Artikel - Artikel 0

20. august 2019 - 13:37

Danske kommuner forrest i klimakampen

Med det massive folkelige momentum og en ny regering, der igen vil bringe Danmark i spidsen af den globale klimaindsats, er scenen sat for en markant mere ambitiøs klimapolitik i de kommende år. Mange danske kommuner kan og vil være med i front, når det gælder om at udvikle og implementere de nye løsninger, der skal bidrage til omstillingen til et langt mere klimavenligt samfund.

Kommunerne er på en række områder afgørende for den danske klimaindsats og kan i endnu højere grad blive det i fremtiden. Det er kommunerne, der er tættest på borgere og virksomheder i hele landet.
Ejerskabet af vigtige forsyningsselskaber ligger hos kommunerne og planlægning af land og by sker i høj grad lokalt. Vedvarende energi, bygninger, offentlige indkøb, klimasikring og infrastruktur er også områder, hvor mange beslutninger tages eller påvirkes lokalt. Vi har brug for aktive og stærke kommuner i en national og global klimakamp. Både i forhold til at sikre en markant reduktion af udledning af drivhusgasser i de kommende år og i forhold til at tilpasse Danmark til de klimaændringer, vi ved vi får i fremtiden.

Afgørende med lokalt lederskab

Undersøgelser bekræfter, at danskernes bekymring for klimaforandringerne og krav om højere ambitioner vokser. Det har betydet, at vi for første gang har oplevet et klimavalg til Folketinget og fået en ny regering, hvor det grønne er topprioritet. Men det folkelige engagement mærkes også lokalpolitisk. Unge skoleelever over hele landet har været på barrikaderne ad flere omgange og stillet kritiske spørgsmål til byrådspolitikere om klimaet. CONCITO’s klimabarometer fra 2018 viste, at hele 75 % af danskerne er enige i, at deres kommune bør prioritere investeringer i bæredygtige løsninger indenfor transport, byggeri, affaldshåndtering, energiforbrug og offentlige indkøb, også selvom det på kort sigt kan være forbundet med ekstra udgifter.
Der er altså store forventninger til, at også kommunerne tager et større ansvar – men hvordan griber vi det an?

Kommuner tager klimaansvar i DK2020

For at skabe en ramme for hvordan kommunerne kan leve op til klimaftalen fra Paris har Realdania i samarbejde med det internationale bynetværk C40 og os i den grønne tænketank CONCITO lanceret projektet DK2020.
Her arbejder vi sammen med 20 klimaambitiøse kommuner, der har indvilliget i at udarbejde og opdatere klimaplaner med inspiration fra C40’s standarder, så de lever op til Parisaftalen. Men DK2020 er også en læringsproces, hvor C40’s standarder og værktøjer, der er udviklet til megabyer som Paris, Mexico City og New York, for første gang tilpasses en lokal kontekst. DK2020 kommunerne er således frontløbere og kan være inspiration for kommuner i hele landet – og for mindre byer og kommuner i resten af verden, hvor størstedelen af verdens befolkning trods alt bor.

Hvad indeholder en Pariskompatibel klimaplan?

I C40’s standard for klimaplan- lægning er der fire søjler, som skal opfyldes for at leve op til Parisaftalen. Der kan være flere måder at gribe dette an, enten i én samlet klimaplan eller i flere særskilte planer. Det kan både inkludere eksisterende og fremtidige planer og strategier.

En klimaneutral klimaplan skal sikre netto-nul udledning senest i 2050 og ambitiøse delmål f.eks. for 2030. Med netto-nul forstås, at udledningen af drivhusgasser skal være nul i 2050 – eller at optaget af CO2 (i fx skove, jorde eller ved brug af nye teknologier) skal kompensere for eventuelle tilbageværende udledninger.

Robust klimatilpasning skal indeholde risikovurderinger for alle relevante typer af skadelige klimaforandringer, vurdere sårbarhed og identificere handlinger, der sikrer klimarobusthed. Kommunerne er godt i gang med planlægningen for at sikre mod fx oversvømmelse og erosion, men andre områder som fx tørke og ændring i grundvandsspejlet kan være oversete.

Social inklusion og afledte effekter skal indgå som led i klimaplanlægningen. Mange klimaløsninger har positive effekter i form af jobs, renere luft og bedre sundhed. Men der kan være tiltag, der rammer nogle grupper i samfundet hårdere end andre. Dette kan fx gøres med inspiration fra indikatorer i FN’s verdensmål.

Styring og samarbejde er centralt for en succesfuld implementering af klimaplanen. Der skal tages højde for, hvilke roller kommunen skal spille og hvor der er behov for partnerskaber, regional eller national handling for at accelerere omstillingen.

Hvad skal DK2020 kommunerne egentlig?

Klimaplanerne i de 20 kommuner skal bygge på ovenstående elementer og et opdateret vidensgrundlag. Det kræver bl.a. aktuelle opgørelser over udledning af drivhusgasser og scenarier for de fremtidige drivhusgasudledninger for alle sektorer. Herefter udarbejdes og prioriteres indsatserne efter, hvor kommunen og dens samarbejdspartnere kan gøre den største forskel frem mod 2050. Til dette har C40 udviklet et scenarieværktøj, som tilpasses danske forhold og kommuner, der ikke selv har sådanne redskaber til rådighed. Samtidig skal opdaterede risikovurderinger og kortlægninger af sårbare borgere og infrastruktur sikre, at klimatilpasningen tager højde for alle relevante risici.

Kommunerne kan også vælge at gå et skridt videre i klimaarbejdet og arbejde med ”forbrugsemissioner”, altså de udledninger, der forårsages af vores forbrug af varer og tjenesteydelser, hvoraf en stor del produceres uden for kommune og landegrænser. Her har særligt grønne offentlige indkøb et stort potentiale. Men også virksomheders og borgeres adfærd spiller en vigtig rolle. Fokus på området vokser og med god grund, for Danmark har et af verdens største klima- og ressourcefodaftryk i verden målt pr. indbygger.

En fælles kamp

I DK2020 projektet vil kommunerne lære af hinanden og andre – og med fælles stemme pege på områder, der skal løses på tværs af kommuner og hvor der er behov for bedre og grønnere rammevilkår fra Christiansborg. Målet med DK2020 er altså ikke alene at bidrage med ambitiøse klimaplaner og -handling i kommunerne, men også at gøres os klogere på, hvilke rammer der skal til for at understøtte fremtidens grønne byer og kommuner. Helt oplagt bør danske kommuner samlet kræve, at Regeringen og et bredt Folketing sætter sig i spidsen for at udarbejde en national grøn by- og kommunepolitik, der udstikker visionerne for fremtidens danske grønne byer og kommuner og rammerne, for hvordan denne indsats bedst understøttes fra national og anden side.

Klimavandring i Middelfart.
Foto: Claus Fisker

Foto øverst: Casten Ingemann
Lindevangsparken på Frederiksberg

Grafik: C40

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Direktør

Christian Peter Ibsen

CONCITO

Klimaanalytiker

Tobias Johan Sørensen

CONCITO

Bragt i

Teknik & Miljø - August 2019

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny