Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341435 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
19. januar 2015 - 0:00

Vi bliver nødt til at gøre tingene anderledes

Sidste år, i november, lancerede jeg på vegne af regeringen en samlet byggepolitisk strategi. Jeg vidste godt på forhånd, at nogle af de initiativer i strategien som jeg selv var mest glad for, formentlig også præcis var de initiativer, som man i kommunalt regi ville være mest skeptisk overfor. Også blandt KTCs medlemmer har der været kritiske røster fremme, bl.a. omkring initiativet vedrørende byggesagsbehandlingen. Kritik er kun sundt, men det betyder dog ikke, at al kritik er berettiget. Derfor vil jeg, udover at ønske godt nytår, gerne opridse mine egne overvejelser

Helt overordnet har vi længe haft et behov for at sætte nogle samlede og tidssvarende rammer for dansk byggeri. Byggeriet i Danmark er dyrt og unødigt tids- og ressourcekrævende på mange niveauer. Og mange af jer, der til daglig arbejder med både den tekniske byggesagsbehandling og udbudsprocesserne, mærker det selv.

Lidt polemisk sagt, så er det et problem, at vi har 98 delmarkeder med forskellige vurderinger af de samme løsninger. Det er også et problem, at vi har sagsbehandlinger, der trækker i langdrag og koster virksomhederne penge i ventetiden.

Det er ikke en tilfredsstillende måde at arbejde på. Det bremser for både innovation og standardiserede løsninger. Det skaber uforudsigelighed for virksomhederne. Og sidst men ikke mindst, det går ud over borgerne. Det er uholdbart for alle parter. Både i forhold til proces, resultat og økonomi.

Lad os nu undersøge mulighederne først

Mit indtryk er, at alle er enige i, at noget skal ændres. Til gengæld kan jeg savne lidt mere åbenhed over for nye løsninger. Lidt mere mod til at lade sig udfordre. Lad os da bare kalde en spade for en spade. Det handler om, hvorvidt man ser initiativerne som en trussel mod det kommunale selvstyre.

En kommunal frihed, jeg i øvrigt hverken kan eller vil anfægte. Men når vi i strategien lægger op til et idékatalog, der beskriver, hvordan man kan forbedre den tekniske byggesagsbehandling, så anfægter jeg til gengæld den automatreaktion, der rumsterer i nogle kommuner. En noget enøjet skepsis, synes jeg, der kun fokuserer på bekymringen for at miste noget, frem for muligheden for at vinde noget.

Det kommunale selvstyre er vigtigt. Men en centralisering, som jo her i virkeligheden bare vil sige nogle samlinger af enheder, står ikke skrevet i sten. Det er en mulighed ud af flere, som vi skal undersøge. På samme måde tror jeg, at det kunne give mening for mange kommuner at gå sammen fremfor hver for sig i forhold til udbud. Dét er også værd at undersøge nærmere. Hvis kommunerne gerne vil agere som professionelle bygherrer, så kræver det åbenhed over for nye måder at arbejde på. Ikke kun i den enkelte kommune, men også på tværs af kommunerne.

Kommunerne har faktisk meget at vinde

Mit fokus er, at vi nu får kortlagt mulighederne. Lad os analysere både fordele og ulemper ved forskellige modeller. Det eneste, der står fast indtil videre, er, at tingene skal blive bedre, end de er i dag. Og det må være en fælles interesse. Det giver sig selv, at kapaciteten og kompetencerne i forhold til de tekniske byggesagsbehandlinger ikke nødvendigvis er lige så stor i en lille kommune med få sager som i en større kommune med mange sager.

Derfor er det en nærliggende tanke, at en samling af de små enheder kunne være en bedre løsning. Et effektivt byggeri med færre omkostninger er ikke kun en fordel for virksomhedernes konkurrenceevne og dansk erhvervsliv, det vil også give kommunerne færre omkostninger og mulighed for at få flere i beskæftigelse. Det vil betyde mindre ventetid og færre uforklarlige forskelle på tværs af kommunegrænserne i de tekniske byggesagsbehandlinger.

Det vil gavne borgerne og de lokale virksomheder, og det vil give mulighed for at prøve de nye og innovative løsninger af, der rent faktisk lever op til de gældende krav.

For mange kommuner, ikke mindst de små, vil fordelene ved at gå sammen om flere opgaver, give åbenlys mening. Hvis der udbydes fire daginstitutionsbyggerier på tværs af kommunegrænserne, vil der selvfølgelig være besparelser at hente ved at pulje opgaverne. Fordele, som ikke kun vil vise sig på bundlinjen, men også i resultaterne. At man ikke selv skal opfinde den dybe tallerken hver gang, er ikke det samme som, at man ikke stadig har indflydelse på, hvilken tallerken man får.

Tværtimod vil jeg mene, at fordelene ved i større grad at koordinere byggeopgaverne på tværs af kommunegrænserne kan betyde, at der bliver bedre mulighed for at bruge tid på og præge detaljerne i det enkelte byggeri.

Samarbejde er nøgleordet

Generelt er samarbejde et nøgleord for hele den byggepolitiske strategi. Alle 34 initiativer fordrer, at vi bliver bedre til at tænke, videndele og arbejde på tværs. Uanset om man er bygherre eller virksomhed, så er det umuligt at komme i mål med et styrket byggeri i Danmark, hvis ikke samarbejdet sættes højt på dagsorden. Det gælder i hele byggeriets værdikæde og i alle byggeriets faser. Det gælder imellem stat, kommuner og virksomheder.

Det gælder kommunerne imellem. Og det gælder selvfølgelig også internt i staten. Hvis vi skal have en mere effektiv bygherrefunktion, skal vi også selv blive bedre. Det er vigtigt, at vi sammen får løftet dansk byggeri. Vi bor, arbejder, går i daginstitution og skole i bygninger og tilbringer mere end 90 procent af døgnets timer i dem.

Samtidig er byggeri en vigtig eksportvare for os. Vi kan gå foran med bæredygtigt og energieffektivt byggeri. Her har vi som offentlige bygherrer et særligt ansvar. Nu har vi taget hul på et nyt år. Lad os indlede det med at få et gennemarbejdet bud på mulighederne. Når vi har det, skal vi selvfølgelig have en fælles dialog om mulighederne og diskutere indretningen af de fremtidige modeller. Så jeg og mine kolleger på Christiansborg får det rigtige beslutningsgrundlag at gå videre med. Og så initiativerne i sidste ende kan udmønte sig til gavn for både borgere og kommuner – og væksten i Danmark som helhed.

Fakta

Den byggepolitiske strategi indeholder 34 initiativer

Initiativerne er fordelt på 5 indsatsområder:
1.    Kvalitet i reguleringen af byggeriet
2.    Styrket konkurrence i byggeriet
3.    Effektivt offentligt byggeri
4.    Vækst på tværs af værdikæden
5.    Bæredygtigt byggeri

Strategien blev lanceret den 7. november 2014.
I alt 12 ministerier står bag strategien.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Rasmus Helveg Petersen

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Grundvandsbeskyttelse – en forudsætning for rent drikkevand – i dag og til fremtidige generationer
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Uberettiget kritik af for langsom BNBO-indsats
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Gentofte Kommune søger: Spildevand, grundvand, jord og VVM – vi søger skarpe miljøspecialister til myndighedsarbejde
  • Konferencen Natur & Miljø 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025

Faglige emner

Miljø og grundvand

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt