Artikel - Artikel 0

20. september 2015 - 9:00

Ny miniguide til kommuner

Fokus på procenterne: Genanvendelse af husholdningsaffald

Danmark indsamler allerede over 50 procent af husholdningsaffaldet til genanvendelse, men mangler et stykke vej for at nå ressourcestrategiens mål, som også indeholder tallet 50 procent. Hvordan det hænger sammen, og hvad der er op og ned i begrebet ’genanvendelsesprocent’ beskriver Dansk Affaldsforening i en ny miniguide.

En væsentlig målsætning i den tidligere regerings ressourcestrategi ”Danmark uden affald” var mere genanvendelse. Specielt er der fokus på syv fokusmaterialer: Papir, glas, pap, metal, plast, træ og madaffald. Her er målet, at kommunerne i 2020 skal genanvende 50 procent.

Dette er af mange blev udlagt og opfattet som om, at vi skal nå et mål om at genanvende 50 procent af vores husholdningsaffald. Det er forkert, for det gør vi allerede – men vi genanvender ikke 50 procent af de syv fokusmaterialer!

Det har Dansk Affaldsforening sat yderligere fokus på i en række publikationer og værktøj, herunder en miniguide om genanvendelse, hvis hovedbudskaber beskrives her. Publikationerne findes på danskaffaldsforening.dk.

Vi genanvender 56 procent

De danske husholdninger sendte i 2013 mere end halvdelen af alt deres affald til genanvendelse. Husholdningerne sorterer affald i køkkener og indkørsler, samler og bundter haveaffald, lægger vejen forbi flaskecontaineren, stiller storskrald ud til afhentning og kører affald på genbrugspladsen.

Dansk Affaldsforening har beregnet, at der i Danmark genanvendes 56 procent af husholdningsaffaldet, 41 procent bruges til at producere fjernvarme og el, mens de sidste 3 procent deponeres.

Beregningerne er baseret på tal fra Dansk Affaldsforenings medlemmer og tallene dækker ca. 2 mio. indbyggere, herunder 1 mio. husstande og 175.000 sommerhuse.

HVORDAN NÅR VI I MÅL?

Her er nogle af udfordringerne for kommunerne og affaldsselskaberne, når de vil øge genanvendelsen af de syv fokusmaterialer:

• Skal vi øge effektiviteten i de eksisterende ordninger?

• Skal vi udvide de eksisterende ordninger til flere fraktioner?

• Skal vi etablere nye ordninger for bl.a. organisk affald og plast?

• Hvordan skal vi tilpasse ordningerne, hvis affaldssammensætningen ændrer sig?

• Skal vi styrke kommunikationen og dialogen med borgerne?

• Kan vi stille øgede krav til aftagerne, når vi sender de genanvendelige materialer i udbud?

• Hvordan forholder vi os til forholdet mellem vægt, genanvendelsesprocenter og miljøeffekt?

Syv fokusfraktioner

I ressourcestrategien er der sat fokus på syv materialer fra husholdninger, hvor der i 2022 skal opnås en genanvendelse på 50 procent. Det drejer sig om papir, glas, pap, metal, plast, træ og madaffald.

De syv fraktioner udgør kun en del af den mængde affald, der bliver frembragt af en husholdning. Fx indgår elektronikaffald, bygge- og anlægsaffald, haveaffald og farligt affald ikke i beregningerne.

Det er genanvendelsen af de syv fraktioner under et, der skal være 50 procent. Målsætningen kan således godt opfyldes, selvom genanvendelsesprocenten for en eller flere fraktioner er under 50 procent. Omvendt kan genanvendelsesprocenten for en eller flere fraktioner godt være over 50 procent, uden at målsætningen opfyldes.

31 procent

I Dansk Affaldsforening har vi på baggrund af vores undersøgelse beregnet,at den gennemsnitlige genanvendelse for de syv fokusmaterialer er 31 procent. Kommuner og selskaber, der udsorterer organisk affald og træ til genanvendelse, opnår en højere genanvendelsesprocent end de andre kommuner, der indgår i undersøgelsen.

Kommunerne og affaldsselskaberne skal altså næsten fordoble genanvendelsesprocenten af de syv fokusfraktioner.

Hvad er en genanvendelses- procent?

I Danmark og EU er genanvendelsesprocenter et udtryk for, hvor meget affald, der er indsamlet med henblik på genanvendelse – og altså ikke, hvad der rent faktisk bliver genanvendt.

Fra 100 til 80: Det er en undtagelse, hvis alt det affald, vi indsamler til genanvendelse, rent faktisk genanvendes. Det skyldes typisk, at affaldet er ”beskidt”, fejlsorteret eller bliver ødelagt i løbet af behandlingsprocessen. For papir er det typisk sådan, at for hvert 100 kg affald i papircontaineren, bliver 80 kg til papir igen.

Vægten tæller mest: Genanvendelsesprocenten udregnes på baggrund af affaldets vægt. Det betyder, at kommuner og affaldsselskabers indsamling af tunge fraktioner som fx træ og organisk affald vægter mere end lettere fraktioner, når genanvendelsesprocenten udregnes.

EU på tværs: I EU måler og sammenligner vi landenes genanvendelse på baggrund af begrebet ’kommunalt affald’. Men hvad det dækker over, varierer fra land til land, ligesom skellet mellem ’genanvendelse’ og ’nyttiggørelse’ af og til er uklart. Derfor er sammenligning af genanvendelsesprocenter på tværs af EU-landene belagt med en væsentlig usikkerhed.

Miljøeffekt: En genanvendelsesprocent siger ikke noget om, hvad der er bedst for miljøet. Alt andet lige er det miljømæssigt bedre at genanvende et tons kobber end et tons syltetøjsglas. Og tager vi mængder ud af affaldsstrømmene, fordi vi affaldsforebygger eller genbruger direkte, bliver det sværere at opnå høje genanvendelsesprocenter.

Fremtidens genanvendelsesprocent? I affaldsbranchen er der bred enighed om, at den måde, vi anvender genanvendelsesprocenten på, er utilstrækkelig. Så hvordan kan vi måle bedre, fx ved at inddrage miljøeffekter, den reelle genanvendelse af affaldet, forebyggelse og genbrug – samt afledte effekter i andre sektorer som fx landbruget og energisektoren? Det vil Dansk Affaldsforening nu se på.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Specialkonsulent

Nanna Winkler

Dansk Affaldsforening

Specialkonsulent

Niels Remtoft

Dansk Affaldsforening

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny