Med jord skal by bygges. Se jord som en ressource - ikke som affald

Planlægning for disponering af overskudsjord skal indgå i byudviklingen som en del af den kommunale planlægning.

Kommuner og bygherrer bruger hvert år millioner af kr. på at køre overskudsjord væk fra byggepladser. Hvis vi i stedet ser jorden som en vigtig genanvendelig ressource, som strategisk kan genanvendes i andre projekter i nærheden, er der tonsvis at spare både på kroner og CO2.

Overskudsjord betragtes i overvejende grad som et affaldsprodukt, der skal bortskaffes, og ikke i tilstrækkelig grad som den ressource, det i virkeligheden er. Der er i dag ikke krav om en overordnet plan for, hvordan overskudsjord nyttiggøres. I takt med, at råstoffer bliver en begrænsende faktor, stiger behovet for at nyttiggøre den overskudsjord, som opstår i forbindelse med udvikling af vores byer og infrastruktur.

Der er bl.a. i kommunerne i Region Midtjylland gennemført et projekt, der omhandler, hvordan overskudsjord i fremtiden kan betragtes som en ressource, og hvordan det er muligt ved hjælp af kommunal og regional strategisk planlægning at få udnyttet ressourcen og få nyttiggjort jorden.

I projektet viser en af prognoserne for overskudsjord, at der skal håndteres 40 mio. m³ jord over en 12-årig periode. Hvis jorden håndteres, som den plejer, med lang transport over kommunegrænser, svarer det til 110.000.000 km’s transport på lastbil eller ca. 95.000 tons CO2. Hvis man i stedet nyttiggør jorden lokalt, anslår analysen, at kørsel kan nedbringes med 80 % svarende til en reduktion i CO2 på 80.000 tons.

Jordstrategier sparer penge og CO2

Kommunerne er i dag anvisningsmyndighed, der skal sikre, at anmeldepligtig jord bortskaffes til godkendte jordmodtagere. Kommunerne har typisk ikke en strategi for overskudsjord, som de har for alle andre typer af affald. Det vil give mening, at kommunerne på lige fod med andre sektorplaner, skal varetage den overordnede planlægning og disponering af deres overskudsjord.

En jordstrategi bør indeholde en beskrivelse af den forventede udvikling i mængde af overskudsjord og af den fremtidige anvendelse, der opstår i forbindelse med udbygning af kommunen. Samtidig indeholder den planer om, hvordan jorden vil blive nyttiggjort f.eks. ved etablering af lokale støjvolde, klimatilpasningsprojekter, rekreative bakke- og sundhedslandskaber mv.

I forbindelse med projektet i kommunerne i Region Midtjylland er der udarbejdet et digitalt værktøj, der kan beregne en forventet mængde overskudsjord fra de enkelte rammeområder ud fra rammer vedtaget i kommuneplanen samt BBR-oplysninger. På denne baggrund udarbejdes en prognose for overskudsjord i en periode på 12 år.

Affaldsjord bliver til byudvikling

Bakkelund i Horsens er etableret ved ca. 160.000 m³ overskudsjord modtaget fra lokale projekter.

Vedtagelse af en jordstrategi indebærer, at planlægning for disponering af overskudsjord skal indgå i byudviklingen som en del af den kommunale planlægning. Erfaringen viser, at der kan findes egnede projekter, hvor overskudsjord kan nyttiggøres og give værdi til lokalområdet.

Udarbejdelse af en kommunal jordstrategi vil medvirke til at nedbringe mængden af udledt CO2, højne trafiksikkerheden på vejene og dermed sænke de samfundsøkonomiske konsekvenser, der er ved at have mange lastbiler på vejene, og sænke bygge- og anlægsudgifterne i de enkelte projekter.

Desuden vil en strategisk planlægning for håndtering af jordressourcen medvirke til at understøtte FN’s verdensmål nr. 8 om forbedret råstofudnyttelse og økonomisk vækst uden miljøforringelse, mål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund, mål nr. 12 om ansvarlig forbrug og produktion samt mål nr. 17 om tilskyndelse af nye givtige partnerskaber.

Regeringens udspil til klimaplan kan spænde ben for jordstrategierne

I Regeringens seneste udspil til en klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er der planer om at ophæve anvisningsretten og udfase kommunale jordbehandlingsanlæg. Ifølge eksperter fra rådgivervirksomheden NIRAS, vil dette medføre en lang række utilsigtede konsekvenser for bæredygtig jordhåndtering, herunder i forhold til sektorens CO2-belastning samt den langsigtede strategiske tilgang med jordstrategier for at genanvende overskudsjord.

I NIRAS og KTC ser man et stort bæredygtigt perspektiv i, at vi fremover bruger anvisningsretten i langt højere grad end i dag og anvender muligheden til at etablere lokale nyttiggørelsesprojekter. Det skal ikke være økonomien, der styrer slutdisponeringen af overskudsjorden, men bæredygtigheden. Det er dette aspekt, en strategi for bæredygtig jordhåndtering skal understøtte. Nyttiggørelsesprojekter kan enten være kommunale, private eller som et samarbejde. Ejerskabet er ikke det vigtigste – det vigtigste er at have fokus på nyttiggørelse lokalt og alle de gevinster, det medfører.

Desuden anbefaler NIRAS og KTC, at alt overskudsjord i fremtiden anmeldes for at have det bedste overblik over jordstrømme