Artikel - Artikel 0

15. december 2020 - 8:00

Biodiversitetsstrategi på plads:

Borgerne med i kampen

Som én af få kommuner er Middelfart allerede i gang med at implementere en biodiversitetsstrategi. Den satser på driften af kommunens egne arealer og samarbejde med alle frivillige medspillere. Hele kommunen skal nudges til biodiversitet, så det ikke er noget, politikerne trækker ned over hovederne på os. Naturen i byerne og agerlandet står først for.

Naturens mangfoldighed - biodiversiteten - er truet på grund af mangel på levesteder og spredningsmuligheder. Det er fakta, som alle Teknik- og Miljøforvaltninger er bekendte med, og en biodiversitetsstrategi er formentlig noget, som de fleste kommuner har udarbejdet i løbet af en årrække. Men de færreste kommuner er allerede i gang med at implementere strategien.

Som en af de første politiske organisationer i verden har Middelfart Kommune fra i år klima og bæredygtighed indlejret i alle politiske beslutningsoplæg, og Teknik- og Miljøforvaltningen gik allerede i 2018 i gang med de første ekstraordinære biodiversitetstiltag. Naturpleje og –genopretning var allerede i gang på det tidspunkt. Nu har Miljø- og Energiudvalget udarbejdet en biodiversitetsstrategi i samarbejde med kommunens Naturudvalg og Grønt Råd, som har fokus på at inddrage samarbejdspartnere udenfor forvaltningen. Den blev endeligt godkendt af byrådet i december 2020, og Middelfart Kommune har øremærket 300.000 kroner om året til biodiversitet over de næste fire år:

- I Middelfart Kommune er det et mantra, at vi vil have mere handling og mindre snak. Vi har udeladt den store redegørelse, som det tager lang tid at udarbejde. Vi har meget data, og vi kender naturens tilstand. I stedet har vi brugt tiden på at udarbejde en strategi og en handleplan for samarbejdet med det omkringliggende samfund, siger byrådsmedlem Morten Weiss-Pedersen, der er formand for Miljø- og Energiudvalget i Middelfart Kommune.

Allerede for to år siden begyndte Middelfart Kommune at skippe sommerslåningerne af græsset på kommunale arealer og tester i år opsamlingsmetoder til det afklippede græs. På den måde er levevilkårene for vilde urter forbedret, så de nu kan nå at sprede deres frø og spire det efterfølgende forår. Rasmus Skaar, naturmedarbejder i Middelfart Kommune, fortæller, at kommunen havde frygtet en klagestorm, men at klagerne var ganske få og oftest kunne løses via dialog. Ifølge Rasmus Skaar skyldes det, at Middelfart Kommune har kommunikeret om baggrunden for de udeladte græsslåninger via skilte, simple foldere som ”derfor slår vi mindre græs”, kommunens digitale kommunikationsplatforme og omtale i lokalavisen.

Samarbejde med frivillige medspillere

Netop samarbejdet med det omkringliggende samfund er centralt i den biodiversitetsstrategi, der ligger klar. Strategien er skrevet med hele kommunen som målgruppe, og det er én af grundene til, at den kun indeholder 10 sider. Den er knyttet op omkring de konkrete naturtyper, som er signifikante for Middelfart Kommune, og den skal ikke blot fungere som et redskab for embedsfolk. Den skal udbredes til alle potentielle medspillere i samarbejdet om beskyttelse og bevaring af hjemmehørende arter. Derfor er det også en vigtig prioritering i strategien at forbedre forståelsen for og indsigten i emnet, og at forbedre medspillernes muligheder for at agere:

- Nogle arealer skal selvfølgelig prioriteres til byggeri, fødevare- og træproduktion samt sikker infrastruktur. Men formålet med den nye strategi er, at så mange i kommunen som muligt overvejer, om deres påvirkning er nødvendig, og om vi kan prioritere mere plads til naturens egne processer, siger Rasmus Skaar.

Landmanden skal med ombord

Agerland udgør ca. 60 % af kommunens areal, og her mangler lærken, agerhønen, haren og viben levesteder. Derfor er landmændene en af de centrale målgrupper. I forvejen tilbyder flere landbrugsorganisationer såkaldte ’Naturtjek’ til landmænd, hvor landmanden guides til indsatser i bedriften, der giver størst effekt for natur og biodiversitet, og som tager højde for økonomi og praksis. Middelfart Kommune er i dialog med den lokale landboforening om at facilitere disse møder og vil prioritere at få flere landmænd til at vælge et naturtjek.

- Mange landmænd er oplært til at udnytte jorden bedst muligt. Men hvorfor ikke lade en stribe jord langs et læhegn stå urørt i stedet for at bruge ressourcer på at vedligeholde læhegnet? Det er typisk heller ikke de arealer, der giver det bedste udbytte. Landbrugskonsulenten rådgiver måske landmanden til at søge et landbrugstilskud. Hvad med, om han rådgav til at søge et naturtilskud? Måske gav det samme økonomiske udbytte, siger Morten Weiss-Pedersen.

Udover de biodiversitetstiltag, der kan søges støtte til, omfatter et ”Naturtjek” også forslag til tiltag, som kræver en smule ændring i praksis. F.eks. har det betydning, hvor landmanden lægger stendyngen og kvasbunkerne. Andre tiltag kan koste lidt mere på bundlinjen for den enkelte landmand, og her diskuteres muligheden for, at kommunen i højere grad medfinansierer nogle af de tiltag, der fagligt giver bedst mening.

Vi skal helt ned i altankasserne

Selvom det ikke er i de bynære områder, at der er mest at hente for biodiversiteten, så er symbolværdien stor. Det har været en prioritering at forbedre den nære natur, som flest støder på i hverdagen. Som den største arealejer i byområderne er det også et oplagt sted for en kommune at starte:

- Det er sådan noget som mursejlere i luften og pindsvin i haven, der giver biodiversiteten synlig værdi i dagligdagen. Vi skal løfte fra bunden, vi skal ned i villahaverne og helt ned i altankasserne. Prioriteringen af biodiversitet lige dér, hvor borgerne færdes, er også en investering i en holdningsændring, der kan gøre ”vildt” til det nye ”pænt”, så vi får flere medspillere i kampen, siger Rasmus Skaar.

Gevinsten ved biodiversitet i byerne skal da heller ikke undervurderes. Den giver en udveksling mellem by og land. For ligesom fuglene kan nogle insekter også trække ind til byens haver efter føde, hvorefter de trækker sig tilbage til mere naturlige områder og gennemfører resten af deres livscyklus.

En anden ambition på tegnebrættet er at engagere borgerne i biodiversitet via f.eks. en årlig kåring af den mest mangfoldige privathave og den mest mangfoldige firmagrund.

På tegnebrættet er også planer om at skrælle mulden af i enkelte, udvalgte rundkørsler og rabatarealer for at så hjemmehørende arter af blomster, der kan give nektar til de vilde bier, sommerfugle og andre trængte insektarter. Det vil ikke ske på bekostning af trafiksikkerhed, men kulturelle og æstetiske hensyn er kommunen villig til gå på kompromis med for på denne måde at formidle budskabet synligt.

- Og så er det klart, at vi skal fortsætte med at følge brandmandens lov og øge indsatsen for at sikre de største værdier ude i de større naturområder. Hér kan biodiversitetsstrategien medvirke til øget fokus og finansiering også fra de nødvendige eksterne kilder, siger Rasmus Skaar.

Tør gøre den bynære skov vild

Typisk er de mest bynære skove ikke udlagt til biodiversitet, f.eks. i form af urørthed. Men fordi netop de bynære skove er ejet af kommunen, og fordi de er mere besøgte end de øvrige skove, prioriterer Middelfart Kommune også biodiversitet her, med undtagelse af områderne omkring veje og skovstier. Selvom Middelfart Kommune er en relativt skovfattig kommune, ejer kommunen en stor del af skovarealerne og har derfor mulighed for at påvirke og øge skovarealet. I Miljøstyrelsens kortlægning fra 2018 lå Middelfart Kommune f.eks. på en 3. plads over kommuner med flest hektar naturmæssigt værdifuld, offentligt ejet skov.

For nuværende er der 10 % af den kommunale skov, der er udpeget som urørt. I den nye strategi er målsætningen mere ambitiøs. Senest i 2030 skal 30 % af arealet benyttes til biodiversitetsformål, herunder mindst 20 % som urørt skov.

Der er mange hensyn, som skal opvejes, når man taler urørt skov. Hensynet til sikkerheden, når rådne grene falder ned, tabet af indtægter ved indgreb i skoven og hensynet til bevaringen af arter, som uden menneskelig indgriben vil tabe kampen til stærkere arter. F.eks. vil bøg og eg sandsynligvis udkonkurreres på langt sigt i de fleste af Middelfart Kommunes skove, hvis ikke ahorn holdes i ave. Med sin nye strategi slår Middelfart kommune fast, at sikkerhed, kultur og æstetik ikke skal vige pladsen for biodiversiteten, men at biodiversiteten nu har førsteprioritet.

Fotos:
Middelfart Kommune
Colourbox

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kommunikationskonsulent

Vibeke Pors Sagen

Middelfart Kommune

Bragt i

Teknik & Miljø - December 2020

Faglige emner

Miljø og grundvand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny