Lappeløsninger er ikke godt nok - vi skal finde løsningerne i fællesskab

Klimatilpasning bliver en større og større opgave, og det er tvingende nødvendigt, at vi finder nogle gode holdbare løsninger, som rækker mange år frem. I det arbejde er netværket DNNK (Det Nationale Netværk for Klimatilpasning) en vigtig del, da det er den eneste organisation, der samler ”problemejerne” inden for klimatilpasning – dvs. kommuner og forsyningsselskaber. Netværket deler og videreformidler den vigtige faglige viden, som skal skabe fundament for løsningerne.

Klimasituationen kalder på fællesskab og på at stå sammen for at finde de mest optimale løsninger. Netværket DNNK går på tværs af kommuner, regioner og nationalt, og gennem netværket er der adgang til alt den viden, der er omkring klimatilpasning i forhold til vandkredsløbet og deling af mulige løsninger.

-Vores opgave i DNNK er at bringe relevant viden i spil og bygge oven på det, der er skabt med gode resultater, samt få koblet forskning og viden fra universiteterne ind i det praktiske arbejde med at skabe løsninger, siger Niels V. Haar Sørensen fra Gladsaxe Kommune og forperson i DNNK.

-Vi er ikke en politisk organisation, men det er vigtigt for os at bistå politiske aktører, som KL, med opdateret faglig viden således, at de kan påvirke beslutningstagerne i forhold til håndtering af klimatilpasning. Vores netværk kan bidrage til, at forskellige diskussioner kan tages på et faktabaseret eller forskningsbaseret grundlag, siger han.

Dorthe Selmer, fra Region Midtjylland og næstforperson i DNNK, supplerer: -Det er fagligheden, der skal fylde. Vi har fokus på en konstruktiv dialog og deling af viden og kan på den måde sende den største faglighed i retning mod de aktører, som påvirker beslutningstagerne. Det giver også plads til, at vi kan være uenige om, hvordan vi løser de forskellige problematikker, men vi kan belyse dem i fællesskab ud fra vores faglighed og erfaring.

-Kommuner og forsyningsselskaber arbejder jo som udgangspunkt i samme retning, siger Niels V. Haar Sørensen og fortsætter: -Derfor giver det totalt meget mening, at vi skal kigge på hinanden og udnytte hinandens viden, som i sidste ende er med til at skabe de bedste løsninger for borgerne.

"DNNK er et tværgående forum, som handler om at styrke de forskellige interessenter og aktører, som arbejder med klimatilpasning - Jo flere vi er, jo stærkere bliver vi. Man skal tænke lidt længere end blot sig selv og sit eget udbytte, fordi det også er vigtigt, at man er med til at give kraft i form af vigtig viden til dem, der lægger en stor indsats, og som kan få indflydelse på en større platform med et stærkt afsæt."

- Anders Debel

Samarbejde på tværs giver værdi for medarbejderne

DNNK fungerer, fordi medlemmer på tværs af kommuner, forsyningsselskaber osv. byder ind og arbejder for udvikling af og opmærksomhed på klimatilpasning. Netværket giver også viden den anden vej, som medarbejderne kan tage med hjem til deres kommune, region eller virksomhed. Derfor er det vigtigt, at den enkelte leder tilskynder til deltagelse.

Anders Debel, bestyrelsesmedlem i DNNK fra Holstebro Kommune bakker op om, at de relevante medarbejdere får mulighed for at deltage i et netværk som DNNK.

-Som ansvarlig for en organisation, mener jeg, at det er vigtigt, at man interesserer sig for at give nogle muligheder for den organisations medarbejdere for kvalificeret sparring på de problemer, som vi har en forventning om, at de kommer med kvalificerede bud på løsningen af. Jeg kan ikke udfordre med spændende problemstillinger, som jeg forventer, mine medarbejdere kan komme med gode løsninger på, hvis jeg ikke også samtidig støtter dem med mulighederne for at tilgå ny viden og værktøjer til at kunne løse dem. Et medlemskab af DNNK er en vigtig del i forhold til løsning af opgaverne i forbindelse med klimatilpasning.

"I verden er vi det land (sammen med Holland), hvor det har kostet mest per indbygger med klimaforandringer. De trusler og skader, der sker, er så dyre. Alligevel prioriterer man ikke at få en lovgivning for det – til gengæld er der potentiale for, hvis vi griber det rigtigt an, at klimatilpasning kan booste omstillingen til et langt mere resilient samfund."

- Dorthe Selmer

DNNK deler ud

Gennem de tre år, DNNK har bestået, er forskellige typer fora opstået, hvor viden bliver delt. Et af dem en Tech Talks.

-Corona lærte os at mødes virtuelt, og det har været positivt i forhold til at tilbyde vores medlemmer forskellige Tech Talks med et aktuelt tema. Formålet er at give værdifuld viden – og de varer kun 45 minutter. De ligger efterfølgende tilgængelige på DNNK’s hjemmeside. Det er en varighed, som de fleste kan afse tid til – især, når det foregår fra kontorpladsen, siger Dorthe Selmer.

Derudover er der ”Godmorgen med DNNK” et par gange om måneden fra 8-9. Under disse får deltagerne en smagsprøve på relevante emner og temaer.

Der er plads til nye idéer omkring deling af viden, så medlemmerne af DNNK får mest muligt ud af deres medlemskab.

-Som netværk skal vi sørge for, at de relevante diskussioner bliver taget og bliver sat i spil i forhold til de politiske beslutninger, understreger Niels V. Haar Sørensen.

"Der findes ikke en ”one size fits all” løsning i forhold til klimatilpasning – alle byer har deres egne udfordringer i forhold til, hvordan vandet kommer ind i byen, men også i bystrukturen og de muligheder, den giver. Men der vil være elementer, så vi kan lære af
hinanden til at finde de gode løsninger."

- Niels V. Haar Sørensen

Samarbejde med vidensinstitutter

En del af det, DNNK faciliterer, er at koble viden fra forskning med det praktiske arbejde i kommunerne, regionerne og forsyningsselskaberne. En vej at bringe viden både ind i og ud af DNNK er derfor gennem samarbejde med vidensinstitutioner.

Som et nyt initiativ har DNNK derfor i samarbejde med universiteterne startet DNNK Masterclass. Det er et format, hvor medlemmerne, som en del af medlemskabet, tilbydes online undervisning bestående af 3-4 forløb af 1½ times varighed. Det første forløb om naturbaseret klimatilpasning med Københavns Universitet er netop afsluttet med rigtig god opbakning fra de ca. 100 deltagere.

Carsten Nystrup fra forsyningsselskabet Novafos og bestyrelsesmedlem i DNNK understreger, hvor vigtigt forskning er i forhold til klimatilpasning: -Uden grundforskning kommer vi ikke ud af stedet og får de nye gode velfunderede idéer i spil. Understøtter vi forskningsprojekter, får vi ny viden på banen. Resultaterne deraf vil være noget, som virksomheder og andre aktører kan tage op, og i sidste ende kan det generere nogle værktøjer, som både kommuner, forsyningsselskaber og regioner får som noget håndgribeligt at løse udfordringerne med. Det giver også en viden og produkter, vi kan sælge til verden omkring os, som det videnssamfund vi er.

Niels V. Haar Sørensen tilføjer, at det ikke kun er viden, der er katalysator for samarbejdet med studerende.

-Det understøtter også rekrutteringsgrundlaget i forhold til de mange faglige medarbejdere, der utvivlsomt skal bruges i fremtiden til forsyningssektoren og de afdelinger, der arbejder med klimatilpasning i kommuner og regioner. Vi skal højne investeringsniveauet på klimatilpasning, og vi kommer derfor til at efterspørge kvalificerede medarbejdere. Studerende skal derfor synes, at det er interessant at kigge denne vej, ellers står vi med en kæmpe udfordring.

Anders Debel er enig og nævner vigtigheden af, at kommunerne er åbne over for samarbejde med studerende: -Vi kan jo se, at de, der har mødt os i en uddannelsesmæssig sammenhæng, får et mere nuanceret perspektiv på, hvad en kommune og en Teknik og Miljøforvaltning er for en størrelse. Nogen af dem udtrykker også, at de gerne vil tilbage, når de er færdiguddannede, da de kan se, at der er mange muligheder i vores organisationer og nogle meget kvalificerede kolleger, de bliver en del af. Samtidig kan de nyuddannede udfordre os i kommunerne på en konstruktiv måde, så de giver også rigtig meget tilbage.

Klimatilpasning koster og angår alle

-Hvis vi ikke bruger penge på klimatilpasning og bruger dem rigtigt, så kommer vi til at bruge endnu flere på at udbedre de skader, der kommer som følge af klimaændringer. Så spørgsmålet er ikke, OM vi skal finde holdbare løsninger, men HVORDAN vi løser udfordringerne, vi står over for, siger Niels V. Haar Sørensen.

Anders Debel supplerer: Uanset om man er en stor eller lille kommune, er vi i en situation, hvor vi skal kigge kritisk på, hvad vi bruger pengene til. Derfor er det vigtigt, at vi investerer rigtigt og tænker langsigtet for at undgå, at investeringerne om få år er utilstrækkelige - Ellers risikerer vi, at det i sidste ende bliver endnu dyrere for samfundet – og det er hverken rimeligt for klimaet eller for borgerne.

I DNNK kan man hjælpes ad med at udøve adaptiv planlægning og sikre, at investeringerne giver mening – også på den lange bane.

Jo flere, der står sammen i DNNK, jo flere får glæde af de kompetencer og den viden, der ligger i netværket.

Anders Debel nævner udfordringer med stigende regnmængder som et område, der giver problemer:

-Alle kommuner har udfordringer med mere nedbør og især mere koncentreret nedbør i perioder. Lige så snart det løber ind i folks huse, i butikker eller på anden vis skaber problemer, så bliver det jo en kommunal udfordring med en forventning om, at det får vi løst. Det skal vi alle tænke ind i vores måde at bygge og indrette os på.

"Det er en slidt frase, men hvis man står foran en elefant, så må man spise den i små bidder. Der er optimisme at spore i forhold til klimatilpasning, men vi løser det ikke på én gang. Vi skal være ansvarlige og gøre vores til, at der bliver lagt en sti for, hvordan udfordringerne endegyldigt skal løses, men kommende generationer kommer til at arbejde videre med de sten, der er lagt."

- Carsten Nystrup

Kommunikation på flere niveauer

Klimaforandringer bliver i de kommende år et anliggende, som vil berøre de fleste danskere. En vigtig del af arbejdet i DNNK er derfor også at kommunikere, ikke blot ud i netværket, men også særligt ud til borgerne, hvad klimatilpasning betyder.

-Arbejdet i DNNK giver et rigtig godt værktøj til at øge kommunikationen. Det er både internt i forhold til aktørerne, men det er sandelig også vigtigt eksternt i forhold til borgerne, der skal forstå, hvorfor vi tager de valg, vi gør, og hvorfor vi skal op i et højere gear. Kommunikationen bliver et vigtigere og vigtigere redskab til, at vi kan komme i mål med de forskellige tiltag og ændringer, siger Carsten Nystrup.

Dorthe Selmer er enig: -Klimatilpasning handler meget om at skabe tryghed blandt borgerne, og man kan ikke rigtig måle modtagelsen. Vi kommer til at lave store investeringer for at skabe tryghed i Danmark, og det er vigtigt at kommunikere, hvorfor det er nødvendigt.

Carsten Nystrup peger på, at der er flere forskellige grupper af borgere, som det er vigtigt at kommunikere til: -For at vi kommer i hus med alle de nødvendige tiltag, så skal vi have bragt forståelse ud ikke blot til politikere og beslutningstagere, men også til hr. og fru Jensen og forklare, hvorfor tiltagene i forhold til klimatilpasning er nødvendige. Alle kommer til at give deres besyv med, og det skal man have forståelse for. Klimaaktivisterne er en anden gruppe af borgere, som vi også skal kommunikere til. De forstår at skabe stor opmærksomhed, som også er noget værd, men den gruppe skal vi også fortælle, at vi rent faktisk er i gang, men at det er et langt sejt træk – der er ikke noget quick fix.

Om DNNK

DNNK er et non-profit fagligt netværk, der er rent medlemsfinansieret
Blev stiftet ved generalforsamling i februar 2020
DNNK er en konsolidering af flere tidligere initiativer, som er afsluttet.
Endvidere har DNNK et landsdækkende fokus.
DNNK beskæftiger sig alene med klimatilpasning i forhold til vandkredsløbet
DNNK er et netværk, der samler og formidler nyeste viden om klimatilpasning fra vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber og virksomheder og støtter ny forskning
Netværket fungerer som det oplagte tværfaglige mødested for bæredygtig klimatilpasning, der bringer kommuner, forsyninger, vidensinstitutioner, leverandører og borgergrupper sammen om at udvikle løsninger til gavn for hele samfundet.
En vigtig opgave for netværket er at dele og dokumentere viden, erfaringer og værktøjer til støtte for konkret kompetenceudvikling.
Det gør de blandt andet via arrangementer og webinarer.
Bestyrelsen består af repræsentanter fra regioner, kommuner, virksomheder, forsyningsselskaber, vidensinstitutioner og interesseorganisationer.