Den 1. august havde vi brugt jordens ressourcer for hele 2018, og det sker endnu tidligere næste år. Det er skræmmende, at vores forbrug er så voldsomt, men det er endnu mere skræmmende, at vi ikke for alvor er i gang med at vende ressourceforbruget. Vi har relativt ambitiøse EU-mål om genanvendelse af ressourcer, som vi arbejder seriøst med at nå, men vi kommer til at ændre mål og indsats i en grad, som vi lige nu har svært ved at forestille os. Vi kommer til at ændre vores forbrug af bl.a. tekstiler, emballage, fødevarer og transportmidler radikalt. Alternativet er meget værre. Vi ved det godt, så det må resultere i mere handling. Når vi arbejder med ressourceoptimering, skal vi påtage os at tænke videre end de nuværende mål for bl.a. genanvendelse, fordi vi i Skandinavien har helhedsløsninger, som bør udbredes. Vi skal satse på eksport af ressourcemodeller, som kan vende det samlede ressourceforbrug. Vindmøllerne som et eksempel på, at det kan lade sig gøre.
På den korte bane har vi en konkret opgave med at øge genanvendelsen af ressourcerne i affaldet fra vores husholdninger. Målene burde øges væsentligt, men vi skal nå 50 pct. genanvendelse af plast, metal, træ, organisk, papir, pap og glas. Metal, papir, pap og glas kan vi håndtere effektivt, men plast er fortsat en udfordring, og særligt plastemballage, hvor EU-målet er 65 pct. genanvendelse i 2025. Sorteringsanlæg kan udsortere plastfraktionen, så godt halvdelen kan genanvendes. Problemet er, at meget plastemballage består af flere forskellige plasttyper. For plastprodukter skal vi have gang i en udvikling, hvor kvaliteten differentieres. Mange plastprodukter bør øges i kvalitet, så vi kan genanvende, eller endnu bedre genbruge emballagen. Resten skal bruges til varme ved forbrænding.