Artikel - Artikel 0

20. juni 2016 - 8:00

Bæredygtig planlægning

Dronninglund gemmer varme

Dronninglund Fjernvarme valgte en bæredygtig løsning til en merpris på omkring 100 millioner kroner, da det var tid at investere i nyt. Grundige beregninger overbeviste ejerne - og i dag er varmeprisen for forbrugerne sat ned.

Sådan en god solskinsdag som i dag yder solpanelerne op til 27MW, og når dagen er omme, er der produceret omkring 160MWh eller omkring ti husstandes årsforbrug, fortæller en glad driftsleder, Johan Frey på en solrig dag i maj.

Hans 22 kilometer solpaneler har siden 2014 leveret bæredygtig varme til Dronninglund Fjernvarmes 1.350 installationer og ejere. På sådan en solrig maj-dag kan den nordjyske by med knap 3.500 indbyggere kun bruge en tiendedel
af varmen.

Derfor gemmer Dronninglund varmen til kølige tider ved at opvarme et damvarmelager i en tidligere grusgrav, hvor 62.000 m3 vand i løbet af solmånederne når op på ca. 85 grader. Og det er et effektivt lager.

- Fra midten af april til udgangen af oktober har vi ikke ild i noget som helst. Der er det solpanelerne og damvarmelageret, som dækker forbruget 100 pct. Fra oktober er damvarmen nået ned på ca. 35 grader, og så tænder vi en varmepumpe, som kan suge energi, indtil lageret i februar er nået ned på ca. 12 grader. Varmepumpen kører på bioolie, så det er også bæredygtigt, siger Johan Frey.

OPVEJER MERPRIS

Det var ikke en selvfølge, at Dronninglund Fjernvarme skulle investere så voldsomt i bæredygtig produktion, da bestyrelsen i 2006 begyndte at kigge på alternativer til de gamle, bioolie-fyrede kedler.

- Den løsning, vi har nu, kostede 104 millioner kroner, hvilket svarer til næsten 80.000 kroner pr. aftager. Men med god rådgivning og grundige beregninger nåede vi frem til, at den bæredygtige løsning alligevel kunne betale sig på grund af energiafgiften, hvis vi finansierede anlægget med et fastforrentet obligationslån, forklarer driftslederen, som anslår, at to nye gaskedler havde kostet 4 millioner kroner.

Ifølge civilingeniør Jørgen Røhr Jensen fra NIRAS, er der mange fjernvarmeværker, der ser sig om efter alternative løsninger.

- Typisk er det høj varmepris, nedslidt udstyr eller forældet teknologi, der får fjernvarmeværkerne til at se sig om efter alternative løsninger, forklarer han. I øjeblikket arbejder han på løsninger i Hjørring, Brønderslev og Aalborg. Og selv om den teknologiske udvikling er nået lige langt i hele landet, kan forskellige løsninger være rigtige forskellige steder.

Fra midten af april til udgangen af oktober har vi ikke ild i noget som helst. Der er det solpanelerne og damvarmelageret, som dækker forbruget 100 pct

FORUDSÆTNINGER

- De lokale forhold spiller naturligvis ind. Nogle steder kan der fx være meget halm til rådighed, og andre steder kan lokale landmænd have ønske om at lave et biogasanlæg. Samtidig vil det oftest kunne betale sig at bygge videre på det eksisterende anlæg i stedet for at lave det hele om, og det kan også have indflydelse på, hvilken løsning der er den rigtige. Og så er der forskellige myndighedskrav og
spørgsmålet om kapaciteten, behovet – og ikke mindst forventningerne til behovet fremover, konstaterer Jørgen Røhr Jensen.

Som civilingeniør har han arbejdet med energiplanlægning i 25 år, og helt overordnet går han nogenlunde ens til opgaverne.

- Vi laver typisk en model af værket, hvor de forskellige produktionsenheder indgår –hvad kan de producere, og hvad koster de. Så ser vi på forbruget og energitab undervejs, og så regner vi på energipriser og forudsætninger om fx forventet vækst i byen, forklarer Jørgen Røhr Jensen, som laver beregningerne i tre nøje sammenhængende systemer: En model med driftssimulering, en model med forbrugerøkonomi og en samfundsøkonomimodel, hvor også miljø indgår.

- Selve beregningerne tager ikke lang tid. Det, der tager tid, er at finde de rigtige forudsætninger at lægge ind i modellen: Hvad koster fx en kedel, hvor længe holder den, hvad koster den i vedligeholdelse, og skal den evt. opgraderes efter ti år? forklarer Jørgen Røhr Jensen.

RAMTE RIGTIGT

I Dronninglund var beregningerne afgørende for, at fjernvarmeværkets bestyrelse kunne overbevise byen om at investere i solpaneler, varmepumper og et damvarmelager.

- Det, at solenergi er fritaget for energiafgift, betyder meget. Men der skulle jo regnes på det hele: Hvor stort skulle bassinet være, hvor mange paneler skulle bruges, hvilken størrelse rør og pumpernes kapacitet. Og det ramte meget præcis
med en lille margin på den sikre side, konstaterer driftsleder Johan Frey fra Dronninglund Fjernvarme, som med det nye anlæg endda kunne sænke kundernes pris på fjernvarme.

På god jysk manér ventede man dog lidt med at sænke prisen, til man var sikker på, at beregningerne holdt. Resultatet er, at fjernvarmeværket nu er i gang med endnu en bæredygtig investering. Nu med varme fra grundvandet ved hjælp af vindkraft – og denne gang uden nye lån.

FJERNVARME FRA BILLIG EL

- Vi kan varme vores damvarmelager op når som helst, men vindmøllerne
kan have svært ved at afsætte al strømmen, når det rigtig blæser. Så det er planen, at vi springer til, når strømmen er billig eller gratis, og så vil vi, med varmepumper, suge varme ud af grundvandet, forklarer Johan Frey. Han håber, at anlægget er klar til nytår.

Grundvandet hentes ca. 80 meter nede og forbliver i et lukket anlæg, indtil det pumpes ud i samme dybde – fuldstændig uændret, blot noget koldere.

- Vi skal have omkring 300 kubikmeter grundvand igennem hver time. Beregningerne viser, at det skulle kunne lade sig gøre, men lidt spændt er jeg alligevel – 300 kubikmeter, det er jo meget, ler Johan Frey.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Freelance

Søren Boss

NIRAS

Bragt i

Teknik & Miljø - Juni/Juli 2016

Faglige emner

Forsyning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny