Mit fokus er, at vi nu får kortlagt mulighederne. Lad os analysere både fordele og ulemper ved forskellige modeller. Det eneste, der står fast indtil videre, er, at tingene skal blive bedre, end de er i dag. Og det må være en fælles interesse. Det giver sig selv, at kapaciteten og kompetencerne i forhold til de tekniske byggesagsbehandlinger ikke nødvendigvis er lige så stor i en lille kommune med få sager som i en større kommune med mange sager.
Derfor er det en nærliggende tanke, at en samling af de små enheder kunne være en bedre løsning. Et effektivt byggeri med færre omkostninger er ikke kun en fordel for virksomhedernes konkurrenceevne og dansk erhvervsliv, det vil også give kommunerne færre omkostninger og mulighed for at få flere i beskæftigelse. Det vil betyde mindre ventetid og færre uforklarlige forskelle på tværs af kommunegrænserne i de tekniske byggesagsbehandlinger.
Det vil gavne borgerne og de lokale virksomheder, og det vil give mulighed for at prøve de nye og innovative løsninger af, der rent faktisk lever op til de gældende krav.
For mange kommuner, ikke mindst de små, vil fordelene ved at gå sammen om flere opgaver, give åbenlys mening. Hvis der udbydes fire daginstitutionsbyggerier på tværs af kommunegrænserne, vil der selvfølgelig være besparelser at hente ved at pulje opgaverne. Fordele, som ikke kun vil vise sig på bundlinjen, men også i resultaterne. At man ikke selv skal opfinde den dybe tallerken hver gang, er ikke det samme som, at man ikke stadig har indflydelse på, hvilken tallerken man får.
Tværtimod vil jeg mene, at fordelene ved i større grad at koordinere byggeopgaverne på tværs af kommunegrænserne kan betyde, at der bliver bedre mulighed for at bruge tid på og præge detaljerne i det enkelte byggeri.
