Program for KTC studietur til Holland juni 2011
Mandag d. 6. juni
Kl. 14.00: Deltagerne mødes på IBIS Stopera
Vi mødes på det centralt beliggende hotel:
IBIS Stopera
Valkenburgerstraat 68
1011 LZ - AMSTERDAM
NETHERLANDS
Tel. : (+31)20/5319135
Fax. : (+31)20/5319145
http://www.ibishotel.com/gb/hotel-3044-ibis-amsterdam-city-stopera/index...
(Her er, udover en beskrivelse af hotellet, også et kort der viser hvor i byen det ligger).
I et mødelokale på hotellet starter vi med velkomst, præsentation af deltagerne og af programmet.
Der serveres en øl eller vand, men det forudsættes at deltagerne har spist frokost når vi mødes.
Kl. 14.30: Vi tager sporvogn/lightrail til den nye bydel Ijburg.
Vi bliver præsenteret for planerne for bydelen, der over de seneste ti år er udviklet på kunstige øer i floden Ij. Her skabes boliger for ca. 45.000 personer og ca. 12.000 jobs.
På grund af den sårbare beliggenhed midt i floden, er der gjort meget ud af regulering af vandstand, behandling af regn- og spildevand og i det hele taget bæredygtige principper for byggeriet.
Vi spadserer en tur rundt i bydelen og kigger os omkring før vi tager lightrail/sporvogn tilbage til centrum.
Efter en kort pause på hotellet, spadserer vi til fælles middag i centrum.
Kl. 18.30 Fælles middag i centrum
Efter middag er der fri til selv at finde retur til hotellet.
TIRSDAG den 7. juni
Kl. 09.00: Med turistbussen kører vi sydpå, hvor vi begynder dagen med et besøg i Utrecht.
Her finder vi Hollands største, aktuelle byudviklingsprojekt, Leidsche Rijn, hvor der bygges ny by for ca. 80.000 beboere og med mere end 40.000 nye arbejdspladser. Såvel planlægning som byggeri foregår efter højeste bæredygtige standarder, og vi får en grundig introduktion, specielt om hvordan vandet håndteres.
Efter frokost besøger vi den lille Houten kommune, der med sine ca. 45.000 indbyggere er et ganske godt eksempel på, hvordan også de mindre kommuner arbejder seriøst med såvel bæredygtighed som klimatilpasning. Vi bliver modtaget på rådhuset, hvor vi får en god introduktion til det daglige planlægnings-arbejde i kommunen, og siden kommer lidt rundt og se på ”virkeligheden”.
På vejen hjem til hotellet, kommer vi igennem nogle af Amsterdams sydlige forstadsbebyggelser, hvor vi får mulighed for at se spændende byfornyelsesprojekter i forstadens efterkrigsbebyggelser.
Vi er retur på hotellet sidst på eftermiddagen, og efter et kort hvil, spadserer vi til middag i byen.
Kl. 19.00 Fælles middag - det berømte Indonesiske ristaffel
Efter middag er der fri til selv at finde retur til hotellet.
ONSDAG den 8. juni
Kl. 09.00 Vi tager toget til Almere, som er en af de mange nye byer der er opbygget omkring det inddæmmede havområde, der nu hedder Ijsselmeer.
På de godt 30 år byen har eksisteret, er den med ca. 190.000 indbyggere, blevet Hollands syvende største by, og der er planlagt en fordobling af indbyggertallet over de næste tyve år.
Almere udmærker sig bl.a. ved at have vedtaget et sæt ambitiøse udviklingsprincipper for en økologisk, social og økonomisk bæredygtig fremtid.
Vi får en introduktion til disse ”Almere Principper”, får mulighed for en dialog med repræsentanter fra kommunen og kommer rundt og får et indtryk af denne driftige nye by.
Frokost spiser vi i Almere og herefter går det retur til Amsterdam med toget.
Eftermiddagen i Amsterdam vil byde på et par programfrie timer, hvor deltagerne kan opleve bylivet efter eget valg. Her kan peges på mulighederne for f.eks. at fordybe sig i de nye spændende byområder i og ved havnen, byfornyelse i brokvartererne syd for centrum, de nænsomme omdannelsesprojekter langs de pitoreske kanaler, byfornyelsen i forstæderne eller noget helt femte.
Kl. 19.00 Mødes vi på hotellet til afgang til fælles middag i centrum
Efter middag er der fri til selv at finde retur til hotellet.
Torsdag den 9. juni
Kl. 09.00 Vi besøger Waternet i Amsterdam, som er det selskab der har det overordnede ansvar for al arbejde med vand i byen; drikkevand, spildevand, overfladevand og digesikkerheden
Selskabet er et af 27 såkaldte vandråd i Holland, som ledes af demokratisk valgte personer. Rådenes ansvarsområder har historisk vigtighed og er ikke aftaget med tiden; nærmest tværtimod i forhold til de klimamæssige udfordringer vi står overfor.
Efter dette besøg spiser vi fælles frokost, hvorefter turen slutter.