Resultater fra forskningen peger på, at restaurering med dødt ved vil være mest effektiv i vandløb, der i forvejen har få elementer, som nedsætter strømmen, og som ikke er præget af hårdt substrat som sten og grus. Det gælder fx sanddominerede vestjyske vandløb samt stærkt kanaliserede og udgravede vandløb med substrat af sand og mudder.
Man bør især vælge de trætyper, der naturligt hører hjemme på brinken, dvs. oftest løvtræer som el og pil. Generelt skal man sørge for, at det udlagte ved ikke kan flytte sig med strømmen for at sikre, at restaureringen holder så længe som muligt. Det gør man naturligt ved at vælge tilstrækkeligt store træer, og man bør undgå forankring i brinken med jernkæder. Man kan forlænge levetiden og effekten af sådanne restaureringer ved at supplere indsatsen og med tiden vælte eksisterende brinktræer.
DCE, Aarhus Universitet, udgiver om kort tid et faktablad om brugen af dødt ved som virkemiddel ved vandløbsrestaurering. Det er tanken, at dette, og lignende kortfattede vejledninger, skal målrettes kommunale miljømedarbejdere, og at faktabladene, på grundlag af den nyeste faglige viden på området, kan hjælpe kommunerne og deres rådgivere til at vælge evidens-baserede virkemidler, som bygger på fakta frem for formodninger.
