Social bæredygtighed kræver boligpolitik med kant

Byudvikling handler ikke kun om mursten og lokalplaner – det handler om mennesker, om fællesskaber og om at sikre, at vores byer og lokalsamfund udvikler sig i en retning, hvor der er plads til flere og mere forskellighed.

Mange kommuner arbejder i disse år med en boligpolitisk tilgang til byudvikling, hvor social bæredygtighed ikke blot er en velment ambition, men et styrende princip.

Vi ser i mange af de store byer områder, hvor bestemte boligtyper og ejerformer dominerer. Det skaber skævheder og begrænser mobiliteten på boligmarkedet. Når vi udvikler nye byområder, må vi derfor aktivt fremme blandede bydele, hvor ejerboliger, almene boliger og alternative boformer understøtter hinanden og giver grobund for socialt robuste fællesskaber.

Mange almene boligområder er i gang med nødvendige transformationer. Ensidige bebyggelser og social udsathed skal imødegås med både fysiske forandringer og boligsociale indsatser. Det handler ikke blot om renovering – men om at tilføre nye ejerformer og skabe variation. Strategisk udlejning og flyttekæder kan åbne boligmarkedet for nye beboergrupper og bidrage til en sundere sammensætning.

Ejerboliger spiller en vigtig rolle – ikke som modsætning til almene boliger, men som en motor for bevægelse. Når nye ejerboliger bygges, skaber det ringe i vandet: En børnefamilie flytter ind, og deres tidligere bolig bliver tilgængelig for en ny husstand. Det er boligpolitik med blik for helheden – og med respekt for borgernes forskellige ønsker og livsfaser.

"Hvis vi vil en blandet kommune, må vi turde blande os"

Men vi skal også turde udfordre vanetænkningen. Parcelhuse og klassiske ejerboliger er vigtige, men vi må se bredere: villakompaktgrunde, blandede bebyggelser og delegerede bygherremodeller er eksempler på løsninger, der understøtter større mangfoldighed. Vi må tænke i boligformer, der både skaber kvalitet og fremmer blandede beboersammensætninger.

Det forudsætter, at kommuneplanen sætter en tydelig retning. Ikke blot med måltal, men med reelle redskaber til at styre udviklingen – også dér, hvor det udfordrer vanetænkningen. Den blandede by og det inkluderende lokalsamfund opstår ikke af sig selv. Det kræver mod, prioriteringer og politisk vilje til at fastholde balancer – også når de støder på modstand.

En boligpolitik med kant insisterer på, at velfærd ikke kun handler om daginstitutioner og ældrepleje – men i høj grad om adgang til en god bolig i det rigtige lokalmiljø. Hvis vi vil sikre social bæredygtighed, må vi tage styring. For det sker ikke af sig selv.

Hvis vi vil en blandet kommune, må vi turde blande os.

Det kræver også, at vi i kommunerne planlægger bredt og holistisk – på tværs af bolig, mobilitet, klima og velfærd. Og vi har brug for, at staten tager medansvar og bidrager med de nødvendige rammebetingelser. Uden stærke nationale værktøjer og en fleksibel planlov bliver det svært at sikre social balance i hele landet. Kommunerne står klar til at tage ansvar – men vi kan ikke løfte det alene.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Henrik Seiding

KTC Bestyrelse

Bragt i

Teknik & Miljø - Januar 2026

Faglige emner

KTC Foreningen

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Social bæredygtighed kræver boligpolitik med kant

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper