Artikel - Artikel 0

20. september 2016 - 8:00

Forsyningsminister, Lars Chr. Lilleholt:

Privatiseringsspøgelset skal jages ud af forsyningsdebatten

Hvile-i-sig-selv-princippet forsvinder og effektivisering og fri konkurrence skal fremover styrke forsyningssektoren, så forbrugerne får billigere regninger. Det var et af hovedbudskaberne fra minister for energi, forsyning og klima, Lars Chr. Lilleholt (V), da Teknik & Miljø mødte ham, få uger før regeringen barsler med en Danmarks første samlede forsyningsstrategi.

Forsyningssektoren kan allerede nu ruste sig til et paradigmeskift.

-Der skal gøres op med ”hvile-i-sig-selv-princippet”. Hvorfor skulle det være den eneste løsning? Vi kan se, at det ikke gavner forbrugerne, når de økonomiske incitamenter udebliver. Vi mener, at det er vigtig at skabe incitamenter til en mere effektiv drift i forsyningssektoren, og det indebærer selvfølgelig, at forsyningsvirksomhederne, bl.a. kraftvarmeværkerne, skal underlægges en økonomisk regulering, så de i højere grad drives efter økonomiske incitamenter, ligesom andre virksomheder. Vi mener ikke, det er vejen frem at flytte udgifterne over på forbrugerne, forklarer Lars Chr. Lilleholt, til Teknik & Miljøs udsendte.

Men hvordan skal det ske, uden at der er tale om privatisering af sektoren?

-Det er helt og holdent op til ejerne af selskaberne. Det er dem, der bestemmer, hvordan og i hvor høj grad der skal sælges ud og konsolideres. Det vil staten ikke blande sig i. Hvem der ejer selskaberne overlader jeg trygt til ejerne af selskaberne. Det er derfor, jeg igen og igen fortæller pressen, at der ikke er tale om privatisering. Det har efterhånden vokset sig til et gigantisk privatiseringsspøgelse, og det gespenst vil jeg meget gerne jage ud af debatten. For nej, der er ikke tale om at privatisere hele sektoren. Men jo, der skal ske nogle ændringer i strukturen. Det gælder også i bestyrelsernes sammensætning, men det er noget andet. Det skal til for at effektivisere driften, så forbrugerne får den bedste og billigste løsning, understreger Lars Chr. Lilleholt.

Storm i udsigt

Teknik & Miljø møder Lars Chr. Lilleholt i ministerens store hjørnekontor i Stormgade. Det er sensommer; høj sol og let vind. Så mild vind, at den væghængte plasmaskærm, med digital oversigt over import/eksport af EL, indikerer, at Danmark, denne første dag i september 2016, importerer fire gange så meget, som vi eksporterer. Men på trods af den kraftige vind, regeringen lige nu står i, først med McKinsey-rapporten og nu med 2025-planen, så virker ministeren meget rolig og afklaret, når han svarer på Teknik & Miljøs kritiske spørgsmål. Og svarene varsler kraftig storm og kuling i forsyningsdebatten i den kommende tid.

Kan gøres bedre

-Vi skal høste de lavt-hængende frugter – de gevinster, som er ret betydelige. Der er plads til effektivisering, det hersker der ingen tvivl om. Forsyningssikkerheden er selvfølgelig stadig vigtig og afgørende, og vi skal holde fast i de høje krav, vi har på miljøområdet. Det må vi på ingen måde gå på kompromis med. Men der er også produktivitetskrav at tage hensyn til. Derfor er der brug for yderligere effektivisering. Allerede nu kan vi se, at der er stor forskel på de forsyningsvirksomheder i Danmark, der gør det godt – og dem der gør det mindre godt. Her kan vi sætte ind. Vi skal bl.a. indføre udgiftslofter, så der bliver overblik over, hvor meget udgifterne må være på de enkelte værker, med krav om at omkostningerne bliver bragt ned. På den måde kan vi kan fremtidssikre værkerne og gøre dem robuste, forklarer Lars Chr. Lilleholt.

Sælge ud af arvesølvet?

Kritikere mener, at det jo netop er med til at tvinge kommunerne til at sælge fra. Sælge ud af vores allesammens arvesølv. Er det ikke en farlig glidebane?

-Nej, på ingen måde. Tværtimod. En større grad af frihed og liberalisering skal bringe forsyningssektoren nyt blod. Ruske op i sektoren, så den ikke falder helt i søvn. Og så bryder jeg mig slet ikke om at bringe ord som ”arvesølv” og ”sælge ud” ind i denne debat – for det er slet, slet ikke det, der er tale om. I dag kan vi jo se, at der er en stor forskel på, fra kommune til kommune, hvor meget man skal betale for at få brændt affald af – det svinger fra ca. 250 til 900 kr. for et tons affald. Her er det regeringens intention at sætte affaldet frit, så kommunerne tvinges til at udbyde affaldet i fri konkurrence – så vil den bedste vinde. Det er god og sund politik. Borgerne skal ikke betale overpris for at få brændt sit affald.

Mere konkurrence

Men tror du ikke, der er nogen rundt omkring i de danske forsyningsvirksomheder, der føler, at det er krænkende, når du siger, at de er ved at falde i søvn? Har de ikke gjort det godt nok? Det fungerer jo rigtig godt. Så godt, at udlandet, blandt andre Bernie Sanders i USA, skæver til de danske løsninger på netop dette område, som vi er verdensmestre i. Hvorfor lave om på noget, der allerede fungerer?

-Fordi det altid kan gøres lidt bedre. De danske forsyningsvirksomheder har gjort det godt gennem mange år. Men vi kan jo se, fra analyser, bl.a. fra McKinsey-rapporten, at der er masser af potentiale til forbedringer. Vi kan og skal effektivisere, så den enkelte husholdning kan opnå en besparelse på ca. 2000 kr. om året på forsyningsregninger, hvis forsyningsstrategien gennemføres. Det er vores pligt som regeringsparti at give borgerne i Danmark de billigste løsninger.

Men hvad så med alt det, der ikke giver penge? Fx det uomsættelige affald, der ikke er økonomisk incitament for at anvende. Hvem skal tage sig af det?

-Det skal der selvfølgelig også være skrappe miljøkrav om. Det har vi allerede, og det piller vi ikke ved.

Kompetencer udefra

Hvordan skal kravene til bestyrelsesmedlemmer håndhæves? Hvad skal der ske af ændringer?

-Vi skal have nogle personer udefra med. Nogle med en anden type erfaringer, ikke kun kommunalbestyrelsen, men også folk med erfaring fra erhvervslivet. Personer, som ved noget om at drive en rentabel virksomhed. Når vi åbner op for folk med andre kompetencer, ja, så kommer der også flere nuancer ind, flere øjne. Dem der kommer ude fra stiller nogle andre spørgsmål, bl.a. til regnskaberne osv. Og det vil bringe dynamik ind i forsyningernes bestyrelse. Det handler jo om at styrke, ikke svække selskaberne.

Hvordan skal det så håndteres i praksis?

-Det vil vi finde ud af i samarbejde med KL, men vi forventer ikke lovgivning om dette.

Grøn venstresamvittighed

Kritikere af den nye McKinsey-rapport, og regeringens strategi på forsyningsområdet, peger på, at der ikke er tænkt nok på miljøet og på de store klimaforandringer. Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær i EU, har kritiseret regeringens seneste 2025 plan for at være kortsigtet, fordi den ikke tænker grønne incitamenter ind. Har regeringen en god grøn samvittighed?

-Ja, det har vi. Vores klimamålsætning skal der ikke ændres på. Vi skal selvfølgelig fastholde målet om at være uafhængige af fossile brændstoffer i 2050. Men vi skal også have råd til den grønne omstilling, uden at skulle hæve forbrugernes betaling. Det ændrer ikke på, at vi skal have en grøn omstilling, så det er helt unødig bekymring, når Connie Hedegaard kritiserer 2025-planen. Jeg kan sige det lige ud af posen: man kan sove roligt om natten!

Fakta:

Den 22. august 2016 udsendte regeringen en rapport om effektivisering i forsyningssektoren, udarbejdet af McKinsey & Company og Struense & Co.

Rapporten lægger op til en betydelig effektivisering af forsyningssektoren, som kan udløse et effektiviseringspotentiale på 5,9-7,0 mia. kr. i 2025.

Regeringen har netop lanceret et udspil til en ny forsyningsstrategi.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Bragt i

Teknik & Miljø - September 2016

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny