Artikel - Artikel 0

20. juni 2017 - 9:31

Drikkevand

Vi passer alle på grundvandet i Danmark

Staten, kommunerne, regionerne og forsyningerne samarbejder om vores dyrebare grundvand i Danmark. Og vi er gode til det. Det er et unikt samarbejde, som bakkes op af et enigt Folketing, som vil have nok, godt, billigt og urenset drikkevand.

Vi åbner vandhanen hver dag som det mest selvfølgelige i verden, men for at du og jeg skal have rent og velsmagende drikkevand, kræver det fire vigtige samarbejdspartnere.

- Det kræver et tæt samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og forsyninger, da der er afgørende lovmæssige grundvandsopgaver alle fire steder, siger Per Schriver, kontorchef for Grundvand i Miljøstyrelsen. Han pointerer, at samarbejdet fungerer rigtig godt og beskriver det med ordene:

- Staten står for lovgivning og grundvandskortlægning, regionerne bruger bl.a. kortlægningen til oprydning af forurenede grunde, kommunerne sørger for indvindingstilladelser og supplerende beskyttelse af sårbart grundvand, og endelig er der forsyningsvirksomhederne, som pumper vandet op og sikrer den rigtige drikkevandskvalitet så effektivt som muligt.

Beskyttelse frem for rensning

Vores grundvandspolitik bygger på beskyttelse af vores grundvand mod forurening i stedet for at rense det. For at beskytte vores grundvand også i fremtiden har vi brug for flere værktøjer, som fx grundvandskortlægningen. Vi har kortlagt 40 procent af Danmarks areal, og her ved vi, hvor grundvandet er følsomt for forurening. Det gør det muligt at målrette beskyttelsen til de områder, hvor der er brug for den, og hvor den virker. Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser hænger sammen med de lokale behov og muligheder – hvor meget drikkevand forventer vi, at der er behov for, og hvor gode er de grundvandsmagasiner, som ligger i nærområdet?

Samarbejdet i praksis

Hvordan fungerer samarbejdet så helt konkret?

- Når kommunen fx siger, at der er givet en ny indvindingstilladelse til et vandværk i et bestemt geografisk område, rykker staten ud og laver en kortlægning og undersøger, hvor vandet kommer fra, og om grundvandet er følsomt for forurening i området. Derefter laver kommunen en indsatsplan, hvor det skal vurderes, om der er brug for ekstra beskyttelse, hvis fx det er et følsomt område med sandjord, forklarer Per Schriver fra Miljøstyrelsen. Han fortsætter:

- Det gode samarbejde er vigtigt, og kommunerne spiller meget aktivt med og har alene i løbet af 2016 indsendt 500 store og små opgaver, hvor vi har lovet, at 70 procent bliver færdige i 2017. Her er det vigtigt, at vi spiller sammen og ikke har for lang sagsbehandlingstid.

Miljøchef Christina Føns i Esbjerg Kommune ser også fordelene ved det gode samarbejde mellem styrelse og kommuner.

- Både staten og kommunerne har en interesse i, at vi i kommunerne kan lave bedre indsatsplaner, som kan hjælpe vandværker og forsyningsselskaber i deres planlægning. Grundvandsbeskyttelse er et fælles anliggende, og med vores nuværende viden om behovet for grundvandsbeskyttelse er det endnu vigtigere, at de redskaber, vi har til at gennemføre beskyttelsen, gøres endnu bedre. I fællesskab burde vi kunne forbedre de kommunale indsatsplaner via de rette værktøjer, siger Christina Føns.

Offentlige data

Det gode samarbejde i Danmark hviler på de offentlige data i modsætning til i andre lande, hvor datafællesskab er en by i… ja Californien, for her forbliver de indsamlede data privat ejendom, så der skal bores nye undersøgelsesboringer næste gang, man har brug for viden.

Alle danske vandboringer er indberetningspligtige og ligger i den fællesoffentlige database Jupiter. Her ligger omkring 280.000 danske boringer og 35.000 vandindvindingsanlæg (vandværker, markvandingsanlæg m.v.).

- Vores datafællesskab er meget vigtigt, og tilgængeligheden og vores sammenhængende viden om grundvand og geologi har aldrig været bedre, men det kan blive endnu bedre. I løbet af 2017 vil GRUKOS, (grundvandskortlægningssystemet, som er en fælles GIS-database) have de beregnede data tilgængelige, siger Per Schriver. Han forklarer:

- Det betyder, at der vil blive let adgang til de beregnede data og mellemregninger, som ligger til grund for grundvandskortlægningen. Det kan være lertykkelseskort og forskellige beregninger på, hvad der har været lavet i de forskellige områder.

Vision om hydrologisk model

Per Schriver håber, at der kan blive endnu større data-flow mellem myndighederne på længere sigt. Han har en vision om en fællesoffentlig hydrologisk model for hele Danmark, hvor staten, regioner og kommuner kan forbedre modellen i fællesskab. Visionen er, at den skal kunne anvendes i grundvandskortlægning og i andre sammenhænge, fx i forbindelse med byudvikling, hvor det er vigtigt at vide, hvor man kan placere nye virksomheder i forhold til sårbare områder.

Christina Føns fra Esbjerg Kommune stiller sig meget positiv over for øget dataudveksling og etableringen af en fællesoffentlig hydrologisk model.

- Udviklingspotentialet er tilstede. Kommunerne har brug for bedre data og øget adgang til data for at give bedre kvalitet i sagsbehandlingen til gavn for ansøgere af indvindingstilladelser. Kan vi nå dertil forholdsvis hurtigt, får kommunerne bedre forudsætninger for at arbejde med grundvandsbeskyttelse, siger hun.

Grundvandskortlægning

I 2015 vedtog Folketinget en ændring af vandforsyningsloven. Den betyder, at grundvandskortlægningen fortsætter frem til 2020, hvor hovedformålet er at holde de mange data, der er produceret via kortlægningen, opdateret. Med lovændringen er det den enkelte kommune, der har ansvar for at informere Miljøstyrelsen om, hvor der kan være behov for opdateringer. Der blev i forbindelse med ændringen også nedsat en koordinationsgruppe for at sikre et fælles dialogforum om grundvandskortlægningen og grundvandsbeskyttelsen på tværs af myndigheder og aktører. Gruppen består af repræsentanter for KL, Danske Regioner, DANVA, Danske Vandværker, GEUS og Miljøstyrelsen.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

journalist

Dorte Kofoed

Miljøstyrelsen

journalist

Brit Brus

Esbjerg Kommune

Bragt i

Teknik & Miljø - Juni/Juli 2017

Faglige emner

Miljø og grundvand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny