Haderslev Kommune gennemfører i efteråret 2016 en overflyvning af kommunens kyststrækning langs Lillebælt med drone. Formålet er at få kortlagt udbredelsen af rynket rose og især at få overblik over, hvor den er en trussel mod værdifuld natur.
Rynket rose er en invasiv art, der kan sprede sig voldsomt og fortrænge de oprindelige arter. Samtidig er Lillebæltområdet et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000). Haderslev Kommune vil bruge resultaterne af drone-overflyvningen som grundlag for en handleplan mod rynket rose.
Kilde: Haderslev Kommune
Foto: Colourbox