Artikel - Artikel 0

19. februar 2017 - 7:00

Ny lov

Ændringer på vej i VVM

En ny lov om VVM og miljøvurdering af planer og programmer (MV) er vedtaget og træder i kraft 16. maj 2017. Her følger en gennemgang af reglernes historie, og hvad ændringerne vil betyde.

Bølgerne kan gå højt i kommunen, når det drejer sig om VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Hvornår skal et projekt screenes, hvornår er der obligatorisk VVM-pligt, hvad betyder bekendtgørelsens forskellige bilag og ikke mindst, hvilke anlægsprojekter skal screenes for VVM-pligt? Er der dog ikke en bagatelgrænse? Vi gennemgår her VVM-reglernes lidt turbulente historie og de ændringer, der er på vej, og runder af med fokus på VVM og kommunale vejprojekter.

Lidt VVM-historik

Ved kommunalreformen i 2007 overgik VVM-kompetencen for en stor del af projekterne fra amtet til kommunen, og siden da er VVM-reglerne ændret flere gange. En vigtig ændring trådte i kraft i december 2013. Før da skulle alle VVM-redegørelser ledsages af et kommuneplantillæg med retningslinjer for projektet. Pligten bortfaldt i de mange tilfælde, hvor anlægget ikke er i konflikt med gældende kommuneplan. Hvis anlægget ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, skal der dog fortsat udarbejdes kommuneplantillæg. Ændringen betød også, at et "rent" VVM-projekt uden kommuneplantillæg eller lokalplan ikke længere skulle behandles efter Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer.

Med ændringen i december 2013 fulgte i bekendtgørelsens bilag 5 et nyt skema til anmeldelse af de anlæg, der skal screenes for VVM-pligt. Dvs. anlæg på VVM-bekendtgørelsens bilag 2. Anmeldeskemaet ligner meget det tidligere anvendte VVM-screeningsskema, men afviger også på flere punkter. Blandt andet skal anmeldeskemaet udfyldes af bygherre eller dennes rådgiver, og ikke af VVM-myndigheden. Anlæg, der er omfattet af obligatorisk VVM-pligt, kan også anmeldes med skemaet, men det er ikke et krav.

Større ændring på trapperne

En ny lov om VVM og miljøvurdering af planer og programmer (MV) er vedtaget og træder i kraft 16. maj 2017. Ændringen består af i sammenskrivning af VVM- og MV-reglerne til én og samme lov. VVM-reglerne får derved ophæng i en selvstændig lov og er ikke længere under planloven. De to regelsæt – VVM og MV- har mange fællesnævnere, så forhåbentlig vil den fælles lov give en forenkling.

Som noget nyt for kommunerne fastsættes en frist for, hvornår kommunen skal levere en VVM-screeningsafgørelse. Fristen er på 90 dage, efter kommunen har modtaget en fyldestgørende ansøgning. I dag er der ingen frist. Også som noget nyt vil ansvaret for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen fremover ligge hos bygherre, som skal sikre, at oplysningerne er ”fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet”.

Desuden skal ansøgning om VVM ske digitalt, hvilket forventes at ske via Byg og Miljø, der også rummer ansøgningsmulighed for andre lovområder inden for det tekniske område. På den måde kan et projekt eller en plan indsendes til behandling i kommunen efter flere lovområder samtidig. Anmeldeskemaet i den gældende VVM-bekendtgørelses bilag 5 er i den nye VVM-lov ikke længere vedlagt som bilag til lovgivningen. Skemaet udgør nu en del af Byg og Miljø, som er kommunernes digitale ansøgningsportal, og oplysningerne forventes at skulle tilgå kommunen gennem portalen og ikke som hidtil i papir eller scannet form.

Den nye VVM og MV lov har som hidtil anlægstyper opdelt på bilag 1 (obligatorisk VVM-pligt) og bilag 2 (screenes for VVM-pligt).

Vejprojekter og VVM

Kommunale vejprojekter vil typisk høre under bilag 2 og skal derfor anmeldes og screenes af kommunen. Screeningens udfald – VVM eller ikke-VVM – afhænger helt af områdets sårbarhed sammenholdt med projektets karakter.

Visse vejanlæg er altid VVM-pligtige, idet det er nævnt på den nye VVM-lovs bilag 1. Det gælder anlæg af motorveje og motortrafikveje; anlæg af nye veje med mindst fire kørespor, samt udretning og/eller udvidelse af eksisterende veje til mindst fire kørespor, når strækningen er over ti kilometer.

Andre vejanlæg skal screenes for at afgøre, om der er VVM-pligt. Det gælder ifølge bilag 2 efter de nye VVM-regler, der træder i kraft til maj 2017, at infrastrukturanlæg som består i "bygning af veje" skal screenes. Desuden skal anlægsarbejder i byzone screenes, herunder butikscentre og parkeringsanlæg. Regnvandsbassiner og lignende, der fx udføres i forbindelse med klimatilpasning, skal også screenes. Et af punkterne på bilag 2 er nemlig "Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand". Det har måske ikke været praksis i alle kommuner?

Bagatelgrænser

Den kommunale vejingeniør efterlyser ofte nogle klare bagatelgrænser for, hvornår et vejprojekt skal omkring VVM-reglerne, og om ikke et anlægsprojekt kan være ”for småt". Skal man anmelde en cykelsti? Et helleanlæg? En sideudvidelse? En buslomme? En lille p-plads? Svaret må være: Er du i tvivl, så spørg din VVM-myndighed. Er der tale om almindelig vedligeholdelse, skal dette normalt ikke behandles efter VVM-reglerne. Men derudover skal vejanlæg som udgangspunkt behandles, stort og småt, for i lovgivningen er der ikke indlagt bagatelgrænser. Det skyldes, at det ikke er nok at se på størrelsen af et vejprojekt, men også i høj grad karakteren af det område, hvor projektet udføres. Et lille projekt kan have stor betydning i et følsomt område.

Hvordan gør vi i kommunen?

I praksis tager vejingeniøren ofte drøftelsen med den medarbejder, der står for VVM-screeninger, evt. ved inddragelse af andre fagmedarbejdere. I nogle kommuner er der oprettet et VVM-sekretariat med en fagleder, der indkalder en repræsentant fra henholdsvis miljø-, natur-, plan- og anlægsafdelingen, når der skal tages stilling til, om et projekt skal screenes, og om der evt. skal projekttilpasses for at tilgodese miljøhensyn (og måske derved undgå VVM-pligt).

Det er forskelligt, hvordan kommuner griber VVM an i forhold til vejanlæg. Nogle screener stort set alle vejprojekter. Andre har interne regler om, at fx cykelstier ikke er et vejanlæg, og derfor ikke skal anmeldes (hvilket altså ikke er lovmedholdeligt). Den retningsgivende praksis afklares i de løbende afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, så det er en rigtig god idé at følge med på nævnets hjemmeside, hvor der findes en afgørelsesportal med masser af gode eksempler.

Foto: Claus Torp (Colourbox)

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Helene Dalgaard Clausen

Orbicon

Bente Rands Mortensen

Silkeborg Kommune

Bragt i

Teknik & Miljø - Februar 2017

Faglige emner

Miljø og grundvand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny