Robusthed - Vi skal kunne håndtere det uventede

I disse år ændrer verdenens demografi, klima og geologi sig radikalt. Ifølge professor Steen Hildebrandt stiller det nye krav og forventninger til blandt andet teknik- og miljøområdet. Nøgleordet er resiliens – en nødvendig robusthed.

- Teknik- og miljøområdet er centralt placeret, når det handler om resiliens. Mange af fremtidens uforudsigelige forandringer vil handle om noget teknisk og miljømæssigt
– som fx klima, vand, energi, ulykker, sammenbrud mm. Det første og mest oplagte er at kortlægge de mulige fremtidsscenarier. Det vil sige at forberede sig mentalt på, at ting vil ske, som vi ikke er vant til. At tænke fremtidsscenarierne grundigt igennem forudsætter også en nødvendig kompetence- og ledelsesmæssig opgradering af hele området, siger Steen Hildebrandt.

Pernille Thorup, afdelingsleder i COK er enig i, at den nye virkelighed efterspørger nye kompetencer i ledelse.

- En central kompetence bliver at kunne stå i det uvisse. At kunne arbejde målrettet samtidigt med, at det, du arbejder med, har et vist element af uforudsigelighed. Det er netop de kompetencer og egenskaber, som vi arbejder med, når vi arbejder med kompleksitet i ledelse. Vi træner evnen til at udøve praktisk dømmekraft i situationen, da det er og bliver en vigtigere ledelseskompetence end på forhånd at vide nøjagtigt, hvad du skal gøre, forklarer Pernille Thorup, der også er forfatter til bogen ’Ledelse i Kompleksitet’.

REGN REGN OG ATTER REGN

Hvad betyder radikale klimaændringer i en lokal dansk sammenhæng? Hvilke kommende udfordringer og risici skal den enkelte kommunes teknik- og miljøforvaltning være i stand til at håndtere? Her bliver begrebet resiliens centralt. Resiliens er et bud på, hvordan fremtidens udfordringer bør imødekommes.

Begrebet understreger, at beslutningstagere og myndigheder må være åbne overfor, at fremtidens udfordringer og risici er meget vanskelige at præcisere. Beslutningstagere og myndigheder skal være klar til at håndtere det uventede og uforudsigelige.

- Som politiker og myndighed skal man gå frem med bevidste skridt. Første skridt handler derfor om at være bevidst om disse temaer. Skabe en bevidsthed om, at vi – både som politikere og ansatte – befinder os i nye tider. Resiliens handler ikke om at blive bedre til noget, vi allerede kender og gør. Resiliens handler primært om at blive bedre til noget, man ikke kender. Og det er selvfølgelig i princippet umuligt, men det er det, der er situationen. Derfor skal man tale om og bevidstgøre det, siger Steen Hildebrand. Han fortsætter:

- Næste skridt er at se på selve organiseringen – vel og mærke ikke kun på teknik- og miljøområdet, men tværorganisatorisk. Sandheden er, at mange af de fremtidsscenarier, som jeg her taler om, sandsynligvis vil gå på tværs af de
eksisterende forvaltningsområder. Her er fleksibilitet, transparens, samarbejde og videndeling nøgleordene, påpeger han.

Pernille Thorup bekræfter, at der er brug for en ny forståelse af refleksivitet. Måden vi tænker og bevidstgør ting og fænomener.

- Refleksivitet har i mange år været forbundet med indadvendthed og dermed forstået som noget andet end aktivitet. Her er det værd at tænke over, hvordan handling og refleksion paradoksalt hænger sammen. Det, at arbejde bevidst med at tage sine erfaringer alvorligt, er i al sin enkelthed med til at ændre på de ledelsesmæssige handlinger, man udfører som leder. Til eksempel kan jeg nævne COKs arbejde med lærende byer i UNESCO, som er et udtryk for, hvordan kompleksiteten kan arbejdes med i den faktiske fysiske udvikling i kommunerne, samtidigt med at vi tænker og bliver klogere, og at vi tør se disse to dele som sammenhængende. Kun derved får vi sat skub i den nødvendige integrerede udvikling, siger Pernille Thorup.

Resiliens handler ikke om at blive bedre til noget, vi allerede kender og gør. Resiliens handler primært om at blive bedre til noget, man ikke kender. Og det er selvfølgelig i princippet umuligt

ØJEBLIKKELIG HANDLING

Nogle af de 17 bæredygtighedsmål adresserer direkte teknik- og miljøområdet. For eksempel taler mål 9 om bæredygtig infrastruktur, mål 11 om bæredygtige byer og mål 12 om bæredygtige produktionssystemer. Men for Steen Hildebrandt er det dog vigtigt at se og forstå de 17 bæredygtighedsmål som sammenhængende, sådan at samfundet på et sammenhængende grundlag træffer de rigtige beslutninger.

- Det, der bekymrer mig mest, er, om vi hurtigt nok kan træffe de rigtige beslutninger, der skal til. Det handler om regering og Folketing. Det handler om kommunalbestyrelser og regionsråd, men det handler selvfølgelig også om kommunale forvaltninger og de mange private virksomheder. Der er ingen tvivl om, at det mest påtrængende lige nu handler om klimaet og om CO2-udledningen dog skal man passe på med at formulere sig så enkelt, siger han.

- Det bekymrer mig meget, at der er så lidt parathed til overhovedet at tale om disse emner. En ledende europæisk politiker har sagt: Vi ved selvfølgelig godt, hvad der skal gøres, men hvis vi siger det, bliver vi ikke valgt. Netop det er problemets kerne. Jeg tror faktisk, at situationen er meget mere alvorlig, end hvad der fremgår af den almindelige offentlige debat. Situationens alvor taler primært for at gøre noget ved bæredygtigheden og arbejde for de 17 verdensmål.

Men netop fordi situationen er meget alvorlig, er det altafgørende, at betragtningerne om både bæredygtighed og resiliens kommer i spil, fordi vi netop må forvente flere og flere alvorlige og uventede forstyrrelser, slutter Steen Hildebrandt, der har skrevetom resiliens i bøgerne ’Vækst og bæredygtighed’ og ’Astronautens blik’.

Hvad er resiliens?

Resiliens handler om robusthed. Om at være beredt og forberedt på, at det uventede alligevel kan ske. Det handler om at forstå, at verden geologisk, klima- og befolkningsmæssigt og på andre måder har ændret sig radikalt. Vi skal indstille os på, at uventede og uforudsigelige forstyrrelser og forandringer kommer til os. I forlængelse af resiliens bliver der talt om en ny geologisk epoke - den antropocæne epoke. En epoke der forudsætter menneskelig indgriben, mere vægt på bæredygtighed i alle henseender, og at tænke sig om på forhånd og forsøge at forberede sig på, at det uventede kan ske. Det handler ikke kun om klimaet. Det handler også om sociale forhold, eksempelvis omfanget af flygtninge- og migrantstrømme og ændringer i sociale normer mm.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Pressekonsulent

Jes Vitting

COK

Bragt i

Teknik & Miljø - Juni/Juli 2016

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Robusthed - Vi skal kunne håndtere det uventede

REGN REGN OG ATTER REGN

ØJEBLIKKELIG HANDLING

Hvad er resiliens?

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper