Når Folketingets beslutningshastighed er høj, kan der være mindre plads til proces og dialog. Når disse to led kobles af eller nedskaleres, kan flere ting gå galt: Vigtig faglig eller lokalt differentierende viden, der burde have været på bordet som en del af beslutningsgrundlaget, er måske ikke nået frem. Vigtige interessenter – borgere og erhverv f.eks. – kan føle sig overset og overhalet indenom, og de chefer og medarbejdere, der ender med ansvaret for at gennemføre de besluttede tiltag, står med en stejl og utaknemmelig – eller rent ud umulig - opgave.
Det var ikke nogens hensigt, og det tjener ikke nogen. Tværtimod bliver resultatet i værste fald forsinkelse, fejl, fordyrelse, klager og unødigt bureaukrati.
Målet er selvfølgelig altid at lave fagligt velfunderede love og løsninger, som er implementerbare i virkeligheden på de givne vilkår – under hensyntagen til, at de 98 danske kommuner er forskellige i størrelse, geografi, demografi, primære erhverv osv. Men det kræver – altså – netop proces og dialog i en effektiv, struktureret form.
