KTC ÅRSMØDE ´23 venter lige om hjørnet – nemlig den 26. – 27. oktober. Der er stadig ledige pladser og hotelværelser.
Du kan se det fulde program og tilmelde dig her: KTC ÅRSMØDE 2023 (conferencemanager.dk)
En hurtig overflyvning over programmet: Torsdag giver direktør i Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Sigmund Lubanski, oplæg. Han vil lægge op til drøftelse af en række dilemmaer. Hvor langt kan vi nå med multifunktionalitet, og hvor må vi prioritere? Hvad er den rette balance mellem statslig styring, kommunal planlægning og frie markedskræfter?
Også et par nedslag fra fredagens program:
Bjarne E. Jensen, Senior Project Manager, DAC – Strategisk Byledelse kommer og giver en kort status på 10 år med strategisk byledelse, inklusive et benchmark mellem danske og norske kommuner.
Efter flere oplæg og drøftelser, lukker Christian Ibsen, direktør hos Concito årsmødet 2023 med et oplæg om, hvordan kommunerne spiller en nøglerolle i den danske grønne omstilling. Kommunerne er dem, der er tættest på borgere og virksomheder, og samarbejder allerede med dem om de ændringer i vores forbrug, transport og vaner, som er fuldstændig nødvendige for at nå klimamålene. Vores klimaudfordringer er globale, men løsningerne skal findes både globalt, nationalt, lokalt og individuelt.