Borgerne deltager i klimatilpasning i Aarhus

Aarhus Vand og Aarhus Kommune gennemfører i de kommende år et stort projekt om håndtering af regnvand i haver og offentlige arealer – også kaldet LAR - i Risvangen og Vorrevangen i det nordlige Aarhus. Projektet er et de første projekter i Danmark, hvor en stor separering udføres som en løsning på overfladen. Involvering af beboerne i de 1000 boliger er helt afgørende for, at projektet bliver en succes.

Der er mange miljømæssige, rekreative og økonomiske fordele ved at lave løsninger, hvor regnvandet håndteres lokalt eller bliver ledt væk fra haver og offentlige arealer på overfladen. Borgerne og vandselskaberne sparer penge, man minimerer trafikale gener ved ikke at grave store regnvandsledninger ned i vejen, og renseanlæggene udnyttes bedre, fordi de ikke skal håndtere regnvand sammen med spildevand. Regnvandet kan udnyttes rekreativt i haver og lokalområder, og nedsivning giver en mere naturlig afstrømning af vandet. De lokale løsninger kan være i form af nedsivning, regnbede, grønne tage, genanvendelse af regnvand til toiletskyl og vask samt fordampning. Afledning af regnvand på overfladen kan være i form af render, nedsivningskanaler, regnbede og vejbede. Ved afledning via render og kanaler ledes regnvandet til nedsivning eller til nærmeste vandløb, sø eller hav. Det kan også være via ”vandtransportveje”, der under skybrud hurtigt kan lede vandet derhen, hvor det ikke gør skade. I dette projekt afledes vandet til Aarhus Bugt ved badestedet ”Den Permanente”.

Man kan med lokal afledning af regnvand (LAR) skabe blå og grønne løsninger og større biodiversitet til glæde for både borgere, dyreliv og natur. Det er et godt alternativ til dyre, traditionelle separatkloakeringsløsninger, som ikke giver nogen rekreativ gevinst – men udelukkende en miljømæssig gevinst i form af forbedret vandkvalitet. Det er der stor enighed om i vandbranchen og i kommunerne, men hvordan griber man denne form for innovativ klimatilpasning an, og hvordan inddrager man beboerne?

Lokale løsninger på overfladen

I Aarhus Vand har vi sammen med Aarhus Kommune allerede lavet flere
pilotprojekter med LAR-løsninger, som beboerne i de berørte områder har bakket op om og været glade for. Men her har der været tale om mindre områder med meget god nedsivningsevne. Det gælder bl.a. et lille parcelhusområde i Brabrand, hvor undergrunden over-vejende består af sand. En helt anden og meget mere kompleks udfordring er det, når vi giver os i kast med et ældre, 50 hektar stort boligområde med leret jord, høj grundvandsstand og små grunde. Sådan er situationen mange af
de steder i Aarhus, som i kommunens spildevandsplan er udpeget til at få adskilt
regn- og spildevand i forbindelse med, at kloaksystemet skal fornyes. I Aarhus Kommune og Aarhus Vand ønsker vi, at fremtidens regnvandsløsninger i det omfang, det overhovedet er muligt, udføres som lokale løsninger sammen med løsninger på overfladen af de grunde, vi har nævnt ovenfor. Og vores undersøgelser af jordbundsforhold og hydrauliske forhold viser, at lokale løsninger i kombination med overfladeløsninger er muligt og dermed det rigtige i området. Vores undersøgelser
viser også, at massiv nedsivning ikke er mulig. Men vi stødte på modstand, da vi i foråret 2014 første gang præsenterede projektet for beboerne i Risvangen og Vorrevangen.

Styrket kommunikation

Der var usikkerhed og bekymring hos en del beboere i forhold til, om LAR-løsninger er det rigtige i et område, der af nogle betegnes som ”én stor lerknold”, og hvor mange har problemer med grundvand i kælderen. Ville LAR-løsninger ikke blot forværre situationen?, lød ræsonnementet. Og ville projektet ikke resultere i byggerod i haverne og store regninger? Vi må være ærlige og sige, at vi i første omgang ikke havde svar på alle spørgsmål. For der er tale om et LAR-innovationsprojekt i det formentligt hidtil største samlede område i Danmark, og mange sten skal vendes både i konkret og overført betydning for at finde frem til de rigtige løsninger. Derfor besluttede vi at gentænke vores involvering af beboerne i projektet. Vi ønskede at give alle den størst mulige tryghed i beslutningsprocessen og styrkede derfor vores kommunikationsindsats markant. Derudover udskød vi datoen for, hvornår man skulle beslutte sig for, om man i fremtiden vil håndtere regnvandet i sin egen have, eller om man ønsker at udlede det til Aarhus Vands regnvandssystem på overfladen i de offentlige arealer.

Fra utilfredshed og utryghed til accept og engagement

Vi har her et år efter projektstart bl.a. holdt fire beboermøder, udsendt syv
nyhedsbreve, afholdt to workshops om nedsivning og håndtering af regnvand på egen grund samt løsninger på overfladen i de offentlige arealer, etableret syv forskellige haver som demonstrationshaver, holdt havevandringer, ydet gratis råd og vejledning i 80 haver i forhold til valg af løsning og holdt et hav af møder og telefonsamtaler med beboere og boligforeninger. Især har indsatsen med råd og vejledning, hvor vi
har tilbudt, at beboerne kunne få besøg i deres have og få vurderet konkrete løsningsmuligheder – været en succes. Det har bidraget til at give beboerne
tryghed i forhold til at vælge den rigtige løsning. Og er det så lykkedes os at vende utilfredshed og utryghed til accept og engagement? Ja – det er rent faktisk lykkedes os at give beboerne tryghed i forhold til løsninger, de hver især har valgt. I omkring 175 haver har beboerne valgt at håndtere regnvandet
på egen grund.

Og mange har bidraget med idéer og kreative løsninger – både i haverne og i de offentlige arealer. Men det har været afgørende for succesen, at vi har skabt tryghed om løsningerne, og at vi synliggjort mulighederne. Et plus har det også været, at vi har arbejdet med at løse andre udfordringer i området som for eksempel hastighedsdæmpning på vejene.

Vi har gennem projektet lært, at beboerne skal informeres grundigt om
indsigelsesmulighederne i kommunens høringsfase, og at det er vigtigt at adskille den politiske beslutning om adskillelse af regnvand og spildevand og den praktiske gennemførelse af et LAR-projekt. Og projektet skal først præsenteres for beboerne, når kommune og vandselskab specifikt har kortlagt områdets fysiske forhold, bl.a. geologi, så det bliver nemt og overskueligt for beboerne at vælge den rigtige løsning
og komme med input til processen. Erfaringerne fra Risvangen og Vorrevangen
vil blive brugt, når andre områder i Aarhus skal gennem en lignende proces med at finde måder at håndtere regnvandet på lokalt.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Fagchef

Anne Lausten

Aarhus Vand

Projektchef

Inge Halkjær Jensen

Aarhus Vand

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Borgerne deltager i klimatilpasning i Aarhus

Lokale løsninger på overfladen

Styrket kommunikation

Fra utilfredshed og utryghed til accept og engagement

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper