Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341453 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Nyhed - Nyhed 0 1
Twitter LinkedIn
1. december 2016 - 8:44

Lejre Kommune: Vi mangler kendskab til effekterne af naturgenopretning

Overvågning og evaluering af naturgenopretningsprojekter efter indvielsen. Hvad ske der?

Altinget.dk, den 1.12.2016

Af Hanne Stensen Christensen
Direktør, Lejre Kommune

For et par uger siden var jeg på Wilhjelm+ 2016-konferencen. Konferencens titel var ”Naturens genopretning – suveræne succeser eller tomme tiltag”.

Wilhjelm+ 2016 henviser til Wilhjelmudvalgets arbejde og rapporten "En rig natur i et rigt samfund". Konferencen er en årligt tilbagevendende begivenhed, som ser på hvor langt vi egentlig er kommet med anbefalingerne fra Wilhjelmrapporten.

Der er de seneste årtier blevet gennemført mange naturgenopretningsprojekter. De sidste 30 år er der skabt 50 større søer over 10 hektar – og et utal af mindre søer og vandhuller. Flere vandløb er blevet genslynget – med Skjern Å som den allerstørste.

Jeg var selv med i Næstved kommune, da den mellemste del af Susåen blev lagt tilbage i de gamle slyngninger, og områderne omkring åen blev udlagt som vådområder, der skulle tilbageholde kvælstof.

Kun de færreste steder bliver der imidlertid lavet en systematisk overvågning og opfølgning på projekterne, både inden gravemaskinerne er rykket ind, og efter de er rykket ud.

På konferencen blev der spurgt: Nytter den indsats, der gøres for naturen – og hvordan sikrer vi, at viden om både gode og dårlige erfaringer bliver delt? 

Hvorfor opfølgning og overvågning?
Vi har en betydeligt bedre viden om naturens tilstand i dag, end vi havde for 30 år siden – inden vandmiljøovervågningen blev sat i værk som opfølgning på vandmiljøplanerne, og inden den første registrering af beskyttede områder på land (§3).

Har vi så brug for mere viden? Har vi brug for mere overvågning? Skal vi ikke hellere bruge de sparsomme ressourcer på at lave indsatser, der gavner naturen?

Faktum er imidlertid, at vi ved meget lidt om, hvorvidt de gennemførte projekter faktisk har haft den gode effekt på naturen, som vi regnede med.

Vi ved ikke om genslyngningen af Susåen har givet gevinster for dyr og planter, og om hvor stor effekten er på tilbageholdelsen af kvælstof.

Uden opfølgning og overvågning kan vi risikere at gentage fejl i projekterne, når de næste genopretningsprojekter skal gennemføres. Vi har brug for, at både den viden, som kan stå for en videnskabelig trykprøvning, og den viden, som er mere erfaringsbaseret, bliver delt.

Men hvorfor er der så ikke bedre opfølgning og overvågning af projekterne?

Ingen overskrifter og røde snore
Når de store naturgenopretningsprojekter indvies, er der ofte stor omtale og måske en minister eller en borgmester til at klippe den røde snor over.

Vi er glade, og der bliver klappet og talt om det gode, der gøres for naturen. Der er knap så meget profilering og knap så mange røde snore og ministertaler i overvågning og opfølgning. Men vi må tænke mere langsigtet og prioritere overvågningen, selvom den ikke giver overskrifter. 

Indsamling af viden tager tid
Når man skal have gode data om effekten af naturgenopretningsprojekterne, skal man have målinger flere år før og flere år efter gennemførelsen af projekterne.

Mange forhold påvirker naturen, og bare vejret svinger fra år til år. Den ene sommer er tør og varm, den næste sommer er våd og kold – så det er sjældent, at data fra bare et enkelt år rækker.

Dertil kommer, at der ofte går nogle år, efter at alle jordbunkerne er lagt på plads, inden mere stabile plante- og dyresamfund indfinder sig. Det kræver altså ressourcer i flere år at få indsamlet den viden, der kan gøres os klogere på, hvilken effekt det faktisk har, når vi genopretter naturen.

Årlige gennemgange
Når man gennemfører bygge- og anlægsprojekter er der 1-års og 5-års gennemgang – hvor fejl og mangler på projektet gennemgås. Det er imidlertid kun de tekniske forhold.

I forbindelse med naturprojekter bør man have en tilsvarende 1-års, 3-års og 5-års gennemgang af natureffekterne. Så kan man samtidig følge udviklingen af projektet, og man har muligheden for at gribe ind, hvis det viser sig, at naturområdet udvikler sig i en knap så hensigtsmæssig retning.

At overvågning kan have stor betydning er genskabelsen af Filsø, som Aage V. Jensens fonde står for, et eksempel på. Her overvågede man fra starten søens tilstand og blev klar over, at der var fare for at søen kunne udvikle sig i en uheldig retning.

Udsætningen af 1500 aborrer – en forholdsvis billig foranstaltning - skubbede udviklingen i retning af en klarvandet sø med mange undervandsarter.

Reserver penge til overvågning
EU-Life projekterne har nu indbygget krav om overvågning både før og efter projekterne gennemføres, men der gennemføres mange projekter, som ikke er med i denne ordning.

Et forslag kan være at en del af projektpengene i alle projekter allerede fra starten reserveres til overvågning, og at nogle af tilskudsraterne først udbetales, når overvågningen udføres.

Vi må ikke blive handlingslammede
Jeg argumenterer ikke for, at alle ressourcer nu skal kanaliseres over i opfølgning og overvågning. Vi må også gøre os klart, at vi aldrig kommer til fuldstændigt at kunne forudse effekten af et indgreb, vi laver i naturen – naturen er dynamisk, og der vil altid komme overraskelser.

Argumentet om, at vi skal have mere viden om de projekter, der gennemføres, må ikke forveksles med argumentet om, at ”vi ved slet ikke nok – så vi må hellere lade være med at gøre noget”. Vi skal lære af de projekter der bliver gennemført – men vi må ikke blive handlingslammede.

Viden skal være tilgængelig
De data, der findes om naturen, er spredt over mange platforme. Staten står for en del overvågning – det er beskrevet i det statslige overvågningsprogram NOVANA, og en del af data herfra findes på miljøportalen.

Naturplejeportalen, som styrelsen for vand og naturforvaltning har oprettet, indeholder data om naturpleje. Der opbygges også viden i forbindelse med forskningsprojekter på universiteterne. Flere foreninger – herunder for eksempel Dansk Ornitologisk Forening - indsamler viden om særlige arter. En del af denne viden findes på foreningernes hjemmesider og på forskellige portaler.

Det er uoverskueligt for brugerne at finde rundt – og på konferencen var der flere opfordringer til, at miljøministeriet sætter sig i spidsen for at skabe en bedre platform for vidensdeling.

Vi må tænke mere langsigtet og prioritere overvågningen, selvom den ikke giver overskrifter. Vi må også tænke i at samle og systematisere den viden, der opstår, når interessegrupperne oplever ændringer i naturtilstanden i projektområderne. Viden kan eksempelvis komme fra DOF, Lystfiskerne, Jægerne og DN’s medlemmer.

Samtidig er det vigtigt, at vi udvikler nye metoder til overvågning og bliver mere skarpe på, hvilke parametre det er vigtigst at måle på.

Opfølgning og overvågning bør være en fast og systematiseret del af alle naturgenopretningsprojekter, så fremtidens naturgenopretning ikke bliver tomme tiltag – men suveræne succeser.

Log ind for at kommentere

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Grundvandsbeskyttelse – en forudsætning for rent drikkevand – i dag og til fremtidige generationer
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Uberettiget kritik af for langsom BNBO-indsats
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Gentofte Kommune søger: Spildevand, grundvand, jord og VVM – vi søger skarpe miljøspecialister til myndighedsarbejde
  • Konferencen Natur & Miljø 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025

Faglige emner

Miljø og grundvand
Natur og overfladevand

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt