Bynær opsætning af vedvarende energianlæg og brug af lempelser af naturbeskyttelse - et studieeksempel

”Jeg bliver så provokeret af, at du sætter solceller op i et naturbeskyttet område”, var den første bemærkning, censor havde til eksaminationen af en studerende, der i januar 2024 præsenterede et projekt om at sætte solceller op på Kalvebod Fælled. En frisk introduktionsbemærkning fra en censor. Så var den eksamen ligesom i gang.

Der er mange gode forslag til, hvad der skal til for at bane vejen for mere vedvarende energi på land. Jeg forsøger at følge med i dem alle sammen. Det nyeste udspil fra Green Power Denmark foreslår bedre miljøvejledninger til opstillere og udregninger af rentabilitet i investeringer i biodiversitet. Vordingborg Kommune har fået gode råd af rådgivningsvirksomheden Urland, der peger på, at der skal være noget til alle, at der skal være bedre information om den grønne omstilling, et højere serviceniveau i landdistrikterne, investeringer i mobilitet og natur. KL og Landdistrikternes Fællesråd vil have højere kompensation til naboerne og muligheder for at omplacere boliger i det åbne land. Tre vestjyske kommuner tog til Christiansborg i december 2023 og foreslog en kompensation til kommunerne på 4 øre pr. produceret kilowatt-time. Erhvervsorganisationen DI ønsker klarhed over godkendelsesprocedurer. For nyligt skrev jeg om, at forskere samlet set peger på medbestemmelse, objektive data og personlig frihed (Se Teknik & Miljø, august 2023) som afgørende for, at projekterne lykkes lokalt. Midlertidighed og multifunktionalitet er også afgørende.

Landskabsarkitekternes forening DL siger blandt andet, at muligheder nær byerne skal afsøges, inden man bruger det åbne land til solceller. Det er et godt supplement til de store organisationers forslag.

"Kan man forestille sig, at nogen foreslår at placere solceller på Kalvebod Fælled efter balladen om vindmøller på Aflandshage 10 km. syd for Amager?"

Tiden efter Aflandshage vindmøllepark i Øresund blev skudt ned

Kan man forestille sig, at nogen foreslår at placere solceller på Kalvebod Fælled efter balladen om vindmøller på Aflandshage 10 km. syd for Amager? Eller efter kritik af byggeriet på Lærkesletten på Amager Fælled? Ja, det kan man faktisk godt. Man kan lytte sig til, at selv Danmarks Naturfredningsforening synes, at der var en ærgerlig debat om, hvornår flagermusene ved Aflandshage skulle tælles. Energiklagenævnet vurderede, at tællingen skulle have været inden etableringen og ophævede Energistyrelsens etableringstilladelse. Et projekt, som hovedstadens forsyningsselskab HOFOR kunne have etableret inden 2030, og som havde en skala og relation til energiforbruget i hovedstaden. Der er ingen vej udenom at komme op på hesten igen.

Hvis man er meget optaget af at slippe af med biobrændsel i energiforsyningen i København, skal der ske noget. Det er der mange, der er. Derfor er det afgørende, at Københavns Kommune og deres forsyningsselskaber kan forklare, hvad der skal sættes i stedet. Det skal besluttes, om det er solceller, havvandsvarmepumper eller anden energiproduktionsform, der skal erstatte biobrændsel. HOFOR har for nylig meldt ud, at de vil sætte solceller på tage og ikke arbejder i naturbeskyttede områder, så eksemplet i teksten er et tankeeksperiment.

”Du har haft lidt udfordringer med at tegne, og dit projekt er jo ikke kun et forslag om at skabe nye levesteder på Kalvebod Fælled, men vel mere et strategisk projekt”, sagde underviseren. Ja, det kan man roligt sige.

Kommende lempelser af naturbeskyttelse kan tages i anvendelse tæt på byerne

På nationalt plan er der lavet en aftale om energiparker på land. Regeringen og nogle af Folketingets partier har lavet en aftale om, at naturbeskyttelsen skal kunne lempes i de kommende energiparker på land. I aftaleteksten står der, at hensynet til placering af vedvarende energi vil vægte tungere end hidtil. Vi har stadig til gode at se eksemplerne og få at vide, hvordan de konkrete vurderinger bliver. Ifølge Green Power Denmark skraber Danmark bunden, når det gælder mulighederne for at lempe på kravene til naturbeskyttelse i EU. ”Nogle gange må man flytte natur for at bevare den”, som de siger. Måske bliver vi klogere, når staten afvikler den annoncerede kommunedialog om de 32 foreslåede energiparker på land i første kvartal af 2024. Indtil videre har kommunerne givet udtryk for tvivl, om lempelser vil ske i det åbne land. Det fremgår af deres høringssvar. Måske kan det forekomme i bynære områder.

Et tankeeksperiment kan blive til et demonstrationsprojekt

Kalvebod Fælled er ikke nogen energipark, og det bliver det formentlig heller ikke. Men et studieeksperiment og ideen om at placere energianlæg på land både der, hvor der nu er miljøstation i kamre omgivet af diger og på fælleden bagved på Kalvebod Fælled, er nærliggende, hvis jeg må bruge noget landskabsarkitektur- lingo. Både når det gælder lempelser af naturbeskyttelse og hensigtsmæssig placering i et område, hvor behovet for grøn energi eksploderer i de kommende år. Her kan solceller stilles op på opfyldt areal i samspil med de – få – besøgende, med dyrene og naturen. Det udspændte flade areal kalder på markører i landskabet i lighed med Avedøreværket på den modsatte side af havnen, infrastruktur har i forvejen lagt linjer i landskabet i varierende skala fra afvandingskanaler over motorveje til Københavns Lufthavn. Bjørn Nørgaards kunstinstallation Kærlighedsøen ved Bella Centeret er en udmærket reference. På en solskinsdag om vinteren vil solpanelerne lede tankerne hen på både havnens blå vand og overfladerne af de oversvømmede arealer på fælleden omkring kote 0. Aluminium og barken på både birk, poppel og kirsebær har visse fællestræk.

Små demonstrationsanlæg fremfor visualiseringer

Tegningerne og visualiseringerne kan blive så avancerede, at de skaber modstand til borgermøderne, hvor de fremmødte føler sig snydt ved synet af en å, der pludselig er blevet meget bredere, end den er i virkeligheden, af træer der ser ældre og højere ud, end de vil kunne nå at blive efter få år. Visualiseringer er jo bare modeller, men nogle gange bliver de så fotodokumentariske, at de bliver opfattet som forsøg på snyd og bedrag. På Kalvebod Fælled kunne der opsættes midlertidige anlæg, som var særligt tegnet til samspil med mennesker og dyr. Anlæggene kunne vises frem i stedet for at blive forsøgt skjult, så de kunne ses både fra motorvejen, fra luften og på en travetur. En skala lige midt imellem et markanlæg og solceller på tage af bygninger kunne tegne sig på det flade udspændte areal. Højden kunne være den samme som digerne ved kamrene på miljøstationen eller husene i Ørestad. En klimastation. Et tankeeksperiment.

"Sven Ingvar Andersson skrev tilbage i 1988, at en smuk placering beror på en ”syntese af kriterier” og en spontan vurdering, der begynder i øjnene"

Avedøre-værket og Sven Ingvar Andersson

Hvad betyder det egentligt, at et energianlæg ligger smukt i landskabet? Det skal først og fremmest kunne forstås produktionsteknisk; Her er en by, den bruger energi, derfor er der energiproduktion. Det er ikke sikkert den samme logik tegner sig for eksempelvis CO2-lagring i Kalundborg Kommune eller havvindmølleparker, der kan producere nok energi til et helt land. Sven Ingvar Andersson skrev tilbage i 1988, at en smuk placering beror på en ”syntese af kriterier” og en spontan vurdering, der begynder i øjnene. Han peger på syv forskellige landskabstypologier, hvor anlæggene for eksempel kan placeres ”oppe”, ”midt i”, ”ved kanten”, ”ved foden”, ”inde i en niche”. Jeg mener også, at de kan placeres, så de giver noget signifikant ”under” horisonten – en tendens, som mange nybyggede kulturinstitutioner som Søfartsmuseet i Helsingør, Hammershus Besøgscenter eller Tirpitz Museum ved Blåvand er eksempler på. Men anlæggene kan simpelthen også ligge spredt, symmetrisk, i regelmæssige rækker, kolonner og i visuel orden uden design eller udsmykningselementer, som solceller gør. Eller i storslået skala med slanke tårne som vindmøller gør. Det bør stadig være muligt at bidrage med nye ideer til, hvordan landskabets giganter skal placeres. Det bør kunne være bynært, og det bør være bynært, at lempelserne af naturbeskyttelsen tages i brug først.

”Jeg synes, at det er et modigt projekt. Jeg forstår godt, at vi skal finde plads til solceller for at løse energikrisen. Måske kan man godt sætte dem op som markører i landskabet. Måske som landmarks, der spiller sammen med gigantiske kunstinstallationer i glas og stål. Vi kan stille krav til, at de skal have en relation til mennesker, dyr og natur, men det mest oplagte er nu, at de har en relation til de linjer i landskabet, som i forvejen er skabt af veje, lufthavne, andre energianlæg eller i samspil med det eksisterende industrilandskab,” sluttede sensor af med at sige. Så var den eksamen overstået.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Laila Kildesgaard

Steder skaber folk

Bragt i

Teknik & Miljø - Marts 2024

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Bynær opsætning af vedvarende energianlæg og brug af lempelser af naturbeskyttelse - et studieeksempel

Tiden efter Aflandshage vindmøllepark i Øresund blev skudt ned

Kommende lempelser af naturbeskyttelse kan tages i anvendelse tæt på byerne

Et tankeeksperiment kan blive til et demonstrationsprojekt

Små demonstrationsanlæg fremfor visualiseringer

Avedøre-værket og Sven Ingvar Andersson

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper