Vindmøller drejer forgæves!

Store varmepumper: Demonstrationsprogram og rejsehold

På Finansloven for 2015 indgår en pulje på 27,5 mio. kr. i 2015 og 27,7 mio. kr. i 2016, i alt 55,2 mio. kr., til at etablere og udbrede kendskabet til anvendelse af store el-drevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Puljen skal gennem et demonstrationsprogram dokumentere de driftsmæssige og selskabsøkonomiske fordele for fjernvarmeværkerne og kickstarte udbygningen for, at en større udbygning med store varmepumper kan komme i gang efterfølgende. Endvidere er afsat 4,0 mio. kr. om året i perioden 2015-2017 til et rejsehold, der har til formål at hjælpe fjernvarmeværker med konkret implementering af varmepumpeløsninger. Rejseholdet skal rådgive værkerne om de konkrete muligheder for at etablere en stor varmepumpe til fjernvarmeproduktion ud fra de energiressourcer, der er tilgængelige i nærområdet. Målgruppen for rejsehold og demonstrationsprogram vil være fjernvarmeværker, som i dag er baseret på naturgasfyret kraftvarme.

Grundlæggende er det en solstrålehistorie, selvom det handler om vind. Danmarks produktion af vindenergi stiger og understøtter den energipolitiske aftale og målsætning om, at 50 procent af det danske elforbrug i 2020 skal komme fra vind. Etableringen af 600 MW havmøller på Kriegers Flak i Østersøen, 400 MW på Horns Rev ved Vesterhavet og 500 MW kystnære havvindmøller er bl.a. del af aftalen. Allerede i 2014 nåede vindmølle-produktionen op på næsten 40 pocent af forbruget. En oplagt anvendelse af den grønne vindmølle-strøm er øget anvendelse af varmepumper på fjernvarmeværkerne til erstatning for både kul, naturgas og ineffektiv biomasseanvendelse . Og det er så her, at solstrålehistorien nærmere bliver til en molbohistorie, for systemet af afgifter og tilskud gør det uattraktivt at etablere store varmepumper på fjernvarmeværkerne og det betyder, at vindmøllestrømmen i stedet afsættes til udlandet. Fjernvarmeværkerne står foran en storstilet omstilling, hvor naturgas udskiftes med biomasse. Biomassen er attraktiv, fordi den i modsætning til el (og olie og naturgas) ikke er afgiftsbelagt. I runde tal vil 1 MWh fjernvarme produceret med varmepumpe koste 400 kr, mens fjernvarme produceret med biomasse vil koste mellem 200 og 300 kr, så det er en meget væsentlig prisforskel. Lidt forenklet kan det opsummeres som, at den vindmølle-producerede el, på grund af afgiftssystemet, ikke anvendes til varmeproduktion, det gør i stedet biomasse, der transporteres fra Nordamerika til Danmark.

Ønsker varmepumper fremmet

Hos Dansk Fjernvarme som repræsenterer mere end 400 fjernvarmeværker er budskabet klart: - Samfundsøkonomisk er det meget interessant at fremme brugen af store varmepumper mange steder i fjernvarmeforsyningen, men afgiftssystemet betyder, at de ikke er konkurrencedygtige, og derfor er det ikke attraktivt for vores medlemmer at investere i de store varmepumper, siger analysechef Jesper Koch, i fjernvarmens tænketank ,Grøn Energi, der efterspørger bedre rammebetingelser for at fremme varmepumperne. - Vi foreslår, at man fjerner PSOafgiften på el til varmepumperne og samtidigt lader varmepumperne tælle med i forhold til den energispareforpligtelse som værkerne har. Nedsættelse af el-tarifferne bør elselskaberne tilbyde, for at bidrage til en fornuftig driftsøkonomi og gøre varmepumperne konkurrencedygtige, siger Jesper Koch, der også peger på tidsperspektivet i en omlægning til varmepumper. - Varmepumper er for så vidt velkendt teknologi, men der vil alligevel være nogle tekniske udfordringer og basale driftserfaringer som skal høstes før udviklingen tager fart. Typisk vil et mindre antal fjernvarmeværker gå foran og bane vejen. Lokal myndighedsbehandling og godkendelse af, hvor varmen kan hentes, er også en del af processen. Alt i alt tager det tid og det understreger, at det er vigtigt at få rammebetingelserne på plads, hvis man vil fremme brugen af de store varmepumper, siger Jesper Koch. I dag er det sådan, at el-prisen falder, når det blæser, fordi udbuddet af el er stort. Det har i spidslastsituationer betydet, at vindmøllejerne reelt har bremset produktionen for at undgå, at prisen bliver negativ. I den sammenhæng kan store varmepumper være en flexibel aftager, fordi varmen i en udstrækning kan produceres og lagres, når prisen på el er lav.

Rejsehold varmepumper

Som illustration af situationen, så blev der i 2014 ikke installeret en eneste stor varmepumpe i fjernvarmeproduktionen. I 2015 og 2016 er der afsat en pulje på 55 mill. kr, der skal støtte etablering og udbredelse af store varmepumper. Indsatsen omfatter bl.a. også et rejsehold, udsendt af Energistyrelsen.

Forhandlinger om nyt tilskuds-afgiftssystem

Ambitionen om at fremme brugen af vindmølle-el til store varmepumper synes på mange måder er låst fast af situationen med høje afgifter. Skal de store varmepumper fremmes, så skal der indgås en ny politisk aftale og selvom der, bredt i Folketinget, bliver set med velvilje på ændringer, så er det valgår og beslutningsprocesser og positioner er nok mere uforudseelige end normalt. Det betyder, at der kan være meget lang vej til ændringer. I Energiaftalen fra 2012 blev det aftalt, at der skulle udarbejdes en analyse og vurdering af behovet for justeringer af det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem, ”herunder mulighederne for at sikre rette incitamenter til omstillingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem”. Analysen skulle være klar i 2014, men er i flere omgange blevet forsinket og er i skrivende stund ikke offentliggjort.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Vindmøller drejer forgæves!

Store varmepumper: Demonstrationsprogram og rejsehold

Ønsker varmepumper fremmet

Rejsehold varmepumper

Forhandlinger om nyt tilskuds-afgiftssystem

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper