Grønne byrum fremmer sundhed

Borgeres sundhed er en merværdi, som er oplagt at tænke ind i anlægsprojekter som fx klimatilpasning. Bestemte virkemidler i designprocessen kan skabe den ønskede effekt.

Tilbage i tiden var det en selvfølge, at man levede med og i naturen, men urbaniseringen har resulteret i en distancering til det, der engang var så selvfølgeligt. Nu har forskning af relationen mellem menneske og natur vist, at naturen har nogle positive sundhedsmæssige effekter. Derfor er det af WHO også gjort klart, at adskillelsen mellem menneske og natur bør minimeres, og at naturen bør genintroduceres i fremtidens byplanlægning.

Naturens evne til at stimulere den del af hjernen, der kobler tankerne fra hverdagens stress og krav er altafgørende for det moderne menneske, hvad end det er naturkontakt i boligen, på arbejdspladsen, i skolegården, i frokostpausen eller på shopping turen. Genintroduktion af natur i bymiljøer blandt andet gennem klimatilpasningsprojekter kan skabe en fysisk, social og mental sundhedsmæssig værdi for borgere såvel som besøgende. Men klimatilpasning er ikke pr. definition sundhedsfremmende. Det kræver et sammenspil mellem konkret regnvandshåndtering på overfladen og forståelse for virkemidler og rammer, der kan støtte en sundhedsfremmende brug.

I ideudviklingen af klimatilpasningsprojekter bør man tage begrebet merværdi til et dybere stadie og identificere den konkrete, ønskede effekt af projektet, hvad end det er grønne byrum, legepladser, boligforeninger eller byens gader og stræder, der skal klimatilpasses. Sundhedsfremmende landskaber kræver, at man prioriterer designet af overfladeløsningen, så oplevelsesværdien øges. Og her er den eksisterende evidens for sundhedsfremmende miljøer afgørende for et godt resultat.

Ydermere er målgruppens behov og ønsker en vigtig brik i udviklingsfasen. Det er herigennem, der skabes ejerskab, og det er her, de overordnede koncepter kan forankres i stedet.

Ofte af nødvendighed, men også som princip, foretrækkes i dag den tætte by som byplanlægningskoncept, og det sætter i høj grad antallet af grønne kvadratmeter under pres.

Virkemidler til sunde byer

De virkemidler, som Grontmij anvender for at sikre sundhedsmæssig værdi og det sunde byliv, tager udgangspunkt i den evidens, der beskriver de vigtigste parametre for, at både mental, social og fysisk velbefindende kan være til stede. Grontmij beskriver virkemidlerne i tre kategorier, som i treenighed, og via konkrete fysiske greb i byens udformning, danner rammerne for klimatilpasning, byrum og bygninger.

• Sammenhæng og Nærhed handler om at skabe en fysisk og visuel grøn forbindelse. Borgere skal have mulighed for at opleve et grønt rum i nær afstand fra egen bolig, arbejdsplads eller andet ærinde i byen. Forskning viser, at en afstand på max 300 meter er optimal, da de grønne områder dermed vil blive anvendt hyppigt. Størrelsen af det grønne byrum er ikke afgørende og kan variere fra lille bitte til meget stor. Men sammenhængen er vigtig. Det er den, der skaber den grønne infrastruktur i byen og er en vigtig parameter i byens samlede struktur.

• Nysgerrighed og Fascination handler om at skabe stimulans til den del af hjernen, der får os til at slappe af og koble fra. Gennem diversitet i beplantning, belægninger og bygninger, mønstre i farver og terræn og bevægelse i terræn kan man opnå den effekt. Byens mennesker bliver nysgerrige, og byen bliver dragende.

• Rum og Variation handler om at skabe variation i den rumlige oplevelse af områderne. Der kan være åbne og lukkede rum, hvor plantevalget er med til at definere rammerne. Der kan være byrum til sociale og fysiske aktiviteter, mens andre byrum lægger op til mere stille og privat brug. Byrummene kan skabe mødesteder og mulighed for pause. Variation i byrum skal altså kunne fornemmes og opleves forskelligt og sammen med de øvrige virkemidler skabe en helhedsoplevelse, der fremmer social, mental og fysisk velbefindende.

Ofte af nødvendighed, men også som princip, foretrækkes i dag den tætte by som byplanlægningskoncept, og det sætter i høj grad antallet af grønne kvadratmeter under pres. Derfor står byplanlægningen over for udfordringer i forhold til relationen mellem mennesker og natur. De tre kategorier beskriver de virkemidler, som skal være med til at håndtere udfordringerne.

Merværdi og multifunktionalitet

Den sunde by med det sunde byliv med grøn natur er og bør være et ønskeligt mål for de fleste bygherrer og myndigheder uafhængig af anlægsprojektets såvel skala som type.

Et herskende paradigme ved anlægsprojekter i dag, herunder klimatilpasningsprojekter er, for mange bygherrer, at projekterne ikke kun skal håndtere ét konkret formål som fx bolig, kontor, infrastruktur eller klimatilpasning, men at projekterne også skal skabe merværdi og multifunktionalitet, fx i forhold til sundhed.

Alle typer af anlægsprojekter bør ideelt medvirke til den sunde by med det sunde byliv. Fx i form af en smuk æstetisk oplevelse, men også med nærvær af naturen og det grønne. Med en tilgang til opgaven, der udspringer fra evidensbaseret viden om de positive effekter mellem menneske og natur, kan WHO’s brede sundhedsbegreb implementeres både i forhold til fysisk, mental og social velbefindende for de mennesker, der dagligt færdes i byen.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Projektchef

Steffen Damgaard Nielsen

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Miljø og grundvand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Grønne byrum fremmer sundhed

Virkemidler til sunde byer

Merværdi og multifunktionalitet

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper