Klima er velfærd: Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, skal vi have større fokus på borgerne

Klimaet er en af de største udfordringer, vi står over for som samfund. Derfor er der brug for, at vi får sat turbo på at realisere den grønne omstilling i Danmark.

Det er afgørende, at der bliver sat strøm til den grønne omstilling – vi har rigtig mange store opgaver foran os, som kræver et stærkt og solidt samarbejde mellem kommunerne og Christiansborg. Kommunerne er klar til at sætte endnu mere skub under de lokale klimaløsninger, hvis Christiansborg vil skabe de rigtige rammer for det. Kommunerne er allerede godt i gang, og det nye regeringsgrundlag er også et skridt i den rigtige retning. Men den grønne omstilling kræver investeringer.

Den måde, vi taler om klimaet, har fået et nyt perspektiv – forsyningssikkerhed. Og det gør noget ved den måde, vi forstår klimakrisen på. Det bliver nu helt tydeligt, at klima er velfærd. Det betyder, at det påvirker vores levevis, vores adfærd i verden, vores hverdag og i virkeligheden også, hvordan vi kan drive vores kommuner.

Vi er nødt til at stille os selv det spørgsmål: Hvad er det for en verden, vi ønsker, og hvor er vi på vej hen? Vi er alle nødt til at tage ansvar for hinanden, for den verden vi ønsker i fremtiden og for de valg, vi tager på vej derhen.

Her spiller kommunerne en helt afgørende rolle. En virkelig vigtig rolle, når det kommer til den grønne omstilling og klimakrisen. Kommunerne driver Danmark i hverdagen – måden, vi gør det på, skal være mere bæredygtig. Det kræver forandringer.

Den grønne omstilling er en opgave, vi skal lykkes med – det er enormt forpligtende for alle. Og som jeg ser det, er der især tre punkter, vi skal have særligt fokus på i den kommende tid: udbygningen af vores elnet, udrulning af fjernvarme, så vi kan blive fri af russisk gas. Og sidst men ikke mindst, har vi brug for at få sat nogle klare rammer op om kommunernes klimaopgaver.

Udbygning af elnettet er afgørende, hvis vi skal omsætte den grønne energi

For det første er udbygning af elnettet helt afgørende. Den grønne omstilling går i stå, hvis ikke elnettet kan optage al den grønne strøm, som skal produceres af vindmøller og solceller, og sende strømmen videre til transportsektoren, varmepumper, Power-to-X og alle de andre ting, som kræver el.

Det er staten, som er ansvarlig for at lave en samlet plan for udbygning af elnettet, og det er en af de allervigtigste opgaver for en ny regering at tage på sig. For KL er det vigtigt, at elnettet udbygges i alle dele af landet, så ingen lokalsamfund bliver koblet af den grønne omstilling og de vækstmuligheder, der følger med at have adgang til elnettet. Den grønne omstilling skal komme alle landsdele til gode, og alle skal bidrage med det, de kan. De forskellige landsdele har forskellige forudsætninger. Samtidig skal den tage højde for udviklingen med flere elbiler, landstrøm i havne og en produktions- og forsyningssektor, der i stigende grad også går over på el.

"Den økonomiske krise med stigende priser på materialer betyder, at vi er mere end almindeligt udfordret, og at det derfor også er vigtigere end nogensinde før at investere klogt – også på klimaområdet, så vi får mest for pengene"

Vi skal målrette indsatsen endnu mere, hvis vi skal være fri af russisk gas

Det samme gælder, når det kommer til udrulningen af fjernvarme. Vi skal målrette indsatsen, så vi hurtigst muligt kan blive fri af russisk gas – det siger sig selv. Men det kræver også, at vi gør meget mere. Og her spiller kommunerne en helt åbenlys afgørende rolle.

Det, vi kan gøre her og nu, er selvfølgelig at arbejde på at reducere vores energiforbrug i den kommunale sektor endnu mere. Kommunerne er Danmarks største bygningsejere – vi ejer godt og vel 30 millioner bygningskvadratmeter, hvor der bliver leveret varme, el og vand. Det udgør et stort potentiale, men også et stort ansvar for at sørge for, at vi får optimeret driften.

Kommunerne har i en aftale mellem regeringen og KL fået 201 mio. kroner til at lave varmeplanlægning og give ejendomsejere med gasfyr besked i år om, hvorvidt de kan få fjernvarme eller skal finde en anden varmeløsning. Pengene i den aftale er også givet til, at kommunerne i løbet af næste år kan godkende alle de mange projektforslag, som fjernvarmeselskaberne forventes at udarbejde, når fjernvarmenettet skal udbygges markant på kort tid. Det kommer vi fra KL til at følge op på, herunder hvilke udfordringer for fjernvarmeudbygningen vi skal tage op med staten, så der kan findes løsninger, hvis det skal gå hurtigt.

Men udrulningen af fjernvarme er også fyldt med barrierer og dilemmaer. Det er en svær og kompleks opgave. Helt overordnet kommer vi ikke uden om, at de kommunale budgetter er pressede. Den økonomiske krise med stigende priser på materialer betyder, at vi er mere end almindeligt udfordret, og at det derfor også er vigtigere end nogensinde før at investere klogt – også på klimaområdet, så vi får mest for pengene. Arbejdsudfordringen presser samtidig hele samfundet. Også byggebranchen. Vi mangler simpelthen mennesker.

Det gør udrulningen af fjernvarme endnu mere kompleks end i en tid, hvor materialer og arbejdskraft var billigere og nemmere at få fat på. Herudover er der en stor risiko ved at foretage kæmpe investeringer i fjernvarmerør, hvis folk i morgen går ud og køber en varmepumpe og ikke vil kobles på fjernvarmen. KL har derfor efterspurgt værktøjer til at skabe sikkerhed under de økonomiske investeringer i fjernvarmerør. Tidligere var der tilslutningspligt, og vi har efterspurgt en ordning med automatisk ja tak, som ikke tvinger borgerne til noget, de ikke ønsker.

Kommunerne har brug for klare rammer om klimaopgaver, hvis de skal lykkes

Den nuværende lovgivningsmæssige og økonomiske ramme er lavet, før klima kom højt på dagsordenen. Derfor er det nødvendigt at få lavet nye rammer, som giver kommunerne redskaber til at omsætte lokale klimaplaner til klimahandling.

Når det kommer til den grønne omstilling, er vi helt enige med Christiansborg i målet. Men vejen derhen er kringlet og har mange snubletråde, som rammerne er i dag. Vi har for eksempel længe efterspurgt bedre muligheder for at kunne opsætte solceller på kommunale bygninger. I dag er reglerne for opsætning af solceller på kommunale tage langt mere besværlige end for de statslige bygninger. Det giver ingen mening, og det bør laves om.

Derudover er der også brug for ny lovgivning, som giver kommunerne de nødvendige redskaber til at sikre større gevinster til de lokalsamfund, der lægger arealer til store vindmøller, solcelleparker og transformerstationer. Bor man tæt på nye VE-anlæg, skal man fx kunne få billig varme og el.

Det er en af vores topprioriteter i KL, at lokalsamfundet får direkte gevinst ved at tage de gener og ulemper, der er ved at lægge areal til de store energiparker. Store dele af den grønne omstilling handler om mennesker. Og klimaindsatsen skal have værdi for mennesker – det er det, det hele handler om. Derfor er det også glædeligt, at det nye regeringsgrundlag beskriver en gevinstfordeling – det bliver spændende at drøfte med den nye regering, hvordan sådan en model skal se ud.

Vejen til at løse klimaudfordringerne er ikke lige – men nu glæder jeg mig til at hjælpe politikerne i KL og kommunerne med at få sat endnu mere strøm til dagsordenen, så vi sammen kan bevæge os tættere på den grønne omstilling.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Direktør

Stine Johansen

Bragt i

Teknik & Miljø - Januar/Februar 2023

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Klima er velfærd: Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, skal vi have større fokus på borgerne

Udbygning af elnettet er afgørende, hvis vi skal omsætte den grønne energi

Vi skal målrette indsatsen endnu mere, hvis vi skal være fri af russisk gas

Kommunerne har brug for klare rammer om klimaopgaver, hvis de skal lykkes

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper