Højvandssikring giver nyt liv på havnen

Stormen i 2005 ødelagde store dele af havneområdet i Løgstør. Det har vist sig at være held i uheld, for med genopbygningen og den nye højvandssikring er der kommet masser af liv og sjæl på havnen.

Havnebyen Løgstør har i århundreder været udsat for storme og efterfølgende oversvømmelser. Men den storm, der ramte byen 8. januar 2005, var både i styrke og i materielle ødelæggelser af hidtil usete dimensioner. Katastrofen har dog vist sig at skabe en både velkommen og positiv økonomisk udvikling for området.

Med en vandstand på over 226 cm blev havnen i 2005 sat så meget under pres, at den bukkede under. Måleren blev ødelagt, og ingen ved derfor, hvor høj vandstanden faktisk var under stormen. Området ved havnen blev totalt oversvømmet, bygninger blev ødelagt, både blev kastet på land, og både beredskab og militære køretøjer blev sat ind for at evakuere. Blot to dage forinden havde man indviet den østlige del af havnen, som havde været igennem en forskønnelse. Der var ikke bevilliget midler til yderligere tiltag på Løgstør Havn, men da stormen havde lagt sig, var det klart, at et større fornyelsesprojekt skulle igangsættes, så man var bedre sikret.

Kystsikringen skal hele tiden tage hensyn til den herlighedsværdi, der er i området. Så vi kan ikke bare forhøje molen, men tænke udsigten ind. Når vi fremadrettet skal arbejde med en bedre sikring – for det skal vi – så vil vi have fokus på at holde stilen og sikre, at området ikke bliver skæmmet af tiltagene.

JØRGEN HANSEN, DRIFTS- OG ANLÆGSCHEF I VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Fra industriby til turistperle

På trods af en unik beliggenhed ved indgangen til Limfjordens øhav, havde Løgstør før stormen en tendens til at opfatte sig selv som en industriby. Havnen var et charmerende minde fra dengang, Løgstør var en søfartsby, men der var ikke fokus på området, og turister kunne sagtens besøge byen uden at være opmærksomme på vandet. I takt med genopbygningen af havnen var det som om, at man pludselig fik øjnene op for det vældige rekreative potentiale i havnearealet, og der blev i alt bevilliget 40 millioner kroner til projektet.

I den efterfølgende indsats blev havnen både gentænkt og gennemtænkt. Daværende Løgstør Kommune havde stærkt fokus på, at havnen skulle blive et sted, hvor folk havde lyst til at opholde sig, og derfor kom projektet til at omhandle langt mere end blot en sikring af havnen. Et af målene var, at havnemiljøet skulle fremstå ”gammelt” for at få så meget sjæl frem som muligt.
Derfor gik man på jagt efter brugte materialer som fx brosten til at genopbygge promenaden.

I forhold til fremtidige perspektiver har genopbygningen af havnen haft en mærkbar effekt. Det stoppede jo ikke, da man havde færdiggjort bolværker og højvandsikring. I de 10 år, der er gået siden stormen ramte Løgstør, har man fået øjnene op for havnens potentiale – både på det lokale og det kommunale plan. Og her tænker jeg ikke blot i et turistmæssigt perspektiv, men også som et rekreativt område for kommunens borgere.

ANDERS BLOKSGAARD, MUSEUMSDIREKTØR PÅ LIMFJORDSMUSEET I LØGSTØR

Danmarks længste ølbænk

Også højvandssikringen blev integreret i den rekreative tankegang. Langs havnen opstillede man lange betonværn, der skulle kunne dæmme op for en vandstand på 190 cm. Beton kan i sig selv virke kold og utilgængelig, men ved at lægge massive bjælker i azorbétræ oven på blev værnet til en lang bænk. Det hårdføre azorbétræ er i øvrigt et gennemgående materiale på hele havnen og er med til at binde området sammen. Træet stammede fra den gamle havn i Nyborg.

Generelt er der tænkt liv og leg ind i hele området. Pumpestationen er ikke blot en pumpestation, men har fået sat træbænke på facaden, så den nu er en del af et ophold på havnen. Oversvømsbassinet fyldes om sommeren med vand, så krabber, søstjerner og andre små havdyr giver aktiviteter for børn og nysgerrige sjæle. I 2015 indviede man en havnetrappe med tilhørende badehus, så havnen året rundt kan benyttes af badende gæster, og lige bag havnetrappen på det centrale torv, har man etableret legeplads. Men ikke en legeplads i traditionel forstand. Igen
har man haft fokus på at bevare det naturlige i området, og pladsen kendetegnes derfor ved tre, grønne kuppelbakker, hvor der er trampoliner og andre aktivitetsredskaber på toppen. Også her har man brugt azorbétræ og bygget et utraditionelt klatrestativ.

Det var vigtigt for os, at de tiltag, vi lavede på havnen, ikke kun havde en teknisk funktion, men at borgere og turister også blev tænkt ind. Havnen skal være et område, hvor man har lyst til at sætte sig ned og nyde en is og kigge ud over vandet.

CARSTEN AGESEN, LEDER AF TEAM HAVN, NATUR OG BYRUM I VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Nyt liv på havnen

Der er ingen tvivl om, at de mange tiltag på havnen har haft en positiv effekt. Igennem årene er der åbnet tre nye restauranter i området, flere større events har fundet sted ned til havnen, og på en helt almindelig sommerdag kan man se op til 200 børn og voksne på torvet ved havnetrappen, hvor de nyder havnen og udsigten. Også antallet af sejlende gæster er steget markant siden havnefornyelsen
blev sat i gang. Allerede i 2010 kunne man registrere en stigning på 25 procent i forhold til året før, og udviklingen er fortsat.

Livet på havnen har haft en afsmittende effekt på resten af byen, og de lokale forretninger kan mærke en stor forskel, da det ikke længere er julehandlen, der er højsæson. Nu er det om sommeren, der er flest besøgende i butikkerne. Havnen er kort og godt blevet levende og attraktiv, og en medvirkende årsag er, at man efter stormen bevidst valgte ikke at bruge området til boligbyggeri, men i stedet fastholde de værdier, der lå i havnen og opbygge området med fokus på at skabe sjæl og liv.

Carsten Agesen, Anders Bloksgaard og Jørgen Hansen. Foto: Karen Pedersen

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

kommunikationsmedarbejder

Karen Pedersen

Vesthimmerlands Kommune

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Højvandssikring giver nyt liv på havnen

Fra industriby til turistperle

Danmarks længste ølbænk

Nyt liv på havnen

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper