Vand fra oven, neden og siden truer kysterne

Ejere af kystgrunde har ansvar for at beskytte kysten mod havet. Desuden udfordres mange af de lavtliggende grundejere af høj grundvandstand - en fare ved skybrud. Nogle grundejere udfordres desuden af faren for oversvømmelse af åvand ved kraftig nedbør. Løsningen er enten afbødning eller tilpasning.

Danmark er et kystland med 7.300 km kystlinje. Kysterne i Danmark er de fleste steder bløde og formes derfor af naturens kræfter. Den naturlige dynamik er fascinerende. Så fascinerende, at der de seneste 100 år er bygget mange huse og anlagt meget infrastruktur i kystnærhedszonen. Derved er der etableret et spændingsfelt mellem den naturlige dynamik, husene og infrastrukturen.

Spændingsfeltet er tilstede hele tiden, men har størst opmærksomhed, når medierne har fokus på det under storme, når huse oversvømmes eller trues af havets nedbrydning, såkaldt erosion. I fremtidens klima forøges spændingsfeltet, fordi der sandsynligvis vil komme kraftigere nedbør. Nedbør
som vil kunne forekomme sammen med stormflod i havet. Middelvandstanden i havet vil stige, og derved vil stormflodsvandstandene også stige. Faren for oversvømmelse og erosion vil derfor også stige. Det er desuden forventeligt, at urbaniseringen af kysterne i Danmark vil fortsætte, hvilket også forøger spændingsfeltet.

Der er principielt to måder at håndtere spændingsfeltet på, afbødning og tilpasning.

Afbødning gennem planlægning

Afbødning kan ske gennem planlægning af anvendelsen af kystnærhedszonen. Gennem Planloven er det muligt for kommunerne at reducere spændingsfeltet gennem den kommunale planlægning. Der står i planloven, at landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Desuden gælder det for planlægning i kystnærhedszonen, at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige
tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.

Der er udviklet screeningsværktøjer til at afdække, om et område vil kræve særlig kystbeskyttelse, såfremt der planlægges for bebyggelse eller infrastruktur det pågældende sted. Screening for erosion kan ske ved at anvende erosionsatlasset på kystatlas.kyst.dk. Her kan desuden hentes
oplysninger om, hvor høje stormfloder kan blive nu og i fremtiden. På www.klimatilpasning.dk kan screening for oversvømmelse af havvand foretages med værktøjet Havvand på Land. Der kan desuden ses scenarier for nutidens og fremtidens nedbørshændelser samt grundvand.

Anvendelsen af screeningsværktøjerne, og hvordan disse kan anvendes af kommunerne i lokalplanlægningen, er beskrevet i publikationen ”Guidelines for klimatilpasning” på www.kyst.dk. Heri findes inspiration til at arbejde med planlinjer og aktionslinjer i planlægningen. Planlinjer anvendes til at afgrænse de kystnære områder, hvor der er fare for erosion eller oversvømmelse nu og i fremtiden. Aktionslinjer angiver grænsen for, hvornår der skal tages aktion på faren for oversvømmelse
eller erosion.

Afbødning kan også ske ved nationale/globale tiltag, som reducerer de menneskeskabte klimaforandringer i fremtiden.

Tilpasning og beskyttelse

Tilpasning kan typisk ske ved en form for kystbeskyttelse og anden form for beskyttelse mod vand. I forhold til kystbeskyttelse skelnes mellem beskyttelse mod erosion og beskyttelse mod oversvømmelse.

Erosionsbeskyttelse kan opdeles i aktiv og passiv kystbeskyttelse. Aktiv erosionsbeskyttelse fungerer ved aktivt at tilføre nyt materiale/sediment til en kyststrækning som erstatning for det materiale, bølger og strøm uundgåeligt transporterer til nedstrøms kyststrækninger, hvor det aflejres. Aktive erosionsbeskyttelsesmetoder er sand- eller ralfodring, som sker på stranden eller
på havbunden i den aktive kystprofil. Passive kystbeskyttelsesmetoder fungerer ved at nedsætte kysttilbagerykningen, hvor de etableres. Tilbagerykningen af kystprofilet kan ikke standses
med passiv kystbeskyttelse, og disse forøger erosionen nedstrøms.

Langt det meste erosionsbeskyttelse i Danmark er udført som passiv kystbeskyttelse af den enkelte grundejer. Det gør, at kysttilbagerykningen er fortsat det pågældende sted med forøget sårbarhed over for storm til følge og mange steder tab af rekreativ værdi, fordi stranden er helt eller delvist forsvundet. Under storme ses derfor svigt af den passive erosionsbeskyttelse

Grundejere mangler viden

Der flere årsager til, at erosionsbeskyttelsen ikke udføres med et element af aktiv kystbeskyttelse. En primær grund er, at grundejerne ikke har nok viden om kystdynamik og erosionsbeskyttelsesmetoder.
De baserer sig ofte på en tro om kystdynamik og kystbeskyttelsesmetodernes virkning, som ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden. En anden primær grund er, at grundejerne har primært fokus på at få dækket deres øjeblikkelige behov for kystbeskyttelse af deres hus og derfor ofte prioriterer effekten på naboejendomme, de øvrige brugere af kysten samt de langsigtede effekter lavere.

Kommunen har hjemmel i Kystbeskyttelsesloven til at gennemføre en kystbeskyttelsessag over flere ejendomme. Særligt i forhold til erosionsbeskyttelse er denne hjemmel sjældent anvendt. Det er der flere årsager til. En væsentlig årsag er fastsættelse af en model for fordeling af udgifterne til erosionsbeskyttelsen.

Beskyttelse mod oversvømmelse

Oversvømmelsesbeskyttelse foretages i byer ofte ved at bygge lodrette mure i en eller anden form og tænkes ind i byrummet med en rekreativ funktion. Lodrette mure er egnede, hvor pladsforholdene er begrænsede, og hvor bølgepåvirkningerne er små. I det åbne land anvendes diger, som typisk indpasses i landskabet det pågældende sted. Også ved diger kan den rekreative funktion tænkes ind i designet. Desuden bør digerne i mange tilfælde anlægges tæt på de huse, som har behov for oversvømmelsesbeskyttelse, fordi det ofte reducerer udgifterne samt reducerer højden
på diget, hvorved udsigten fra husene forbedres. Endelig kan oversvømmelsesbeskyttelse ske ved regionale løsninger, som har mange andre påvirkninger end den beskyttende effekt.

Kystbeskyttelse har den store fordel, at det er relativt enkelt at tilpasse løbende til fremtidens klimaforandringer, og derfor bør klimatilpasningen også ske løbende. For at det kan ske, er det vigtigt, at det fysisk er muligt at tilpasse kystbeskyttelsen ved, at der er reserveret plads til det i sektor-planerne.

…grundejerne har ikke nok viden om kystdynamik og erosionsbeskyttelsesmetoder.
De baserer sig ofte på en tro om kystdynamik og kystbeskyttelsesmetodernes virkning, som ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kystteknisk Chef

Per Sørensen

Kystdirektoratet

Faglige emner

Natur og overfladevand›Kyster og strande

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Vand fra oven, neden og siden truer kysterne

Afbødning gennem planlægning

Tilpasning og beskyttelse

Grundejere mangler viden

Beskyttelse mod oversvømmelse

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper