Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341420 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. september 2016 - 8:00
Borgerinddragelse

Brug borgerne som eksperter

Vejledninger om borgerinddragelse fremhæver fordele ved at inddrage borgere fra tidlig idéfase. Men borgere kan med fordel inddrages endnu tidligere: De kan være med til at designe selve inddragelsesprocessen. Ny publikation fra forskningsprojekt giv anvisninger på hvordan.

I planprocesser og VVM-processer inddrages borgerne ofte i idéfasen. På det tidspunkt , når borgeren modtager information om idéfasen, har myndighed og bygherre allerede truffet en række beslutninger om inddragelsesprocessen. De har blandt andet besluttet, hvem der skal have informationen om idéfasen, hvordan informationen skal formidles til lokalbefolkningen, og om der skal holdes et borgermøde i idéfasen. Men hvorfor er borgerne ikke med til at træffe de beslutninger? Borgerne er jo ”eksperter” i de lokale sociale og kulturelle forhold, som har stor betydning for inddragelsen.

Undgå uhensigtsmæssige processer

Medierne er fulde af eksempler på planlægnings- og inddragelsesprocesser, der går skævt eller ikke opnår deres fulde potentiale. En af grundene kan være manglende forståelse for lokalområdets kultur, sociologiske forhold og organisering. Eksempelvis giver det et dårligt udgangspunkt for en inddragelsesproces, hvis lokale ildsjæle eller mindre ressourcestærke borgere overses eller forbigås.

Selvom Danmark er et lille land, er der ikke én borgerinddragelsesmetode, der har samme effekt og relevans i alle egne. Derfor vil det være en stor fordel at få de lokale borgere til at bringe en bedre forståelse for lokalområdets ønsker og holdninger ind i designet af borgerinddragelsesprocessen. Det vil muliggøre, at valget af de konkrete metoder beror på et stærkere vidensgrundlag, og at der i designet af inddragelsesprocessen kan tages stilling til udfordringer og muligheder, som ellers først ville vise sig senere i processen. I bedste fald kan samarbejdet med lokale borgere skabe et lokalt medejerskab for både processen og projektet.

En udfordrende opgave

At sikre samspil mellem myndigheders og bygherres faglige viden og borgernes lokale viden og erfaringer er en udfordrende opgave. Der vil hurtigt rejse sig en række spørgsmål som: På hvilke fagområder kan vi rent praktisk involvere lokalsamfundet i designet? Hvad er borgerne kompetente til at svare på?

Udover de praktiske spørgsmål i at inddrage borgerne i designet er der også en række rammeforhold, der skaber udfordringer: Inddragelse i designet er ikke et lovkrav, hvilket kan gøre det svært at finde ressourcer til opgaven, og det kræver åbenhed i organisationen at give borgerne indsigt i afvejninger omkring borgerinddragelsesmetoder.

Erfaringer og forskning viser vejen

Flere organisationer har allerede praksisser, der kan bygges videre på. Eksempelvis involverer Vejdirektoratet kommuner i designet af borgerinddragelsen, hvor valget af metoder baseres på viden om lokale forhold. En sådan praksis kan være en grundsten til en involvering af borgere og lokalsamfund i designet af borgerinddragelsesprocessen.

Et forskningsprojekt om borgerinddragelse på Aalborg Universitet har taget udfordringen op og giver et oplæg til, hvordan myndigheder og bygherrer kan indgå i dialog med lokalsamfundet om at vælge de rette borgerinddragelsesmetoder. Se side-artikel.

 

 

Sådan involverer du borgerne

- før de skal inddrages

Forskningsprojekt præsenterer konkrete anbefalinger til en systematisk dialog med borgerne om at vælge de rette metoder til borgerinddragelse i den specifikke planlægningssituation.

En ny publikation i forskningsprojektet ”Konstruktiv borgerinddragelse: Det videnskabelige grundlag for en bedre interaktion” giver et oplæg til myndigheder og bygherrer om konkrete trin til at skabe en dialog med borgerne omkring valget af metoder i borgerinddragelsen. Målet med oplægget er at vise, hvordan der systematisk kan tages højde for lokale sociale, kulturelle og historiske forhold, så sandsynligheden for at vælge den helt rigtige metode øges. Publikationen er tænkt som et oplæg, som myndigheder eller bygherrer kan tilpasse deres specifikke typer af planlægningsopgaver.

Involvering i designprocessen

Mens selve planlægningsprocessen ofte berører tusindvis af borgere, kan involveringen i designet af inddragelsesprocessen foregå i en mindre gruppe. En af de vigtige opgaver i gruppen er at søge en gensidig forventningsafstemning om, hvad der er behov for, og hvad der kan lade sig gøre. Sammensætningen af ressourcegruppen skal være transparent, repræsentativ og dynamisk for at sikre legitimiteten af gruppen.

Involvering af borgerne i designet er ikke en endagsforestilling: Planlægningsprocesser udvikler sig, og derfor skal designet tilpasses løbende. Derfor følger involveringen af ressourcegruppen hele planprocessens forløb, og derfor vil den også være et relevant forum for løbende evaluering af borgerinddragelsen.

Afveje ressourcer og behov

Dialogen mellem lokalområdet, myndigheder og bygherre er centreret om at afklare og afveje ressourcer og behov hos alle parter. Oplægget giver en liste med spørgsmål, der bidrager til at afdække de forskellige behov og skitserer, hvilke metoder der er relevante i forhold til de konkrete behov. Dialogen om behov munder ud i en række ønskede metoder til borgerinddragelse i den konkrete situation. På samme vis dækker dialogen om ressourcer både bygherrers, myndigheders og borgernes ressourcer. Også her præsenterer oplægget en liste med spørgsmål, der bidrager til at afdække aktørernes ressourcer og skitserer, hvilke metoder der er mulige ud fra ressourcerne.

Styrken ved dialogen og den fælles identificering af behov og ressourcer er, at der opnås en fælles forståelse for designet af borgerinddragelsen og et fælles udgangspunkt for handlinger og tilpasninger.

Figurtekst: Eksempler på lister med spørgsmål til dialogen med borgere om designet af inddragelsen.
 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Forsker
Ivar Lyhne
Det Danske Center for Miljøvurdering, Aalborg Universitet
Forsker
Helle Nedergaard Nielsen
Det Danske Center for Miljøvurdering, Aalborg Universitet
Forsker
Sara Bjørn Aaen
Det Danske Center for Miljøvurdering, Aalborg Universitet

Bragt i

Teknik & Miljø - September 2016

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Februar 2025
  • Fra parcelhuse til delehuse - Klima og demografi kalder på en ny typografi i Danmark
  • Vilde vandproblemer skal løses sammen af myndighederne - En forvaltningsstruktur for fremtiden
  • KTC ÅRSMØDE - se præsentationerne her
  • Teknik & Miljø - September 2024 LÆS ONLINE
  • KTC Faggruppekonference 2025
  • KTC ÅRSMØDE 2024 - TILMELDINGEN ER ÅBEN
  • Bynær opsætning af vedvarende energianlæg og brug af lempelser af naturbeskyttelse - et studieeksempel
  • Skoler i Odense Kommune får fodgænger- og cykelzoner
  • Friluftsrådet og Dansk Kyst- og Naturturisme inviterer til konferencen UD PÅ TUR - en konference om rekreativ infrastruktur

Faglige emner

Planlægning

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt