Artikel - Artikel 0

14. oktober 2024 - 12:16

Hvad vi kan lære af Vandel Klimalandsby

I Vandel er det lykkedes at udvikle klimatiltag, der giver mening lokalt og samtidig reducerer beboernes CO2-udledning markant. Her er, hvad andre kommuner kan lære

Hvis det skal lykkes at gennemføre den grønne omstilling og bremse klimaudfordringerne, er der brug for alle kræfter. Kommunerne kan ikke gøre arbejdet alene, men må i stedet understøtte den handlekraft og det engagement, som findes hos borgere, lokalsamfund og virksomheder. Det er Klimalandsby Vandel i Vejle Kommune et godt eksempel på.

Vejle Kommune har gennem tre år eksperimenteret med en ny måde at arbejde med klimaindsatser på, hvor kommunen indtager en rolle som facilitator af borgernes klimahandling. Klimalandsbyen er tænkt som et laboratorium, der giver mulighed for at afprøve nye måder at arbejde og samarbejde på.

Vandel er en ’gennemsnitlig’ landsby, som mange kan spejle sig i. En landsby, der ikke er specielt ressourcestærk – og hvor de ressourcer, der er at finde, først og fremmest består i praktiske færdigheder og sociale netværk. Landsbyen afspejler meget godt det landlige Danmark, hvad angår CO2-udslip.

Borgerdrevne klimainitiativer

Beboerne i Vandel har sat fem klimaindsatser i gang, nemlig:
• Energi: To tredjedele af landsbyens husstande har omlagt fra naturgas til fjernvarme
• Genbrug og sortering: Repair cafe og byttecontainer
• Grønnere transport: Delebilsordning, elcykler og ladestandere
• Biodiversitet: Plantning af en bynær skov
• Kultur og formidling: klimaudstilling, åben landsby og ’køb lokalt’

CO2 reduktion: 30%

Det er lykkedes Vandel at komme i mål med ambitionen om at nedsætte landsbyens CO2-forbrug. Målinger foretaget af Rambøll før, under og ved afslutning af indsatsen viser et fald på godt 30 % i landsbyens udledning. I 2021 udledte hver husstand i Vandel i gennemsnit 8,2 tons CO2 årligt målt på el, varme, transport og affald og fødevarer. Her, to år senere, er det tal faldet til 5,6 tons. Det er særligt på opvarmning, at Vandel har hentet sin største CO2-besparelse. I dag er to ud af tre husstande i Vandel tilsluttet den grønnere varmeløsning. Omregnet til CO2 har fjernvarmen betydet et fald i udledningen på ca. 1,7 tons CO2. Samtidig har Klimalandsbyen skabt værdi for Vandel og løftet både klimabevidstheden, sammenholdet, selvfortællingen og troen på udvikling i landsbyen.

Hvad kan vi lære

Her er de greb i kommunens arbejde, som har været afgørende for at lykkes med klimalandsbyen Vandel – og som andre kommuner kan lære af:

En tydelig politisk forankring

Vejle Kommunes klimalandsby-indsats er forankret politisk i Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati, som har godkendt en projektramme og bevilget penge til indsatsen. Politikerne udpegede Klimalandsbyen Vandel på baggrund af en konkurrence. Desuden har politikerne i udvalget haft mulighed for at følge processen tæt gennem løbende afrapportering og ved at deltage i forskellige events. Til sammen har det givet en tydelig og synlig politisk interesse for og forankring af klimalandsbyen.

Et organisatorisk fokus

Efter udnævnelsen til klimalandsby har Vandel nydt godt af et organisatorisk fokus i kommunens forvaltninger. Betegnelsen ’klimalandsby’ er et vigtigt organisatorisk greb, som sender et signal internt i den kommunale organisation om, at her er en indsats med politisk bevågenhed, som skal understøttes. Det har gjort det legitimt for medarbejdere i andre afdelinger at bruge mere tid på Vandel, end de ellers ville have gjort. Samtidig har arbejdet med klimalandsbyen skubbet til samarbejdet på tværs internt i kommunen for at hjælpe de borgerdrevne initiativer på vej. Og endelig har ’de frie midler’ haft stor betydning for, at lokalsamfundet kunne komme i gang med konkrete klimatiltag.

Italesættelse: Et eksperiment

Det har haft stor betydning internt i kommunens organisation, at klimalandsbyen bliver italesat som et ’eksperiment’ eller et ’laboratorium’, hvor der skal udvikles nye måder at arbejde på og opsamles læring. Det har gjort det mindre risikabelt for det politiske niveau at lukke uforudsigeligheden ind. Og samtidig har det banet vejen for, at medarbejdere i kommunen tør skubbe til kommunens sædvanlige roller, regler og rutiner – og gå nye veje for at hjælpe Vandel klimalandsby på vej.

Rollen som brobygger

Vejle Kommune har stillet en projektleder til rådighed, der har udfyldt en rolle som brobygger og arbejdet på en måde, som er lykkedes godt med at understøtte beboernes klimainitiativer i Vandel.

Det er sket ved at udforske de lokale behov og ambitioner frem for at komme og fortælle borgerne i Vandel, hvad de skulle tage at gøre. Brobyggeren har desuden brugt tid og kræfter på at opbygge tillidsfulde relationer til borgerne i Vandel, som har gjort det nemmere at samarbejde og forstå hinandens positioner. Samtidig har brobyggeren inspireret og skubbet til de borgerdrevne initiativer på en respektfuld måde og har bygget bro til kolleger i kommunen og udenfor – og derved tilført både nye kontakter, inspiration og faglig viden til borgernes initiativer.

Kommunens rolle som katalysator har betydet, at de borgerdrevne klimainitiativer, som er vokset frem i Vandel, giver mening lokalt og derfor har en god chance for at blive ved – også efter at projekt klimalandsby Vandel er slut.

Fotos: Vandel Udviklingsråd & Vejle Kommune

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Leder

Anne Tortzen

Center for Borgerdialog

Bragt i

Teknik & Miljø - September 2024

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny