benyttes til formålet.

Det fremgår af rapporten, at grødeskæring giver vandspejlssænkninger på 60 – 100 centimeter i vandløb med lave hældninger, som typisk findes i jævne topografier.

Det fremgår af rapporten, at blot 20 centimeter vandspejlsstigning ved jævne arealer påvirker op til 40 hektar per kilometer vandløbsstrækning. Med 1,6 kilometer vandløb per kvadratkilometer landareal som gennemsnit for Danmark, betyder det, at hovedparten af alle jævne arealer bliver påvirket, hvis vandspejlet stiger blot 20 centimeter.

Det fremgår endvidere af redegørelsen, at blot 20 centimeter vandspejlsstigning medfører et udbyttetab på 20 procent. Derfor er det ikke så mærkeligt, at landbruget klager over utilstrækkelig vandføringsevne og forhøjede vandspejl i vandløbene.

Kommunerne overtræder loven
Helt afgørende fremgår det af rapportens konklusion, at “der er dokumenteret en nedgang i vandføringsevne for en del vandløb fra 1976 og frem.”

Dette er en klar lovovertrædelse, idet det fremgår direkte af vandløbslovens § 27, at ”vandløb skal vedligeholdes, således at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.”

Omfanget af lovovertrædelsen fremgår af udredningen. Om undersøgelsen af vandføringsevnen i danske vandløb fremgår: ”Her blev der konstateret en reduktion i vandføringsevnen i omkring halvdelen af de undersøgte vandløb.”

Udredningens konklusioner om nedsat vandføringsevne stemmer godt overens med empirien, hvor vi i praksis finder vandløb, hvor vandføringsevnen er reduceret til mellem halvdelen og en tredjedel. Dybt ulovligt.

Kommunerne magter altså helt åbenlyst ikke opgaven.

Med Bjarne Bringedal Svendsens og KTC’s tilgang er det ikke så underligt, og med baggrund i Bjarne Bringedal Svendsens indlæg i Altinget: miljø kan man rejse berettiget tvivl om, hvorvidt det er viljen eller evnerne, det kniber med.

Ministeren må sætte foden ned
Så længe kommunernes hensigt er, at grødeskæring skal have ringe effekt og varighed, så opfyldes denne hensigt givetvis.

Kommunerne er nødt til at gå til opgaven med en hensigt om en større og langvarig effekt. Hvis kommunerne er i tvivl om, hvordan man gør det, er hjælpen lige her.

Erfaringer viser, at grødeskæring helt i bund med fjernelse af planternes jordstængler er et effektivt middel til at sikre en rigtig god og langvarig effekt og til at modvirke udbredelse af dominerende og uønskede arter.

Og god og langvarig effekt er helt nødvendig, hvis samfundet har en hensigt om at bevare vores landbrugsarealer produktionsdygtige til gavn for samfundsøkonomien med bedst mulig ressourcehusholdning og mindst muligt miljøaftryk, og hvis samfundet har en hensigt om at bevare vores bøgeskove. Ingen landbrugs- eller skovplanter trives med rødderne i vandmættet jord.

Der er ikke brug for en ny vandløbslov, som Bjarne Bringedal Svendsen skriver. Der er brug for, at miljøministeren sikrer, at kommunerne kommer i gang med at overholde loven, specifikt lovens § 1 stk. 1 i formålsbestemmelserne og lovens § 27.

Log ind for at kommentere

Faglige emner

Miljø og grundvand

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

BL: Kommunerne overtræder vandløbsloven

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper