Hermed viderebringes information fra Gate21 - Den Regionale Datahub, hvor man i det kommende initiativ har fokus på visualisering af data, hvilket muligvis kan have jeres interesse. Nedenstående brev er udsendt til projektets kontaktpersoner i kommunerne. Det kan være, at informationen ikke er kommet frem til geodataområdet i kommunerne, hvorfor teksten vedlægges her.
https://denregionaledatahub.dk/
--------------------------------------------------------
Kære tovholdere i Den Regionale Datahub
Foruden det tekniske spor, har vi også et visualiseringsspor i projektet.
Formålet med dette spor er at se på, hvordan vi kan formidle data på en god måde til de respektive medarbejdergrupper i kommunerne. Nogle af de løsninger, vi får udviklet i projektet er visualiseret, andre er ikke. Men kendetegnende for prototyperne er, at data skal stilles til rådighed for projektet resten af året, således at vi har mulighed for at se på og lege med data, sammensætte datasæt på tværs af f.eks. prototyper eller koble dem med nye og andre datakilder.
Når vi formidler data, skal det ske på en intuitiv måde, således at man nemt kan agere på baggrund af dataene uden at have de store datakundskaber. Det handler meget om formidling, og hvordan man kan udstille aggregerede data f.eks. i form af dash boards.
Vi tænker os derfor, at dette spor skal virke som inspiration til, hvordan vi arbejder med visualisering af data. Vi skal også gerne arbejde med dataene og blive klogere på, hvordan man kan visualisere dem.
Og data vi kan arbejde med, kan være de data, der anvendes i vore prototyper i Den Regionale Datahub. Men andre data kan også komme i spil. Vigtigst er det, at vi får afprøvet mulighederne for at omsætte data til nogle spændende måder at visualisere på ved at kombinere forskellige datakilder. Outcomet kan derudover være at komme med en række anbefalinger til, hvordan data kan visualiseres, ligesom det mere konkret kan ende op med udarbejdelse af nogle skabeloner, kommunerne kan tage afsæt i.
Undersøgelse
Men inden vi går i gang, synes vi det er væsentligt at finde ud af dels hvilke visualiseringsværktøjer, i anvender i jeres kommune, og dels hvor godt et kendskab i har til det værktøj.
Med visualiseringsværktøj tænker vi ikke på kort-systemer, men på systemer I anvender til at datavisualisere.
Er det Power-BI, Tableau, Qlick-View, Targit eller andet, I benytter i jeres kommune?
Og hvordan er vidensniveauet generelt om visualiseringsværktøjet blandt de medarbejdere, der arbejder med det?
Vi påtænker – på baggrund af denne lille undersøgelse – at koble en ekspert på i et eller flere af systemerne til sporet, således at vi får mest ud af det. Derfor tænker vi også, at det kunne være interessant for kommunerne at stille med et par medarbejdere i det spor, f.eks. den person, der normalt arbejder med visualiseringsværktøjet og så en gis-medarbejder/digitaliseringskonsulent/ smart city medarbejder – således at man kan samlet kan berige hinanden.
Kommune: _____________________________
Ønsker at deltage i visualiseringssporet: _____________________________
Visualiseringsværktøj: _____________________________
Vidensniveau: _____________________________ (superbruger, bruger, nybegynder)
(på de medarbejdere, der vil deltage i
sporet – linjen kan dubbleres)
Opstartsmøde og tidshorisont
Vi tænker at afholde et opstartsmøde den 7.5.2019.
Og så tænker vi, at sporet er et, der kører til november måned, således at vi har tid og mulighed for at få alle data fra prototyperne og lege med dem.
Til det første møde vil vi gerne have jer (deltagerne) til at formulere en eller to udfordringer, I gerne vil have visualiseret, og som I ser et behov for. Det skal være indenfor områderne mobilitet, klimasikring eller driftsoptimering – de spor, Den Regionale Datahub dækker over – og gerne have en eller anden form for ”snitflade” (ikke teknisk) til de prototyper, der udvikles. Se www.denregionaledatahub.dk
Tilbagemelding
Men meld gerne tilbage med hvilket system, I benytter samt om I har lyst til at deltage i dette spor. På baggrund af dette vil vi søge lidt eksperthjælp.
Deadline 8. april 2019 til undertegnede.
Tak på forhånd
Hilsner
Lise

Lise Søderberg/ Seniorprojektleder
Gate 21
Liljens Kvarter 2
DK-2620 Albertslund
Telefon/Phone: +45 3111 4040
Mobil/Mobile: +45 2125 1426
Lise.Soederberg@gate21.dk
www.Gate21.dk