Bilag og links
I Ringsted er projektet om at får skabt overblik over kommunens systemlandskab og dataflow skudt igang, og vi kunne godt bruge noget sparring: Hvordan har I andre grebet den øvelse an? Har I erfaringer eller bare overvejelser, I vil dele med os?
Vores første spæde skridt er at danne os en idé om, hvor viden i det hele taget findes, inden vi kan begynde at tale om, hvordan den viden skal organiseres og håndteres fremadrettet samt valg af værktøjer hertil.
Indlægget fra Leif på sidste koordinatormøde var et fint eksempel til inspiration, og jeg håber, at flere af jer har en eller anden form for viden, der kan deles eller måske vil være fælles med os om at opbygge noget viden til senere deling.
Vores tidsplan lægger op til, at vi skal have 1. udgave af et overblik klar med udgangen af 1. kvartal 2017, et endeligt overblik samt en Snitfladestrategi klar til godkendelse i starten af 4. kvartal 2017, så jeg håber, I har lyst at "lege med os" på et eller andet niveau.
På forhånd tak for jeres ulejlighed.