Artikel - Artikel 0

20. marts 2016 - 7:00

Vand i byer på studietur

Indbyggerne i Singapore kan deres ABC

Verdens tættest befolkede land, Singapore, har en udfordring med at sikre vandforsyningen, udføre klimatilpasning og skabe rekreative grønne muligheder til den voksende befolkning. ABC-strategien – Active, Beautiful and Clean - er den nationale fortælling, som sikrer ejerskab og retning på arbejdet. Og som også giver god mening i dansk sammenhæng.

Singapores ABC-strategi, Active, Beautiful and Clean, har siden 2007 været rammen om bystatens arbejde med bæredygtig håndtering af vand og regnvand. Singapore er afhængig af regnvand til vandforsyning, og et vigtigt mål med ABC-strategien er at sikre, at borgerne tager medejerskab af udfordringen. Målet er grundlæggende at sikre vandforsyningen og kombinere det med rekreative muligheder og beskyttelse af vandkvaliteten. Samlet lægger ABC-strategien op til, at der tænkes og arbejdes multifunktionelt med vandet på en måde, der giver rigtig god mening i en dansk sammenhæng. At det ikke kun er en strategi, erfarede 44 deltagere i Vand i Byers studietur til Singapore i januar 2016.

Samlet lægger ABC-strategien op til, at der tænkes og arbejdes multifunktionelt med vandet på en måde, der giver rigtig god mening i en dansk sammenhæng.

Orchard Road er Singapores svar på Strøget eller Champs-Élysées, og i 2010 mærkede storbyens største og mest prestigefyldte handelsgade for alvor, at klimaændringerne betyder øget regnintensitet. 100 mm regn på to timer! Det er en del, også i Singapore, hvor den årlige nedbør er ca. 2700 mm. Konsekvenserne var oversvømmede gader og kældre med døde og tilskadekomne til følge. Siden har flere store hændelser sat byens regnvandssystem under pres og medført en række tiltag, der skal øge kapaciteten og beskytte byen mod intensive skybrud.

Trods disse hændelser er der dog én udfordring, som fylder væsentligt mere på den nationale dagsorden, og det er sikring af vandforsyningen. Bystaten er lidt større end Bornholm, men har 5,5 mio. indbyggere og ingen mulighed for at udnytte grundvand til drikkevandforsyning. Indbyggertallet forventes at stige til 6,9 mio. i 2030.

Vandforsyning fra de ”4 National Taps”

I Danmark taler vi om, at regnvand er en ressource. Den beskrivelse giver endnu bedre mening i Singapore, hvor opsamling af regnvand som drikkevand er en livsvigtig forudsætning. Overfladevandet er én af de såkaldte ”4 national taps”, kilder til vandforsyningen, som er:

- Overfladevand, der via alle tænkelige og tilgængelige overflader opsamles og føres til 17 reservoirs. Målet er, at 90 pct. af øens areal skal være såkaldt ”catchment area”, opsamlingsområde for regnvand. Der er masser af nedbør at samle op, men arealet er begrænset. Overfladevand skal dække ca. 20 pct. af vandforsyningen.

- Import af vand fra den store nabo mod nord, Malaysia. Forsyningen er sikret med lange forsyningsaftaler (2060), men der rasles jævnligt med sablen i form af prisstigninger, og der er ingen tvivl om, at Singapore gerne vil være uafhængig af lige netop den tap.

- Afsaltet havvand, skal på sigt dække 30 pct. af forsyningen.

- NEWater, genbrug af spildevand, både til drikkevand og til brug som sekundavand i industrien. Avanceret rensning med omvendt osmose er en del af teknikken. Den ”kilde” skal på sigt dække 50 pct. af vandforsyningen. Hos forsyningsvirksomheden PUB – Public Utilities Board - får man faktisk NEWater serveret på drikkeflasker, men vandforsyningen kan være op til trestrenget med forskellige vandkvaliteter til forskellige formål.

Som en vigtig del af storbyens plan for ”Climate Change Adaption” arbejder man efter en Water Masterplan, hvor de nævnte overordnede målsætninger er bærende frem mod 2060.

Stort vandforbrug

Det gennemsnitlige vandforbrug pr. person pr. dag ligger på ca. 150 liter og var for få år siden 175 liter. Singapores målsætning er, at forbruget skal ned på 140 liter. per person i 2030.

Målsætninger synes meget beskedne, når vi i Danmark ligger tæt på 100 liter per person, og umiddelbart ser det ud til, at der er mange ”lavthængende frugter” i forhold til vandspareindsatsen. Da vi besøger PUBs imponerende besøgscenter, får vi dog et klart indtryk af, at der faktisk gøres en stor indsats for at reducere vandforbruget. Interaktive virkemidler og en flot udstilling på et meget højt og professionelt niveau perspektiverer bl.a. betydning af vandet og understøtter vandspareindsatsen. Ligeledes gennemføres særlige indsatser i forhold til industrien med særlige water-audits.

Vandet koster i gennemsnit ca. 10 kr. pr m3 og er således relativt billigt sammenlignet med danske priser. Der arbejdes som herhjemme med en differentieret prisstruktur i forhold til industri og en særlig pris for genbrug af renset spildevand.

City in a garden!

Store fortællinger og ambitioner er de gode til i Singapore, og det kommer også til udtryk i visionen om at skabe en grøn bystat. Det handler både om ”city branding” og om at sikre rekreative muligheder i en meget tæt bebygget by.

Visionen og arbejdet med at gøre Singapore grøn er tænkt og udført i en ”top-down-model”, grundlagt af den fremsynede premierminister Wong Yew Kuan i 1970`erne. Han prøvede at finde en spektakulær måde, hvorpå Singapore kunne adskille sig fra andre lande i den 3. verden og landede på, at midlet skulle være ”a clean and green Singapore”. Udgangspunktet var bl.a. store slumområder langs Kallang River. Siden har efterfølgere bl.a. også sat mål om, at grønne elementer bidrager til at begrænse ”heat island effect”.

Man må sige, at landsfaderens vision har haft en afgørende betydning for byen, som er usædvanlig grøn. Slagord som ”City in a garden” og ”Let`s make Singapore our garden” understøtter også fortællingen om den grønne bystat. Stærk stigende udgifter til parker og grønne områder vidner om, at det er langt mere end slagord.

Et meget markant udtryk for den grønne strategi er prestigeprojektet Gardens
by the Bay, et 101 ha stort område med de markante supertrees og to gigantiske conservatorier/drivhuse. Grønne taghaver, vertikale haver og grønne vægge er andre elementer, der er med til at skabe den grønne by.

De nationale fortællinger

Vi er imponerede over, hvordan man i Singapore er lykkedes med at skabe ambitiøse nationale fortællinger om vand, klima og bynatur, og at det også i stor stil og effektivt omsættes til handling, bl.a. i form af en meget grøn by, multifunktionel vandhåndtering og rekreative muligheder. I forhold til Danmark har Singapore én primær driver, som er helt afgørende for indsatsen, nemlig sikringen af vandforsyningen. Man er vant til store nedbørsmængder, men intensiteten er stigende, og det sætter også klimatilpasningen på dagsordenen.

Læs mere på www.vandibyer.dk

Bishan Park, Singapor: Fra beton til rekreativ oase

Bishan Park - en tre kilometer lang strækning af Kallang River - er flagskibet blandt de 57 projekter i Singapores ABC Masters Programme. En delegation fra Vand i Byer har besøgt projektet.

Historien om Bishan Park er et godt eksempel på, hvordan Singapore formår at skabe sammenhængende projekter og fortællinger, der inspirerer såvel landskabsarkitekter som natur- og miljøinteresserede og ingeniører. Og samtidig gør borgere og politikere stolte af deres by. Det var også med stolthed, at Rambøll Studio Dreiseitls Singapore-direktør Leonard Ng og hans danske medarbejder, landskabsarkitekt Sarah Lyngsø sammen med forsyningsvirksomheden PUBs repræsentant viste Bishan–Ang Mo Kio Park frem for den danske delegation fra Vand i Byer.

Et fyrtårnsprojekt

Projektet blev oprindeligt etableret i et samarbejde mellem det nationale vandagentur PUB og National Parks Board og blev efterfølgende designet af Atalier Dreiseitl, der med en holistisk og bæredygtig tilgang fik skabt en 62
ha stor park og tre kilometer flod med frodige brinker og plads til aktiviteter for alle aldre. Bishan Park er et mønster-eksempel på, hvordan Singapores ABC-guideline (Active, Beautiful and Clean) følges i praksis.

Samarbejde mellem forsyning og park

Parkens arealer er blandt de mest populære i Singapore med sine tilgængelige vandområder, der inviterer til udendørs leg og aktivitet (A).

Fra at være en utilnærmelig betonkanal er hele området gjort smukt (B) og tilgængeligt med sammenhængende stisystemer, trædesten, broer, væresteder og små pavilloner. Sidst men ikke mindst er der i forbindelse med Bishan Park etableret en række smukke Pond Gardens, der i terrasselignende små søer renser vandet (C) for næring og miljøfremmede stoffer gennem planternes optag, inden vandet pumpes tilbage i åen. For at forhindre myg, undgås stillestående vand så vidt muligt ved styring, som sikrer perioder med udtørring af vandhuller.

Parken kræver naturligvis løbende drift efter en række anvisninger i en detaljeret park- og plejeplan. Et arbejde, der ikke er uden problemer for de involverede. Ikke langt fra udfordringerne i Danmark, når vi bevæger os fra traditionelle grå til mere blå-grønne løsninger i klimatilpasningen.

Stigende boligpriser

Som en bonus har udviklingen af det store grønne og rekreative område langs tre kilometer af Kallang River betydet stærkt stigende boligpriser. En sammenhæng som også er veldokumenteret i Danmark.

Byudvikling i Singapore - Et topstyret projekt

Megacity Singapore imponerer med sin grønne dags-orden, som har skabt både et grønt image og en grøn by. Topstyring er nøgleordet.

På overfladen kan forholdene for udvikling af Singapores og Danmarks urbane samfund synes ens. Vi er ca. 5,5 millioner indbyggere, har en høj levestandard, velfungerende infrastruktur, social sikkerhedsnet, lang levetid, højt uddannelsesniveau og ikke mindst en række love og regler, der beskytter miljø, vandressourcer og natur og skaber grobund for grønne, urbane landskaber, som Bishan Park i Singapore og de mange grønne bånd i Danmarks storbyer.

Singapores grønne udvikling er båret frem af en række politikere, der med hård hånd op gennem 70’erne og 80’erne gennemførte reformer, der skulle ændre byens image fra en tredjeverdens-stat til en moderne ”City in a garden”. Især Singapores første statsminister, Lee Kuan Yew (1959–1990) tog sagen i egen hånd og bliver af mange i dag betragtet som byens største ”gartner”, da han egenhændigt udpegede, hvor der skulle plantes træer, hvor der skulle bevares natur, og hvordan havnen skulle renses for affald.

-Jeg bliver ofte beskyldt for at blande mig i private borgeres liv. Ja, havde jeg ikke gjort det, ville vi ikke være her i dag. Vi beslutter, hvad der er rigtigt. Pyt, hvad folk tænker. – Lee Kuan Yew

I dag er Singapore et moderne samfund, langt fra 50’ernes fattigdom og slum, men respekten for den stærke leder, der styrer samfundet med en klar vision til alles bedste, er stadig intakt. Byplanlægning er således også stadig et statsligt anliggende, langt fra den inddragende proces i Danmark, som 98 kommuners politikere og planlæggere slås med, når vores byer skal udvikles.

Men udfordringerne i Singapore er også væsentligt større end i Danmark. Først og fremmest er arealudnyttelsen et såkaldt ”wicked problem”, der kræver involvering af mange statslige institutioner. Derfor har Singapore siden 2008 etableret et Center for Liveable Cities (CLC), der søger for en koordinering af byens udvikling på tværs af ministerier med ansvar for byggeri, infrastruktur, vandforsyning, national sikkerhed m.v. CLC’s visioner bygger på tre hjørnesten: Konkurrencedygtig økonomi, bæredygtigt miljø og livskvalitet. Netop fordi byens fremtid er afhængig af den balance, er udfordringen for arealudnyttelsen at skabe den stærkeste synergi mellem befolkningens livskvalitet, og det bymiljø, som skaber rammerne.

-Jeg har altid ment, at et ødelagt bylandskab, en beton-jungle ødelægger den menneskelige ånd. – Lee Kuan Yew

Danmarks byer kan i den henseende lære af Singapore, der på trods af mange fysiske begrænsninger har fokus på, hvad der skaber livskvalitet samtidig med et bæredygtigt miljø.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Seniorkonsulent

Hanne Kjær Jørgensen

Teknologisk Institut

Markedschef

Jens Christian Riise

NIRAS

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny