Artikel - Artikel 0

20. september 2016 - 8:00

BYGAS

Kommunernes kamp mod komfuret

På få årtier blev bygassen næsten fortrængt af el og fjernvarme, men i seks kommuner holder landets mest miljøvenlige energiform fortsat stand – med induktionskomfuret som værste fjende.

Omkring Første Verdenskrig havde Danmark næsten 120 gasværker, og de fleste byer havde gas. Siden mistede gassen terræn til først elektricitet og senere oliefyr, naturgas og fjernvarme, men i hovedstaden og Aalborg holder bygassen skansen. Det er for dyrt at udskifte den i næsten 200.000 husstande, virksomheder og institutioner, og så vil politikere og mange borgere gerne bevare gassen – som efterhånden også er blevet den mindst CO2-belastende energiform herhjemme.

Dyrt at droppe gas

For en halv snes år siden valgte Københavns Borgerrepræsentation – modsat stribevis af andre kommuner – at holde fast i gassen.

”Det ville nemlig koste 2½-3 milliarder at droppe gassen – lige fra at bygge et ekstra kraftværk til at udskifte titusindvis af komfurer ude hos forbrugerne. Desuden skulle tofaset strøm omlægges til trefaset i masser af ældre ejendomme,” siger Morten Stanley.

Han er gaschef i Hofor eller Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, som har rødder i det gamle Københavns Energi. Hofor producerer bygas, som både bliver leveret direkte til næsten 150.000 små og store kunder i København, til 4.500 hovedsageligt mindre kunder i nabokommunerne Hvidovre, Rødovre og Tårnby samt til Frederiksberg Forsyning, der selv håndterer sine 18.000 kunder.

København har – ligesom naboerne på Frederiksberg og Aalborg – gennemført flere kundeundersøgelser. De har alle vist, at et stort flertal vil holde fast i gassen, som i dag mest bliver brugt til madlavning. Derfor bruger fagfolkene også udtrykket ”kogekunder” om private husstande, hvor den årlige regning sjældent overstiger en tusindlap.

Men bygas er ikke længere den eneste metode, hvor forbrugeren hurtigt kan skrue op og ned for varmen under gryderne.

”Vores smertensbarn er kogekunderne. Mange går over til elektricitet og de ret nye induktionskomfurer,” forklarer Morten Stanley.

Jagt på kunder

Trods et årligt frafald på omkring 2.500 kogekunder går det ifølge Morten Stanley ganske fint med bygassen. Hofor lagde en strategisk plan om at øge gassalget for at sikre dels en sund økonomi, dels vedligehold af nettet med flere hundrede kilometer gasledning.

”Fra 2009-15 har vi næsten fordoblet gassalget. Det skyldes især, at vi har fået den lokale Novozymes-fabrik og flere andre store virksomheder, som bruger gassen til produktionen eller til varme. Desuden har vi fået snart 500 vaskerier ind; de går typisk fra 14.000 kroner i årlig el-regning per tørretumbler til 5.000 kroner med bygas,” siger Morten Stanley.

Også Frederiksberg og til dels i Aalborg har gaflet vaskerier. Alle tre gaskommuner har skarpt fokus på cafeer, restauranter og andre storkøkkener; her kan forbruget per kunde snildt svare til 100 private husstande.

Begge hovedstadskommuner udbygger bygassen i nye byudviklingsområder, fx leverer Hofor gas til alle spisesteder i indkøbscentret Field’s og har foreløbig over 800 kunder i Ørestad. Nordhavn får ligeledes bygas, og på Frederiksberg har det nye Flintholm-kvarter fået gas – meget passende, fordi her lå kommunens gamle gasværk og gasbeholdere.

Kommunerne forsøger også at styrke gassen ved at bruge den i egne institutioner og med krav om gas ved nogle former for nybyggeri, men ofte vælger bygherren at spare installationerne til gas.

”Vi informerer desuden meget om fordelene ved gas – både over for eksisterende kunder og tilflyttere, der måske ikke er vant til gas,” siger Søren Krøigaard, adm. direktør for Frederiksberg Forsyning.

For at sikre mere effektiv drift og administration er Frederiksberg gået fra fire til to årlige gasregninger og tygger på at indføre flatrate eller fast betaling, som det kendes fra fx mobilabonnementer. Den model er allerede indført i København og Aalborg.

Ren energi

Miljøet er en af årsagerne til, at de tre kommuner holder fast i gassen. I forvejen var gas den reneste energiform herhjemme, fordi den i dag bliver udvundet af naturgas, som er renere end olie og kul – som gassen tidligere blev udvundet af. Dermed er bygas også renere end elektricitet, hvor kul og olie stadig fylder meget i den samlede produktion trods dansk vind og norsk vand.

I 2013 blev bygassen i hovedstaden endnu renere, fordi den fik et stort tilskud af biogas, udvundet af slam fra det lokale rensningsanlæg Lynetten, fortæller Morten Stanley fra Hofor:

”I øjeblikket er 25 procent af bygassen derfor CO2-neutral, og det skulle gerne stige til 30 procent ved udgangen af året og 40 procent om et år. I 2020 er målet at nå 60 procent, og i 2025 er visionen at komme helt op på 100 procent. Det kræver nogle investeringer, men vi har flere ideer til, hvordan vi når det.”

Derfor er bygassen i modvind

Boligkunder (kogekunder) foretrækker komfur med induktion

Mange opfatter bygas som gammeldags

Private bygherrer sparer penge ved at undlade at installere bygas

Færre bruger bygas til opvarmning

Lejlighedssammenlægninger i den gamle boligmasse

Færre industrivirksomheder er tilbage inden for bygasnettet

Sådan kæmper kommuner for bygassen

Øget salg til industrikunder

Salgsindsats over for cafeer, restauranter og storkøkkener/kantiner

Kampagne over for fællesvaskerier (tørretumblere)

Informationskampagner rettet mod private

Gasforsyning til nye byudviklingsområder

Regler om gas i kommunens egne institutioner

Prispolitik om lave/lavere priser

Miljøvenlig produktion af gas med lav CO2-udledning

Aftaler om fastpris eller flatrate (som ved mobilabonnementer)

Færre regninger (fx halvårligt frem for hvert kvartal)

170.000 gaskunder

København (Hofor) – gas siden 1857

133.000 boligkunder (45 procent af kommunens husstande) og 3.500 storkunder

Leverer gas til 4.500 husstande m.v. i Hvidovre, Rødovre og Tårnby

Bygasomsætning 2015: 138,5 mio. kr.

Frederiksberg – gas siden 1860

17.500 boligkunder (hver tredje husstand) og 600-700 storkunder

Bygasomsætning 2015: 19,8 mio. kr.

Aalborg – gas siden 1854

8.500 boligkunder (ni procent af kommunens husstande, større andel i centrum) og 300 storkunder

Bygasomsætning 2015: 13,4 mio. kr.

Kilder: Frederiksberg Forsyning, Hofor og Aalborg Gas

Gas siden 1853

Danmark fik sit første gasværk – i Odense – i 1853, og derefter gik det hurtigt: I 1900 stod gassen for 90 procent af komfurerne i byerne samt for en god del belysning, opvarmning og produktion.

Omkring Første Verdenskrig havde landet op imod 120 gasværker, og nærmest alle byer med 3.000 indbyggere havde gas.

Efterhånden trængte elektriciteten dog frem, og forsinket af Anden Verdenskrig gik det fra 1950’erne gradvis tilbage for gassen, som mange efterhånden opfattede som gammeldags. Konkurrenterne var – ud over strømmen – oliefyrene, som snuppede en del af opvarmningen, og siden kom naturgasfyr og fjernvarme til. I dag gør især induktionskomfurer indhug i bygassens kundeskare.

Kilde: Gasmuseet i Hobro

Tegning, øverst: HOFOR

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Diplomjournalist, cand.merc. HD

Nils-Ole Heggland - P004766

Heggland Kommunikation - 6487

Bragt i

Teknik & Miljø - September 2016

Faglige emner

Forsyning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny