Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341427 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Vand fra oven, neden  og siden truer kysterne
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. november 2015 - 8:00
KYSTGRUNDEJERNES UDFORDRING

Vand fra oven, neden og siden truer kysterne

Ejere af kystgrunde har ansvar for at beskytte kysten mod havet. Desuden udfordres mange af de lavtliggende grundejere af høj grundvandstand - en fare ved skybrud. Nogle grundejere udfordres desuden af faren for oversvømmelse af åvand ved kraftig nedbør. Løsningen er enten afbødning eller tilpasning.

Danmark er et kystland med 7.300 km kystlinje. Kysterne i Danmark er de fleste steder bløde og formes derfor af naturens kræfter. Den naturlige dynamik er fascinerende. Så fascinerende, at der de seneste 100 år er bygget mange huse og anlagt meget infrastruktur i kystnærhedszonen. Derved er der etableret et spændingsfelt mellem den naturlige dynamik, husene og infrastrukturen.

Spændingsfeltet er tilstede hele tiden, men har størst opmærksomhed, når medierne har fokus på det under storme, når huse oversvømmes eller trues af havets nedbrydning, såkaldt erosion. I fremtidens klima forøges spændingsfeltet, fordi der sandsynligvis vil komme kraftigere nedbør. Nedbør 
som vil kunne forekomme sammen med stormflod i havet. Middelvandstanden i havet vil stige, og derved vil stormflodsvandstandene også stige. Faren for oversvømmelse og erosion vil derfor også stige. Det er desuden forventeligt, at urbaniseringen af kysterne i Danmark vil fortsætte, hvilket også forøger spændingsfeltet.

Der er principielt to måder at håndtere spændingsfeltet på, afbødning og tilpasning.

Afbødning gennem planlægning

Afbødning kan ske gennem planlægning af anvendelsen af kystnærhedszonen. Gennem Planloven er det muligt for kommunerne at reducere spændingsfeltet gennem den kommunale planlægning. Der står i planloven, at landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Desuden gælder det for planlægning i kystnærhedszonen, at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige 
tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.

Der er udviklet screeningsværktøjer til at afdække, om et område vil kræve særlig kystbeskyttelse, såfremt der planlægges for bebyggelse eller infrastruktur det pågældende sted. Screening for erosion kan ske ved at anvende erosionsatlasset på kystatlas.kyst.dk. Her kan desuden hentes 
oplysninger om, hvor høje stormfloder kan blive nu og i fremtiden. På www.klimatilpasning.dk kan screening for oversvømmelse af havvand foretages med værktøjet Havvand på Land. Der kan desuden ses scenarier for nutidens og fremtidens nedbørshændelser samt grundvand.

Anvendelsen af screeningsværktøjerne, og hvordan disse kan anvendes af kommunerne i lokalplanlægningen, er beskrevet i publikationen ”Guidelines for klimatilpasning” på www.kyst.dk. Heri findes inspiration til at arbejde med planlinjer og aktionslinjer i planlægningen. Planlinjer anvendes til at afgrænse de kystnære områder, hvor der er fare for erosion eller oversvømmelse nu og i fremtiden. Aktionslinjer angiver grænsen for, hvornår der skal tages aktion på faren for oversvømmelse 
eller erosion.

Afbødning kan også ske ved nationale/globale tiltag, som reducerer de menneskeskabte klimaforandringer i fremtiden.

Tilpasning og beskyttelse

Tilpasning kan typisk ske ved en form for kystbeskyttelse og anden form for beskyttelse mod vand. I forhold til kystbeskyttelse skelnes mellem beskyttelse mod erosion og beskyttelse mod oversvømmelse. 

Erosionsbeskyttelse kan opdeles i aktiv og passiv kystbeskyttelse. Aktiv erosionsbeskyttelse fungerer ved aktivt at tilføre nyt materiale/sediment til en kyststrækning som erstatning for det materiale, bølger og strøm uundgåeligt transporterer til nedstrøms kyststrækninger, hvor det aflejres. Aktive erosionsbeskyttelsesmetoder er sand- eller ralfodring, som sker på stranden eller 
på havbunden i den aktive kystprofil. Passive kystbeskyttelsesmetoder fungerer ved at nedsætte kysttilbagerykningen, hvor de etableres. Tilbagerykningen af kystprofilet kan ikke standses 
med passiv kystbeskyttelse, og disse forøger erosionen nedstrøms.

Langt det meste erosionsbeskyttelse i Danmark er udført som passiv kystbeskyttelse af den enkelte grundejer. Det gør, at kysttilbagerykningen er fortsat det pågældende sted med forøget sårbarhed over for storm til følge og mange steder tab af rekreativ værdi, fordi stranden er helt eller delvist forsvundet. Under storme ses derfor svigt af den passive erosionsbeskyttelse

Grundejere mangler viden

Der flere årsager til, at erosionsbeskyttelsen ikke udføres med et element af aktiv kystbeskyttelse. En primær grund er, at grundejerne ikke har nok viden om kystdynamik og erosionsbeskyttelsesmetoder. 
De baserer sig ofte på en tro om kystdynamik og kystbeskyttelsesmetodernes virkning, som ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden. En anden primær grund er, at grundejerne har primært fokus på at få dækket deres øjeblikkelige behov for kystbeskyttelse af deres hus og derfor ofte prioriterer effekten på naboejendomme, de øvrige brugere af kysten samt de langsigtede effekter lavere.

Kommunen har hjemmel i Kystbeskyttelsesloven til at gennemføre en kystbeskyttelsessag over flere ejendomme. Særligt i forhold til erosionsbeskyttelse er denne hjemmel sjældent anvendt. Det er der flere årsager til. En væsentlig årsag er fastsættelse af en model for fordeling af udgifterne til erosionsbeskyttelsen.

Beskyttelse mod oversvømmelse

Oversvømmelsesbeskyttelse foretages i byer ofte ved at bygge lodrette mure i en eller anden form og tænkes ind i byrummet med en rekreativ funktion. Lodrette mure er egnede, hvor pladsforholdene er begrænsede, og hvor bølgepåvirkningerne er små. I det åbne land anvendes diger, som typisk indpasses i landskabet det pågældende sted. Også ved diger kan den rekreative funktion tænkes ind i designet. Desuden bør digerne i mange tilfælde anlægges tæt på de huse, som har behov for oversvømmelsesbeskyttelse, fordi det ofte reducerer udgifterne samt reducerer højden 
på diget, hvorved udsigten fra husene forbedres. Endelig kan oversvømmelsesbeskyttelse ske ved regionale løsninger, som har mange andre påvirkninger end den beskyttende effekt.

Kystbeskyttelse har den store fordel, at det er relativt enkelt at tilpasse løbende til fremtidens klimaforandringer, og derfor bør klimatilpasningen også ske løbende. For at det kan ske, er det vigtigt, at det fysisk er muligt at tilpasse kystbeskyttelsen ved, at der er reserveret plads til det i sektor-planerne.

…grundejerne har ikke nok viden om kystdynamik og erosionsbeskyttelsesmetoder. 
De baserer sig ofte på en tro om kystdynamik og kystbeskyttelsesmetodernes virkning, som ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kystteknisk Chef
Per Sørensen
Kystdirektoratet

Relaterede sider

  • Hvad er en "principiel" afgørelse?
  • Ledige vandløbs- og kyststillinger i Vordingborg Kommune
  • Krav til oplysninger ved anmodninger om kommunale fællesprojekter
  • Definition af "enighed" i forhold til en kystbeskyttelsesansøgning
  • Slagelse Kommune søger kystbeskyttelsesmedarbejder
  • Administrationsgebyr for administration af kystbeskyttelseslag (fx opkrævning af bidrag)
  • Varighed af projekter efter §1a - kommunale fællesporjekter
  • Hvad gør I? Lægger jeres kommuner ud for projektudarbejdelse? eller lægger den udgift på grundejerne?
  • Moms eller ej på bidrag til kommunalt fællesprojekt
  • Tilladelse til sandfodring i Rødvig

Faglige emner

Natur og overfladevand›Kyster og strande

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt