Artikel - Artikel 0

25. oktober 2022 - 10:14

Viborg går grønt

Virksomheden BioCirc har udviklet et koncept for en cirkulær, bioøkonomisk energi- og industriklynge, som skal transformere Viborg Kommunes samlede energiforbrug til at være baseret på grønne energikilder indenfor 3-4 år. Den lokalpolitiske interesse er stor, og BioCirc ses som en potentiel gamechanger inden for grøn omstilling. På nationalpolitisk plan har konceptet fra BioCirc inspireret til den politiske aftale om nationalt udpegede energiparker.

I starten af 2022 kom det frem, at landets største biogasanlæg i Vinkel i Skive Kommune var blevet opkøbt. Det strategiske opkøb blev gennemført af multifamiliekontoret Maigaard & Molbech på vegne af den private investor Bo Bendtsen i et joint venture med European Energy.

Opkøbet af Vinkel Bioenergi var det første skridt i dannelsen af BioCirc-gruppen, som vil være en førende cirkulær bioøkonomisk koncern med fokus på Genbrug, Waste-to-Energy, Vedvarende Energi og Power-to-X.

Siden opkøbet er det gået stærkt, og yderligere 3 biogasanlæg er opkøbt, to i Viborg Kommune og et i Vesthimmerland kommune. Der er via borgmestre skabt kontakt til en række kommuner, og i Viborg og Vesthimmerland har byrådene stemt for at arbejde videre med at tage dette kvantespring i kommunernes grønne omstilling. I Viborg Kommune er en konkret planproces i skrivende stund undervejs for et område på op mod 1.000 ha, hvor der ud over 20 ha grøn industriklynge skal placeres mange hundrede megawatt solceller og vindmøller, som kan fodre klyngen med vedvarende energi.

Hvorfor er BioCirc interessant?

Det har længe været særdeles attraktivt for projektudviklere at etablere solcelleparker og opsætte vindmøller. Den kommunale planlægning repræsenterer en milliardværdi for de projektudviklere og investorer, som får retten til at etablere VE-anlæg. Men alt for ofte ender omkringboende, nærliggende lokalsamfund og kommune med at stå med alle generne uden mulighed for kompensation, der tilnærmelsesvis er proportional. Af samme grund går det i mange kommuner langsomt med den landbaserede indsats i den grønne omstilling.

En anden udfordring ved den konventionelle planlægning for vind og sol er den ensidige fokus på produktion af vedvarende energi. Den markante Power-to-X dagsorden har i de seneste år skabt en øget opmærksomhed på muligheden for at producere gasformige og flydende grønne brændsler, når der er en overproduktion af VE. Men vi savner fortsat at se tværsektorielle, helhedsorienterede ”energiparker” i fuld skala, som adresserer energi-, landbrugs- og transportsektorens enorme omstillingsudfordringer. GreenLab i Skive Kommune er en god inspiration på dette område. Men bolden skal samles op af stat, kommuner og private investorer, så vi kommer fra ét laboratorium til mange fuldskalaanlæg rundt om i landet. BioCirc er et bud på, hvordan ovenstående udfordringer kan adresseres.

Konceptet fra BioCirc indbefatter, at lokale varmeværker får adgang til store mængder overskudsvarme uden afregning. Ifølge BioCirc vil virksomheden i tillæg hertil oprette en erhvervsdrivende fond, hvortil en væsentlig del af projektets økonomiske overskud overføres. Fondens formål er, uden om anlægsloftet, at tilgodese kommunens borgere og særligt de berørte lokalsamfund med nybyggeri og rekreative anlæg. Fondens bestyrelse vil ifølge oplægget fra BioCirc blive udpeget af byrådet.

BioCircs energiparker er multifunktionelle og baserer sig i høj grad på den sektorkobling, som kendes fra GreenLab i Skive Kommune. Hjertet i parkerne er biogasanlægget, som leverer grøn naturgas til nettet samt kulstofkilden til produktion af gasformige og flydende elektrobrændstoffer til transportsektoren. Men udover solcellepark, vindmøller og biogasanlæg er også pyrolyseanlæg og græsproteinanlæg integreret i den cirkulære, bioøkonomiske klynge. Sidstnævnte teknologier har et stort potentiale til at flytte landbrugssektoren - både hvad angår sektorens klimaaftryk og sektorens påvirkning af vandmiljøet via udvaskning af næringsstoffer.

De tre altdominerende ”skurke” i klimaregnskabet hos mange kommuner; energi-, landbrugs- og transportsektoren – eller mere populært boliger, bøffer og biler – får således et kraftigt skub i den rigtige retning i BioCircs energi- og industriklynge. Skubbet kan skaleres og tilpasses den enkelte kommunes geografiske forudsætninger og behov for grønne energikilder.

Perspektiverne i Viborg Kommune

Projektet Viborg Go Green omfatter omtrentligt 100 MW vindmøller, 600 MW solceller og et industriområde på 20 ha, der rummer biogasanlæg, brintanlæg, pyrolyseanlæg, græsproteinanlæg og yderligere en række mindre procesanlæg.

Grønne energikilder

Viborg Kommune har en ambitiøs klimaplan med et mål om, at energi- og transportsektoren skal reducere klimaaftrykket med 78 % frem mod 2030. Viborg Go Green er dimensioneret således, at forbruget af el, fjernvarme og brændsler samt transportsektorens energiforbrug i Viborg Kommune i grove træk kan dækkes af grønne, vedvarende kilder. Realisering af Viborg Go Green kan således potentielt bringe os godt og vel i mål med vores 2030 målsætninger.

Overskudsvarme

I Viborg Kommune fylder naturgas fortsat meget som energikilde til boligopvarmning. Vi arbejder aktuelt med en omfattende varmeplanlægning, der skal udfase naturgassen og forsyne langt flere af kommunens borgere med varme baseret på vedvarende energi. Viborg Go Green producerer meget store mængder overskudsvarme med høj temperatur, og det forventes, at klyngen vil kunne forsyne mange tusinde borgere med billig, grøn varme i løbet af få år.

Landbrugets klimamål

I Viborg Kommune har vi et ambitiøst mål om, at landbruget skal reducere sit klimaaftryk med 60 % frem mod 2030. Det kræver, at nye teknologier bringes i spil og på få år er funktionsdygtige i fuld skala. Viborg Go Green har integreret et pyrolyseanlæg i sin klynge. CO2-binding via omdannelse af organiske restprodukter fra landbruget til biokul er udset til at være et vigtigt virkemiddel i den grønne omstilling af landbruget. Det vil Viborg Kommunes landbrugserhverv få adgang til.

Vandområdeplaner

Viborg Kommune investerer mange ressourcer i at finde lokale løsninger på de reduktionskrav, som vandområdeplanerne foreskriver for næringsstofbelastningen af Hjarbæk Fjord. Etableringen af en græsproteinfabrik muliggør, at landbrugserhvervet i Viborg Kommune kan prioritere dyrkning af græs og dermed reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet markant.

Vokser træerne så ind i himlen?

Problemerne står altid i kø, når store VE-projekter skal realiseres. De bliver ikke mindre af, at der skal lægges beslag på op mod 1.000 ha i sammenhæng for, at et projekt som Viborg Go Green kan realiseres.

I Viborg Kommune bryster vi os af at have noget af Danmarks smukkeste og mest alsidige natur. Vi har ca. 80 velfungerende bysamfund, som vi ønsker at videreudvikle i god dialog og samskabelse med vores borgere. Det er ikke realistisk at finde 1.000 ha i Viborg Kommune, uden at det bliver i nogens baghave, eller uden at det vil påvirke flora og fauna.

Men der er truffet en modig politisk beslutning. Viborg vil gå grønt!

"Viborg Kommune har en ambitiøs klimaplan med et mål om, at energi- og transportsektoren skal reducere klimaaftrykket med 78 % frem mod 2030"

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Teknik- og miljøchef

Thomas Damgaard - P004262

Silkeborg Kommune - 5143

Bragt i

Teknik & Miljø - Oktober 2022

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny