Virksomheder vælger gas af pligt eller for PR

Gas som brændstof til tung transport er dyrere end diesel. Alligevel bliver gas valgt af nogle virksomheder, fordi det bæredygtige signal opvejer merprisen. Andre vælger gas, fordi de skal. Lidl, Dansk Retursystem, Frode Laursen, M. Larsen og P. Fournaise er eksempler på virksomheder, som med forskelligt udgangspunkt har valgt at investere i gastransport.

Da Lidls varedistributør sammen med Mercedes-Benz udviklede en biogasbil til at servicere discountkædens grønne filial i Valby, skete det som led i Lidls CSR-strategi. Filialens kundesegment er miljøbevidst, og en helhedstænkt tilgang til bæredygtighed sender et positivt signal, der gør, at flere derfor vælger at handle hos Lidl. Herved bliver ekstraudgifterne til biogastransport mindre betydningsfulde for virksomheden.

Dansk Retursystem er en miljøvirksomhed, for hvem kerneydelsen hænger uløseligt sammen med det at have en grøn profil. Derfor var biogaslastbilen et naturligt valg til indsamling af returemballage i København både som troværdighedssignal over for kunderne og som led i virksomhedens lærings- og udviklingsstrategi.

For transportfirmaet Frode Laursen ligger langt hovedparten af virksomhedens klimaaftryk i brændstofforbruget. Også her handler virksomhedens valg af miljøvenlig transport om den grønne signalværdi og den troværdighed, der følger med konkret handling. Frode Laursen anskaffede i 2016 et gasdrevet sættevogntog til distribution af dagligvarer i Københavnsområdet.

Gas som bunden opgave

Men hvordan forholder det sig, når en virksomhed ikke er ene om at sætte rammerne for sin gastransportløsning, men er bundet af kontraktmæssige krav og ydelser til en konkurrencedygtig pris?

M. Larsen a/s er affaldstransportør for en række danske kommuner og råder i dag over 15 gaskøretøjer, hvoraf en del drives med biogascertifikater. Virksomhedens tilvalg af gasbiler er blevet truffet på baggrund af krav i de kommunale transportudbud. Men selvom flere kommuner udbyder relativt store transportopgaver med gas som brændstof, så betyder det ikke, at vejen er ryddet for forhindringer. Ud over den højere købspris har gasbilerne typisk en ringere lasteevne og kortere rækkevidde, hvilket er en væsentlig udfordring for forretningen, når kravene i de udbudte opgaver skal imødekommes.

Da P. Fournaise a/s i 2014 vandt Fredericia Kommunes udbud af affaldsindsamling med krav om gas som drivmiddel, så virksomheden det som en oplagt mulighed for at fremme sin grønne profil. Men vilkårene for at udnytte det forretningsmæssigt blev meget vanskeligere end forventet. Virksomheden anskaffede en gaslastbil af standardmodel, men den viste sig at være væsentligt mindre driftssikker og mere brændstofforbrugende end ventet. Det betød, at P. Fournaise a/s tabte på opgaven, da økonomien, man indgik kontrakten med, ikke holdt stik.

Motivationer og muligheder

Via CSR- og miljøstrategier arbejder mange virksomheder som Lidl, Dansk Retursystem og Frode Laursen med andre værdiparametre end de rent økonomiske. Men samtidig har de selv mulighed for at sætte præmisserne, når de vælger deres grønne transportløsninger. Anderledes forholder det sig for entreprenørvirksomheder som M. Larsen og P. Fournaise. De er forpligtede til at opfylde kontraktmæssige krav og kan ikke ubetinget profitere på det grønne brand, som gastransport giver, da de er konkurrenceudsatte eller måske endda skal levere ydelserne til en forudbestemt pris. Det er tilfældet, når opdragsgiver vælger omvendt licitation. I sagens natur er det ikke nær så lukrativt for de private selskaber, men til gengæld godt for de borgere, som i sidste ende skal betale.

I relation til den grønne omstilling af transportsektoren ligger der et væsentligt potentiale for konvertering af tung transport til biogas i kommunernes fysiske planlægning og efterspørgsel på transportydelser. Der er imidlertid stor forskel på kommunernes politiske fokus på transportens betydning for klimabelastningen og dermed også på, hvordan biogasproduktion og infrastruktur for biogastransport udvikles lokalt samt de krav, der bliver stillet i de kommunale transportudbud.

Skive som bannerfører

Skive Kommune ønsker at være bannerfører for den lokale grønne omstilling af energisystemet og inspirere andre til at gå med. Kommunens mål er at blive CO2-neutral inden 2029, og i den proces spiller biogas en central rolle. Derfor har Skive stillet krav om biogas som drivmiddel i en del af den udbudte bybuskørsel. I erkendelse af selv at bære en del af ansvaret for, at omstillingen kommer i gang, har kommunen valgt at yde en håndsrækning med udbygning af tankfaciliteter og indkøb af biogas for at fjerne noget af risikoen fra entreprenøren. Det har resulteret i at syv ude af 14 lokale busruter nu kører på biogas.

Biomasse som danner grundlag for biogasproduktion vil imidlertid fortsat være en begrænset ressource, og meget tyder på, at der i de kommende år også vil komme el-lastbiler på markedet, der er langt mere driftseffektive og ikke kræver samme infrastruktur som biogaslastbilerne. Derfor må det formodes, at biogas til transport kun repræsenterer en overgangsfase i den grønne omstilling af transportsektoren.

Denne artikel er skrevet på baggrund af en række interview med virksomheder foretaget af NTU i forbindelse med EU-projektet Biogas2020, som samler viden om biogas i Øresund-Kattegat-Skagerrak-området. Målet med Biogas 2020 er at skabe synergi og partnerskaber, der udvikler viden og skaber grundlag for en bæredygtig produktion og øget efterspørgsel på biogas. Biogas 2020 har fokus på hele værdikæden fra udvinding til anvendelse af biogas.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

projektmedarbejder

Trine Bjørn Olsen

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus Universitet

lektor

Morten Karnøe Søndergaard

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus Universitet

Bragt i

Teknik & Miljø - Januar 2017

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Virksomheder vælger gas af pligt eller for PR

Gas som bunden opgave

Motivationer og muligheder

Skive som bannerfører

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper