Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341413 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. december 2016 - 8:00
Affald

Grønland vil optimere affaldsektoren

Flere flytter til de større byer i Grønland, og turisterne bliver flere. Men affaldshåndteringen er ikke fulgt med. Derfor er der stort fokus på at få løst affaldssektorens udfordringer - herunder at gøre affaldet til en ressource.

I Grønland bliver der sat fokus på de udfordringer, der findes i affaldssektoren i dag på flere områder – infrastrukturen gør det svært at få affald til forbrændingsanlæggene, urbaniseringen har som så mange andre steder også ramt Grønland, og derudover har der i de senere år været en stigning i turismen. Som resultat af væksten i Grønland kombineret med ældre anlæg, udleder anlæggene i dag mange gange EU’s grænseværdier af bl.a. dioxin og tungmetaller.

Hos Qaasuitsup Kommune er der stor vilje til at løse udfordringerne, og kommunen har blandt andet i 2015-2016 udført tekniske gennemgange på kommunens to affaldsforbrændingsanlæg. Det førte til, at der også blev kigget på mulighederne for at integrere varmeforsyningen bedre og udnytte ressourcerne mere optimalt. Der er kommet fokus på, at affaldet i fremtiden ses som en ressource i varmenettet, fremfor noget der skal bortskaffes.

Muligheder for fælles fjernvarmenet

De to største byer i kommunen er Aasiaat (Egedesminde) og Ilulissat (Jakobshavn), og det er i disse byer, der er forbrændingsanlæg. Det er dog sådan, at forsyningsselskabet Nukissiorfiit har en varmeforsyningspligt i Grønland, og derfor er der i dag to fjernvarmenet i de to byer, som ikke hænger sammen – Nukissiorfiits net og det kommunale net.

- Det kommunale fjernvarmenet og Nukissiorfiits fjernvarmenet i Aasiaat og Ilulissat skal udnyttes på en bedre måde. Vi kigger derfor på mulighederne for at lave et fælles fjernvarmenet i Aasiaat, så vi kan udnytte al den varme, der bliver produceret ved affaldsforbrændingen, siger Søren Lindenhann fra Qaasuitsup Kommune.

I Aasiaat er Nukissiorfiits net forsynet fra et kraftvarmeværk, mens nettet i Ilulissat forsynes af såvel kraftvarme som el fra et vandkraftværk. De to affaldsforbrændingsanlæg i byerne producerer en stor mængde varme. En varme som på nuværende tidspunkt ikke bliver udnyttet fuldt ud.

Det er ingeniørvirksomheden Sweco, der har hjulpet kommunen med at udføre tekniske gennemgange på de to affaldsforbrændingsanlæg, og chefkonsulent Johnny Iversen fra Sweco lægger vægt på, at integrationen af varmeforsyningen er et aspekt, der med stor fordel kan kigges nærmere på i fremtiden:

- Varmen produceres primært på kraftvarmeværkerne, hvilket resulterer i en stor mængde overskudsvarme fra affaldsforbrændingen, der går til spilde ved ikke i tilstrækkelig grad at tænke de to systemer sammen. Ved at have et fælles fjernvarmenet vil kommunen opnå en mere effektiv og grønnere varmeforsyning, da overskudsvarmen benyttes fremfor at producere yderligere varme ved brug af olie på kraftvarmeværkerne, siger han.
 

Det er særlig vigtigt med miljøopgraderingen af forbrændingsanlæggene, da der kommer mere og mere affald, fordi byerne og velstanden vokser. Opgraderingen er desuden nødvendig for at kunne opretholde væksten i turistbranchen.

Miljøopgradering er en del af større affaldsstrategi

I 2014 blev der udarbejdet en ny affaldssektorplan for Grønland, der skal sikre et renere Grønland. Strategien har medført, at flere affaldsforbrændingsanlæg nu skal opgraderes og gøres mere miljørigtige for at imødekomme EU’s miljøstandarder i 2024 og den kraftige vækst i turistindustrien i Grønland.

- Det er særlig vigtigt med miljøopgraderingen af forbrændingsanlæggene, da der kommer mere og mere affald, fordi byerne og velstanden vokser. Opgraderingen er desuden nødvendig for at kunne opretholde væksten i turistbranchen, da der på nuværende tidspunkt er røggener i områderne, og affaldsforbrændingen udsender sundhedsskadelige stoffer, fortæller Søren Lindenhann.

De tekniske gennemgange, der blev udført på forbrændingsanlæggene i 2015-2016 har resulteret i, at kommunen har fået tilsagn på 6,7 mio. kr. til i første omgang at opgradere anlægget i Aasiaat. Samlet set allokeres ca. 9 mio. kr. til anlægget i Aasiaat. De 6,7 mio. kr. har Selvstyret givet tilsagn til, og derudover skal kommunen selv bidrage med 2,3 mio.

- Vi har i mange år været med til at rådgive på affaldsområdet i Grønland. I denne omgang stod vi for at lave en teknisk gennemgang af affaldsforbrændingsanlæggene i henholdsvis Ilulissat og Aasiaat. Det har givet kommunen mulighed for at søge om midler til at opgradere værkerne – både i forhold til miljø og levetid. I første omgang bliver det Aasiaat, som opgraderes, siger Johnny Iversen.

Når opgraderingen er gennemført, vil anlæggene i første omgang overholde EU’s standarder for udledning af tungmetaller, dioxin og visse sure stoffer.

- Anlæggene vil have udtjent deres levetid om 10-15 år, hvorefter det vil være aktuelt at bygge nye anlæg, der overholder alle EU-standarder. Fokus er at neddele og homogenisere affaldet bedre samt forbedre styrings- og reguleringsforhold. Mere ensartet affald vil bidrage til at forbedre forbrændingen. Derudover bliver der indført renseforanstaltninger ved hjælp af kalk og aktivt kul, siger han.

Øget bygdetransport kan blive del af fremtiden

I dag afbrændes affaldet lokalt i mange af de mindre bygder i Grønland. Der der vil derfor også være meget at hente ved at øge mængden af affald, der transporteres ind til forbrændingsanlæggene i byerne. Det er dog ikke ligetil på grund af de infrastrukturelle udfordringer, der er i Grønland, og det kan derfor være svært at få logistikken til at hænge sammen.

I forbindelse med de tekniske gennemgange blev det også undersøgt, om det er muligt at udvide kapaciteten på anlæggene, så de kan modtage større mængder affald. Det blev undersøgt på baggrund af kommunens ønske om evt. at transportere mere affald ind fra de nærtliggende bygder og derved sikre bedre miljøforhold i bygderne.

Forundersøgelse for samlet anlæg i Sydgrønland

Sweco har desuden lige igangsat en forundersøgelse af et nyt og større affaldsforbrændingsanlæg i Qaqortoq. Det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg befinder sig i slutningen af sin levetid. Ligesom i Qaasuitsup Kommune ønsker man her, at mere affald fra nærliggende byer og bygder bringes til et centralt og moderne forbrændingsanlæg. Derfor iværksættes en større foranalyse for et nyt samlet affaldsforbrændingsanlæg.

- Der er svære forhold, når man arbejder i de arktiske egne, og det er nødvendigt at tænke ud af boksen i forhold til de løsninger, vi ville have valgt i Danmark. Det kan derfor også være svært at finde løsninger på alle problemer, men Sweco, i sin tid Carl Bro, har været med tilbage fra forbrændingsanlæggenes fødsel på Grønland, og det bliver spændende og udfordrende at følge det kommende arbejde og udviklingen i affaldssektoren” slutter Johnny Iversen.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Anna Hansen - P008501 - Sweco Danmark A-S - 3558s billede

Kommunikationsmedarbejder

Anna Hansen - P008501

Sweco Danmark A/S - 3558

Bragt i

Teknik & Miljø - December 2016

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Møde i NMS Virksomheder, i Lyngby
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Konferencen Natur & Miljø 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025
  • Teknik & Miljø - Januar 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Januar 2025

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt