Dualisme i kommunens erhvervsrolle

Kommunerne bliver målt og vejet og deres ydeevne sættes under lup af erhvervsorganisationer som DI, Dansk Byggeri og Dansk Erhverv. Det presser kommunerne, som i dag skal balancere mellem deres myndighedsansvar og deres servicehåndtering af de lokale virksomheder. Speciale-afhandling fra Roskilde Universitet sætter Vejen og Køge under lup.

Kommunerne er virksomhedernes indgang til det offentlige. Det er kommunen som virksomheden er i kontakt med, når der skal søges om byggetilladelser, miljøgodkendelser og ift. drift, udvikling og opstart af virksomhed. Derfor er det vigtigt, at mødet mellem kommune og virksomhed forløber gnidningsfrit. Det er vigtigt, at virksomheden oplever, at kommunen er imødekommende og ønsker at hjælpe virksomheden – ligeledes er det vigtigt, at virksomheden er tydelig omkring sine forventninger til kommunen.

En ny speciale-afhandling fra Roskilde Universitet har vist, at kommunernes erhvervsfremme er påvirket og begrænset af deres omverden. Det gælder de regler, normer og værdier som f.eks. bliver udstukket fra regeringen, eller som sættes på dagsordenen af forskellige interesseorganisationer.

I dag er der et stort fokus på at skabe bedre rammevilkår for det lokale erhvervsliv. En opgave, der er lagt ud til kommunerne, fordi de har viden om lokale forhold og kan være med til at skabe et tættere samarbejde med de lokale virksomheder. Måden kommunerne tilrettelægger deres erhvervsfremmeindsats varierer derfor fra kommune til kommune, og den varierende opgavehåndtering gør det oplagt for kommunerne at blive endnu bedre til at vidensdele og tage ved lære af hinandens metoder og bedste praksisser. Her er det værd at fremhæve de kommuner, som klarer sig særlig godt, når det kommer til erhvervsfremme.

FAKTA:

Specialet tager udgangspunkt i Køge og Vejen kommuner. Fem virksomheder i hver kommune er interviewet om deres oplevelse af kommunens erhvervsfremmeindsats samt den erhvervsansvarlige i de to kommuner.

De erhvervsvenlige kommuner

Specialet fra Roskilde Universitet sætter fokus på to kommuner, som klarer sig godt på de omtalte lister fra DI og Dansk Byggeri. Køge og Vejen er begge kommuner, der er gode til at tilpasse sig lokale forhold, og de virksomheder, som er blevet spurgt i forbindelse med undersøgelsen fra Roskilde Universitet, udviser stor tilfredshed:

”Og det der med at kommunen er med til at bidrage til, at ting kan ske konstruktivt og hurtigt, det er jo selvfølgelig meget erhvervsvenligt, kan man sige, fordi det er det, der gør, at man bor her og er glad ved det” (virksomhed i Køge Kommune).

Specialet fra rapporten viser også, at jo mere kontakt kommunen har til de lokale virksomheder, des bedre bliver oplevelsen af kommunen for virksomhederne. Kommunerne bruger allerede meget tid på kommunikation og formidling, og der er tydelige tegn på, at det kan betale sig. Men selvom Køge og Vejen kommuner gør det godt, er der stadig plads til forbedring:

”Jeg tror, at erhvervslivet i Køge by er glad. Men jeg har en meget klar fornemmelse af, at man nedprioriterer eller glemmer resten af kommunen” (virksomhed i Køge Kommune).

Det er vigtigt at huske alle virksomheder – også dem i de mindre byer. Det er ikke kun i bymidten, der skal udvikles. For begge kommuners vedkommende viser det sig, at enkelte virksomheder i kommunen føler sig glemt og overset i kommunens fokus på tiltrækning af nye virksomheder, vækst og udvikling. De eksisterende virksomheder ønsker også, at kommunen lytter og tilpasser sig deres behov.

Det helt afgørende for virksomhederne er, at kommunen møder dem i øjenhøjde og udviser respekt for, at virksomhedens henvendelse har stor betydning for virksomhedens kerneforretning. De små detaljer og sagsbehandlerens rolle er utrolig vigtig for den måde, som virksomheden oplever kommunen på. Én sagsbehandler kan ødelægge virksomhedens oplevelse af kommunen, hvis den enkelte sagsbehandler ikke udviser respekt og agerer som en samarbejdspartner, der ønsker det bedste for virksomheden.

Kommunen som myndighed og samarbejdspartner

Rapportens resultater viser tydeligt, at der opstår en dualisme i kommunens erhvervsrolle. En tilfredsstillende erhvervsfremme kræver, at kommunen formår at balancere imellem myndighedsrollen og servicerollen på en optimal måde. Den offentlige sektor er i en udvikling, hvor der er stadig større behov for at kunne gå i dialog med flere forskellige aktører, at kunne facilitere og være proaktiv. Der stilles større krav til det offentlige, og øgede forventninger bevirker, at det ikke længere er nok at løse en opgave – nu skal der løses en opgave, som skaber værdi for brugeren. Der hersker ikke tvivl om, at kommunerne påtager sig begge roller. Kommunen er myndighed, og det skal den blive ved med at være. Den skal bare samtidig være en åben og brugerorienteret organisation for at opnå tilfredshed blandt de lokale virksomheder. Det er dette skisma mellem myndighed og samarbejdspartner, der kan give anledning til vanskeligheder i arbejdet, men det er også i dette skisma, at kommunerne for alvor kan rykke på deres erhvervsfremmeindsats.

Bevar den decentrale model

Rapporten fremhæver også, at det kommunale råderum på erhvervsfremmeområdet er stort, og der er som nævnt mulighed for at tilpasse sig nærmiljøet og de lokale omstændigheder. Det giver samtidig den risiko, at man som kommune kan famle i blinde i forsøget på at gøre alle tilfredse. Det er vigtigt at understrege, at det er en (næsten) umulig opgave at gøre alle tilfredse, fordi der hersker så mange forskellige krav og forventninger – både fra de forskellige typer af virksomheder og lovgivningsmæssige krav fra regeringen samt normative krav og forventninger fra erhvervsorganisationerne. Men gevinsten ved den decentrale model er, at det giver fleksible rammer, som muliggør, at den enkelte kommune kan imødekomme de lokale virksomheders krav og forventninger. Der eksisterer en bred vifte af forhold, som kommunerne skal forholde sig til, og ved at standardisere erhvervsfremme vil kommunerne komme længere væk fra deres lokale virksomheder.

Den tætte dialog og det lokale kendskab, som virksomhederne efterspørger, vil være endnu vanskeligere at opnå. En centralisering kan måske medføre besparelser, idet nogle standardhenvendelser vil kunne besvares hurtigere og mere effektivt. Omvendt er det helt centralt for rapportens resultater, at det ikke nødvendigvis er hurtigere svar, der er lykken for virksomhederne – langt hen ad vejen ønsker virksomhederne blot en afklaring om, hvornår de kan forvente et svar – og at kommunen så overholder det.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Cand.Scient.Adm

Bastian Aagaard Jeppesen

Cand.Scient.Adm og Vækst & Udviklingskonsulent

Nana Vestergaard Eriksen

Halsnæs Kommune

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Miljø og grundvand

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Dualisme i kommunens erhvervsrolle

FAKTA:

De erhvervsvenlige kommuner

Kommunen som myndighed og samarbejdspartner

Bevar den decentrale model

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper