Grøn trepart - plads til mere og bedre natur i kommunen

Hvor ligger de største potentialer for kommunerne i forhold til at sikre, at de kommende indsatser også bliver omkostningseffektive i forhold til at bremse tabet af biodiversitet?

Med ”Aftale om et Grønt Danmark” har parterne bag den grønne trepart lagt spor ud til en omkalfatring af det danske landskab. Aftalen vil bidrage til et renere vandmiljø, sænke klimabelastningen og samtidigt give langt mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse. Centralt i aftalen står udtag af op mod 400.000 hektar landbrugsjord frem mod 2045, som skal gå til at få meget mere skov og natur i landskabet. Der etableres en Grøn Arealfond med 40 mia. kroner til at finansiere opgaven. Dertil kommer en aftale mellem Novo Nordisk Fonden og Regeringen om yderligere 10 mia. kroner, der bl.a. sigter mod store signaturprojekter, hvor der skabes nye, større sammenhængende naturområder med høj kvalitet.

Kommunerne får en hovedrolle

Kommunerne får en nøglerolle i at få ført den grønne trepart ud i virkeligheden. Kommunerne får ansvaret for de lokale vandoplandsstyregrupper, der får til opgave at stå for den lokale planlægning og implementering af fx udtag af kulstofrige lavbundsjorde, skovrejsning og permanent ekstensivering af landbrugsarealer. Til det formål skal kommunerne senest i 2025 udarbejde en omlægningsplan, der skal beskrive implementeringen af ovenstående indsatser. De lokale kystvandråd fortsætter som udgangspunkt deres arbejde og skal løbende være i tæt dialog og samarbejde med vandoplandsstyregrupperne om deres konkrete arealerfaringer.

Med værktøjerne i den grønne trepart og den stærke lokale forankring har kommunerne også fået en unik mulighed for at bidrage til at bremse tabet af biodiversitet. Men hvor ligger de største potentialer for kommunerne i forhold til at sikre, at de kommende indsatser også bliver omkostningseffektive i forhold til at bremse tabet af biodiversitet?

Fokus på størrelse og placering

To vigtige forudsætninger for en vellykket naturgenopretning er arealernes størrelse og placering i landskabet. Det er veldokumenteret, at store og sammenhængende naturområder er mere effektive end små og fragmenterede områder, så kommunerne bør prioritere størrelse og sammenhæng mellem de forskellige indsatser. Kan man f.eks. kombinere udtag af lavbundsjorder og ekstensivering med etablering af urørt skov?

Derudover bør det så vidt muligt også prioriteres, at indsatserne placeres i tilknytning til eksisterende værdifuld natur. Den mest omkostningseffektive måde at beskytte biodiversiteten på er således ved at udvide og sammenkæde eksisterende naturområder med natur af høj kvalitet og med mange truede og sjældne arter. Vi ved heldigvis meget om, hvor disse områder findes, senest dokumenteret af Biodiversitetsrådet på baggrund af en sammenstilling af tre videnskabelige bud på den bedste placering af beskyttet natur i Danmark i 2024.

Mere urørt skov

Et vigtigt led i aftalen er etablering af 100.000 hektar urørt skov inden 2045, heraf 20.000 hektar statslig urørt skov, som skal indrettes med særligt henblik på at understøtte naturlige processer og fremme natur og biodiversitet. Her er det vigtigt ikke kun at fokusere på den urørte skov om 100 eller 200 år, men også huske på, at urørt skovs unge faser kan være værdifulde, hvis man sikrer, at tilgroning sker over lang tid og med stor rummelig variation, f.eks. påvirket af naturlig vandstand og græssende dyr.

Her bør kommunerne lægge sig tæt op ad Biodiversitetsrådets anbefalinger fra 2023, hvor skovrejsningsindsatser med biodiversitetsformål skal bidrage til at skabe store sammenhængende og varierede skovlandskaber, hvoraf betydelige arealer varigt udlægges til urørt skov. I de urørte nye skove bør der være fokus på etablering af naturlige økologiske processer – herunder naturlig tilgroning, græsning, stormfald og hydrologi – så områderne med tiden kan udvikle sig til biodiversitetsrige og dynamiske skovlandskaber med en stor grad af økologisk integritet.

Mere natur på landsbrugsjordene

Et andet vigtigt element i aftalen er udtag af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde inklusive randarealer inden 2030. Indsatsen bygger i vid udstrækning videre på de nuværende ordninger med et formuleret mål om at levere minimum 70.000 hektar ny beskyttet natur.

Skal lavbundsarealerne på sigt udvikles til beskyttet natur, er det vigtigt, at man allerede forud for etableringen tænker målrettet naturgenopretning ind i projekterne, så man får de bedste forudsætninger for at understøtte truede og sjældne arter på sigt. Det gælder f.eks. om at genoprette den naturlige hydrologi, genskabe samspillet mellem vandløb og ådal og genskabe naturlig næringsstatus og vegetation. Også den efterfølgende forvaltning er afgørende for at sikre, at områderne også udvikler sig til værdifuld natur. Her spiller de store planteædere en nøglerolle i forhold til at skabe en varieret og dynamisk natur og sikre spredning af arter indenfor naturområderne. DCE ved Aarhus Universitet har i den forbindelse lavet en glimrende hjemmeside, hvor man kan læse mere og få gode råd til, hvordan man griber genopretning af lavbundsnaturen an, så det også får den ønskede biodiversitetseffekt: AU Ecoscience - Biodiversitet i ådale.

Ekstensiveringsordninger

Der er i år etableret en ordning med tilskud til permanent ekstensivering, hvor der er afsat midler til at udtage 10.000 ha landbrugsjord og tinglyse permanent ophør af landbrugsdrift. Med aftalen er det besluttet at fortsætte ordningen med permanent ekstensivering fra 2025 og frem, der skal bidrage til at udtage landbrugsjord af hensyn til klima, kvælstof og biodiversitet. Her er det vigtigt, at der sikres gode vilkår for biodiversitet både i forbindelse med udtagningen og den efterfølgende forvaltning, herunder ved at sætte en øvre grænse for græsningstrykket.

Kommunerne som forvalter at store naturområder?

Som en spændende mulighed for kommunerne åbner den grønne trepart op for, at arealfonden kan give forrang til kommuner til at købe arealer i de tilfælde, hvor der er tale om særlig naturværdi eller -potentialer. Det kan f.eks. være i forbindelse med lavbundsprojekter, hvor arealerne kan indgå i større sammenhængende naturområder. Dermed får kommunerne mulighed for aktivt at tage del i udviklingen af fremtidens danske natur, der både vil gavne biodiversiteten og samtidigt gøre kommunen mere attraktiv for nuværende og kommende borgere, virksomheder mv. Vi ved, at der sidder mange meget dygtige medarbejdere i kommunerne, der er klar til at løfte opgaven, og vi ønsker kommunerne mest muligt held og lykke med arbejdet – for menneskers og for naturens skyld.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Naturpolitisk rådgiver

Anders Horsten

Danmarks Naturfredningsforening

Bragt i

Teknik & Miljø - December 2024

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Miljø og grundvand

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Grøn trepart - plads til mere og bedre natur i kommunen

Kommunerne får en hovedrolle

Fokus på størrelse og placering

Mere urørt skov

Mere natur på landsbrugsjordene

Ekstensiveringsordninger

Kommunerne som forvalter at store naturområder?

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper