Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341418 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. marts 2016 - 8:00
VARMEPUMPELØSNING I FREDENSBORG

SKOLE SPARER PENGE OG BLIVER MILJØVENLING

Den nye Vilhelmsro Skole i Fredensborg har gravet 13 km jordslanger ned og får nu både lunet og kølet lokalerne via stabil og miljøvenlig jordenergi. For kommuner er der mange penge at spare på varmeregningen ved brug af varmepumper.

Elever og lærere på Vilhelmsro Skole i Fredensborg holder tæerne lune om 
vinteren og hovedet koldt om sommeren takket være et varmepumpeanlæg fra Klimadan.

Den nordsjællandske skole har udnyttet de store omkringliggende engarealer til at nedgrave 13 kilometer jordslanger, som optager energi direkte fra jorden. Energien bruger skolen ikke blot til at opvarme om vinteren, men også til at nedkøle, når engens muld om sommeren er væsentligt koldere end skolens klasselokaler. 

Når et jordvarmeanlæg – som også kunne hedde et jordkøleanlæg – installeres 
i forbindelse med et parcelhus, udnytter ejeren ofte kun den varme, som varmepumpen genererer, mens den udledte kulde går tabt – det er trods alt de færreste husejere, der har behov for at køle huset om sommeren i regnfulde Danmark. 

- Men fordi Vilhelmsro Skole hver dag året rundt danner ramme om flere hundrede elever og lærere, er det nødvendigt også at inddrage varmepumpens kølefunktion, siger salgschef Søren Jensen fra Klimadan, der står bag det store jordvarmeanlæg.

Skolen har et estimeret varmebehov på 310 MWh og et kølebehov på 85 MWh, hvilket gjorde et varmepumpeanlæg med en varmeydelse på 270 kW til den ideelle løsning. Skolen forventer at spare betydelige beløb på energibudgettet, og jordvarme er samtidig en yderst miljøvenlig løsning, som tiltaler skolens ledelse.

Stabilt og vedligeholdelsesfrit

Maskinmester Jesper Valant fra Fredensborg Kommune står for driften af 
varmepumpeanlægget på skolen og lægger ikke skjul på, at der i starten var flere udfordringer med anlægget.

- Anlægget tabte tryk, slangerne skulle skylles igennem, og sidste vinter 

var det svært at holde skolen varm, siger han.

Nu er der styr på tingene, og varmemesteren går en tryg vinter i møde. 

- Når anlægget kører, er der tale om en meget stabil varmeforsyning i forhold til fx en gaskedel. Derudover er anlægget vedligeholdelsesfrit ud over det lovmæssige eftersyn, siger Jesper Valant.

Kommuner bugner af billige varmekilder

Kommunerne landet over bugner af varmekilder, som kan udnyttes ved hjælp af varmepumper. Potentielle varmekilder kan være alt fra jordvarme til varmegenvinding fra ventilations- og serverrum samt lokal industri med grøn symbioseprojekter.

- En gennemsnitlig dansk kommune har potentiale for at skære mindst 20 procent af sin varmeregning ved hjælp af varmepumper, siger Peter Viking.

Sparepotentialet er så stort for netop kommuner, fordi de både ligger inde 
med alle de potentielle varmekilder, og samtidig står for driften af mange større bygninger, hvor en varmepumpe ville være ideel at installere – bl.a. kan der typisk spares væsentligt på steder som plejehjem, skoler, børnehaver, vuggestuer, sportshaller og kommunekontorer. Årsagen er, at varmeproduktion 
med varmepumper er billigere end fjernvarme, olie og gas. 

Elprisen har været stabil og lav og har ikke fulgt udviklingen i olie- og gaspriserne, og med en varmepumpe 
med en virkningsgrad på typisk 4,0 er nettovarmeproduktionsprisen fortsat og konstant lav.

Cirkulær økonomi

Varmepumper er endvidere optimale i forbindelse med at udnytte el ved overgangen til ’elsamfundet’, idet varmepumperne kan bruge overskuds-el, når prisen er lav – typisk om natten, til 
gavn for ejerne. 

Moderne, effektive varmepumper kan også gavne andre end blot ejeren, da de kobler elsystemet sammen med forbrugernes varmesystem og kan udnytte overskudskapacitet på elnettet, bl.a. fra vindmøller, vandkraft mv. Overskudsproduktion et sted kan benyttes hos andre – også kaldet cirkulær økonomi. 

- Hvorfor smide overskydende el og varme væk fra lokal industri, serverrum og ventilationsanlæg osv., når man kan genvinde varmen til gavn for naboer og genboer? Glem de langsigtede energistrategier 
som EU 2020 klimamål og Energistrategi 2050-planen. Vi har teknologien nu, siger Peter Viking.

Flere faktorer

Mulighederne for varmepumper er mange, men det er vigtig med kvalificeret rådgivning for at binde teknik og muligheder sammen i sikre og brugbare løsninger. 

Der er flere ting, man skal være opmærksom på, når man installere varmepumper bl.a. med hensyn til 
miljøtilladelser, lokale forhold, Natura-2000-områder, kølemiddeltype, brinetypeved jordvarmeanlæg, serviceomkostninger og anlæggets robusthed.

- Vi mærker en øget interesse, specielt på større anlæg, hvor driftssikkerhed og økonomi er vigtige parametre. Her er en af de gode løsninger bl.a. Vilhelmsro Skolen i Fredensborg, siger Søren Jensen fra Leverandøren Klimadan.

Skal Jesper Valant giver nogle gode råd videre, skal man fra start alliere sig med en dygtig rådgiver, have detaljerede as-built-dokumenter, så man ikke graver rør over, og få skyllet anlægget godt igennem inden brug.

- Vilhelmsro Skolen har vist, at man kan opnå store besparelser ved at bruge grøn varmeteknologi, siger ekspertisechef i NIRAS Peter Viking

DU KAN GENINDVINDE VARME FRA:


• Luft

• Havvand

• Undergrund

• Procesvarme mv.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

kommunikationspartner
Susanne Junge
NIRAS

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Møde i NMS Virksomheder, i Lyngby
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Konferencen Natur & Miljø 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025
  • Teknik & Miljø - Januar 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Januar 2025

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt